Tidligere var det Naturstyrelsen, som behandlede ansøgningerne om køb af fritidshuse. Men Erhvervsstyrelsen har nu overtaget sagsbehandlingen, og ansøgningen skal sendes til dem. https://erhvervsstyrelsen.dk/ansoegninger-under-sommerhusloven
Du skal dog forvente et afslag på en ansøgning, da praksis er meget restriktiv. https://erhvervsstyrelsen.dk/naturstyrelsens-meddelelser-notater-om-praksis-mv
Derudover skal du også være opmærksom på, at det skattemæssigt er meget uhensigtsmæssigt, at eje et fritidshus i sit selskab. Når et selskab ejer en fritidsbolig, er der en beskatning af din rådighed over fritidshuset, uanset om du faktisk benytter det eller ej. Du undgår kun beskatning i de uger, hvor fritidshuset eventuelt er lejet ud til tredjemand.
Beskatningen er i højsæsonen 0,5% og udenfor højsæsonen 0,25% af den offentlige vurdering. Det giver en beskatning på årsbasis på 16,25% af offentlig vurdering, hvis der ikke sker udlejning.