Jeg har lige testet min egen hjemmeside - en Joomla side, som er optimeret ganske meget.
Testen kommer med ret forskellige resultater - også hvis jeg tester direkte på growthrobotics.com. Max 1 ud af 10 test viser et nogenlunde retvisende resultat. De fleste fejl, som testen viser, er helt forkerte - bl.a.:
Sidetitel - Din side har slet ingen sidetitel.
Meta beskrivelse - Din side har slet ingen meta beskrivelse.
TextHtmlRatio - TextHtmlRatio : 0%
HTML Overskrifter - H1(0) H2(0) H3(0) etc.
Sitemap - Vi har opdaget, at der ikke er noget sitemap angivet på websiden.
Favicon - Dit websted har ikke favicon.
Dokument Type - Siden har ikke en doktortype (sådan kan det gå, når man bruger Google Translate - doc bliver til doktor)
Gzip Komprimering - GZIP-komprimering er aktiveret. GZIP compressed size should be < 33KB
Microdata Schema Test - Websted fejlede Micro Data Schema Test.
Interne og eksterne links - TOTALE INTERNE LINKS 0 & TOTALE EXTERNE LINKS 0
Der vises et fint screenshot af hjemmesiden på testresultaterne, så testværktøjet har hentet indholdet på siden.
Det er mange gode punkter, som der vises i testen, men antallet af fejl er alt for mange. Så karakteren bliver desværre "Dumpet"
Der er ingen problemer, når jeg tester på de - undskyld udtrykket, "seriøse" online tools.