Beklager, hvis jeg ikke har udtrykt mig klart. Ophavsretsloven ligger naturligvis over parternes aftale, men man skal jo i den forbindelse huske, at ophavsretsloven i vidt omfang kan afviges ved aftale.
Min pointe var, at trådstarters citat efter min opfattelse ikke afklarer, om han har overdraget ophavsretten, for det kommer an på, hvor det står. Hvis det "bare" står på en hjemmeside er det jo ikke sikkert, at det er gældende i parternes indbyrdes forhold.
Det er da rigtigt, at en tekst også kan være beskyttet efter markedsføringsloven, men der er stadig krav om, at der er tale om en eller anden form for skabende proces. Den beskytter ikke rent faktuelle oplysninger. Jeg taler i denne sammenhæng kun om teksten - ikke hvordan den konkret er fremstillet.
Ikke enig!
Hvis der står på en hjemmeside, at du ved at indsende en tekst, og få den publiceret, herved overdrager rettighederne, så ligger dette aftale forhold over ophavsretten. Sender man en tekst ind, accepterer man betingelserne, også selvom man ikke lige har læst dem. For det fremgår jo tydeligt, hvordan og hvorledes.
Nu står der intet om, hvad det er for en tekst, men der skal ikke meget selvskabende til, før en tekst er beskyttet af ophavsretsloven eller markedsføringsloven, det fremgår også af dommen fra både Højeste ret og Sø-og Handelsretten.
Så skal vi tilbage til sagens kerne, så indgår trådstarter et aftale forhold, når han/hun indsender teksten, som omfatter overdragelse af rettighederne til tekst, mod at den kan publiceres. Og dermed har trådstarter ingen rettigheder til teksten mere...