Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

For stor en mundfuld?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 27. Aug 18
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 01:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej derude i den store verden.

Jeg har gået og brygget på tanken om at springe ud i at være selvstændig i nogle år. Jeg har dog en 'problemstilling' om man vil.

Her får i lige 3 hurtige om mig:
- 21 år.
- Fast fuldtidsarbejde.
- Ambitiøs (måske en tand for meget)

Jeg har, i modsætning til mange andre, fået tonsvis af idéer over de seneste par år. Jeg har udset mig én bestemt idé som jeg føler ville give mig et drive som ville få mig til at glemme aftensmaden.
Jeg har et som beskrevet et fuldtidsarbejde, og meningen med opstarten af min virksomhed, skulle være at den kunne ske løbende med mit fuldtidsarbejde, på sigt deltid, og så gerne over til fuldtid iværksætter efter nogle år.

Min problemstilling ligger i:
Den idé jeg har spærret mig ind på, kræver en ret stor startkapital. Det er er dyre produkter der skal handles med (indkøbspris på omkring 12.000,- pr enhed). Jeg har i 2 måneder gennemsøgt markedet for konkurrenter og firmaer til at sælge mig disse produkter, og jeg har sågar været i kontakt med en sælger som var klar til at sælge til mig hvis jeg havde penge.
Mit reelle spørgsmål:
Er det en for stor mundfuld? Der skal dækkes lageromkostninger, køb af enheder, løn, afdrag og alle de småting som gør et firma til et firma. Der vil ikke være plads til at jeg kan have mit arbejde ved siden af, og jeg skal afgive både alle mine penge og al min tid på en så dyr investering, hvor jeg i forvejen er helt ny på markedet.

Jeg søger som sådan ikke et svar på min indlæg. Jeg søger nærmere JERES personlige erfaringer, gode som dårlige, og jeres visdom som jeg er så heldig at kunne læse mig til herinde. Hvad gør man? Springer ud i det, eller drop det og find noget andet?

Mange regnfulde hilsner

Rasmus Filbert
Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 08:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus,

Nu mangler der en masse detaljer i dit indlæg, men du kunne gøre dette:

Skift til aften-/weekendarbejde.

Aftal med sælger, at du køber løbende afregner, når varen leveres til kunden. Sælger skal levere til kunden for dig og i dit navn. Du aftaler med køber, at de betaler senest ved levering eller prøver at få en forudbetaling for varen. Det vil de fleste gerne acceptere, hvis det er noget, som de ikke mener, at de kan undvære. Ellers hop videre til næste kunde.

Prøv helt at undgå at lægge på lager. Det er dyrt og udfordrende for en enkeltmandsvirksomhed.

Jeg går ud fra, at du tillægger mindst 30% avance til din indkøbspris - og prisen som oplyst er ex moms? Så din udsalgspris til kunden er (12.000+30%+moms) = 19.500 eller mere?

Husk at beregne dig en ordentlig fortjeneste fra start. Ellers bliver det mere og mere surt og i takt med at du løber ind i omkostninger, så er det ved at slå dig ihjel. Der er masser af omkostninger, som man ikke lige tænker over, og får du sat prisen for lavt fra start, så dør du af succes.

Held og lykke med det.

Fra Hjørring
Tilmeldt 15. Nov 10
Indlæg ialt: 471
Skrevet kl. 09:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Et par (eller tre) ting stikker lidt ud i din tekst.

Du har «i modsætning til mange andre, fået tonsvis af idéer over de seneste par år» hvordan er det relevant hvor mange idéer andre får, og hvor meget vejer en idé? Hvor mange idéer går der på tonsvis?

Nå, men når du nu har fået et stort antal idéer, må det være sikkert at antage, at du har udvalgt den bedste?!? Hvis jeg forstår dit indlæg korrekt, så går din idé ud på, at indkøbe og videresælge et produkt? Hvis det er din idé, så mangler der sgu nok lidt på originalitetskontoen. Idéen har du, i lighed med tonsvis af andre, fået og derfor kan der godt skjule sig en god forretning, men det kvalificerer nok ikke som en «god idé»

Du skriver at du er «Ambitiøs (måske en tand for meget» her savnes også en skala for niveauer af ambitiøsitet. Det der med at kalde sig selv for ambitiøs, skal man måske også være lidt varsom med, det er gerne noget andre siger som en positiv beskrivelse af en relation.

Hvis du tvivler på om din originale idé, hvor du kan købe et produkt hvis du har penge (?!?), og dit fuldtidsarbejde går op, så tror jeg, at du selv har svaret.

Et fuldtidsarbejde som lønmodtager efterlader (oftest) temmelig mange vågne timer til Netflix og dyrkning af dejlige grøntsager i drivhuset. Hvos du ikke kan finde tiden ind i mellem dine srbejdsmæssige forpligtelser til at komme i gang, så er det måske en dårlig idé?!?

Et råd og en personlig erfaring, som du efterspørger, så tag lige et reality check mht vægten af din idé, antal produktive timer i et døgn og dit eget ambitionsniveau.

Tilmeldt 25. Jul 13
Indlæg ialt: 296
Skrevet kl. 12:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Uden at vi jo kender til hele setuppet så ville jeg prøve at passe det ind i hverdagen. Med enhedspriser på 12K i indkøb lyder det ikke som et produkt der kommer til at sælge på samlebånd. Skal du sælge fra fysisk butik eller webshop? I sidstnævnte er det vel bare at sende en prøveballon ud men en webshop og så hjemtage et mindre lager (hvis nødvendigt at være lagerførende). Skal det være en fysisk butik stiller det naturligvis betydeligt større krav, men man kunne måske overveje skæve åbningstider fra 16-18 (så ville der endda være åbent i de timer kunderne har tid til at besøge butikken). 

Så til sidst - ideer, dem er der rigtigt mange af. Men de ideer der bliver til store projekter (i realiteten) er der færre af. 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)