Vi er en B2Bvirksomhed, som sælger elektronikprodukter internationalt.
Vi køber med jævne mellemrum varekomponenter i udlandet bl.a. fra USA og Kina, som vi bruger til at færdigproducere vores produkter lokalt.
Ifm. dette modtager vi med jævne mellemrum mails fra fx UPS med følgende ordlyd:
"Kære kunde,
Ovenstående forsendelse er indfortoldet som fuldstændig ekspres til Deres virksomhed. (...)"
Vedhæftet i disse mails er vores leverandørs oprindelige invoice, samt en "TOLDVÆRDIDEKLARATION" og et dokument kaldet "Fuldstændig ekspres".
Jeg har vedhæftet sanitized versioner af begge dokumenter. Umiddelbart beregnes toldværdier, men vi har ikke fået nogen opkrævning ift. dette og vores revisor har heller ikke kommenteret ift. det. Vi tænker også at høre vores revisor ad, men vil gerne høre jer så vi har en "2nd opinion".
Det er jo bare dokumentationen for at varen er indfortoldet i DK. Du skal naturligvis tjekke om der er brugt det rigtige CVR nr, samt om varekode er rigtig og dermed den korrekte toldsats. Ud fra dokumentet kan du se om der i givet fald skal betales og hvor meget.
Tolden opkræves den efterfølgende måned af SKAT, så de3n skulle du jo formodentlig have modtaget i virksomhedens E-box.
Ok, tak for svar. Det der undrer os er, at vi fra SKAT ikke har fået nogle matchende opkrævninger. Vores CVR mm. er korrekt indtastet, men vi har kun fået mindre opkrævninger ala 100 kr hist og her i "importspecifikation" mails. Måske det også er som forventet, vi er blot lidt i tvivl..
Du kan på de dokumenter du har fra UPS, se hvad der skal betale i told, det burde stemme med den opkrævning du får fra SKAT. Du gør klogt i at tjekke om UPS anvender den / de rigtige varekoder for de produkter du importere da den har stor betydning for om at afregne tolden korrekt. Det er ene og alene dig som importør der er ansvarlig for at den korrekte told afregnes.
Update: Efter en del søgning viser det sig, at halvfabrikata i form af bl.a. printplader (PCB) har toldsats på 0%, hvilket givetvis forklarer vores forvirring. Dette udgør størstedelen af vores import ifm. videresalg og forklarer nok hvorfor vores toldafkrævning er på 0 i mange måneder.
er der noget helt basalt man skal opsætte/indsende
nej men du skal være 100 % sikker på at den rigtige varekode, stol aldrig at speditøren bruger den rigtige varekode. Det er varekoden og produktets oprindelsesland der bestemmer toldsatsen for varen.
Vil du være helt sikker på at du bruger den rigtige varekode, kan du få lavet en BTO (bindende tariferings oplysning) hos SKAT.