Hej, vi er 2 venner som har startet en konsulent virksomhed op efter flere år som medarbejder i Alm. brand som mødebookere. Det har altid været nemt at booke møder, men nu når vi har startet vores eget, føles det som om vi har ramt en mur og dem vi ringer til er enten ikke interreseret eller har tid. Er der nogen som kan hjælpe med nogle fif eller et eventuelt samarbejde?
Der er uendelig langt fra den trygge ramme man har som mødebooker hos et større forsikringsselskab til den selvstændige tilværelse.
Først og fremmest har I tidligere "kun" været en lille del af gennemarbejdet end-to-end proces, nu skal i have styr på hele processen selv - har I det?
Jeg oplever en gang i mellem at blive ringet op af mødebookere, og min erfaring er, at der er meget stor forskel på hvor langt de enkelte når i bestræbelserne på at sælge! Men hvad der går igen for dem som lykkedes; de har et svar parat på alle relevante spørgsmål og jeg har oplevelsen af projektet er velforberedt.
Med andre ord; hvis I ringede til mig og ville sælge jer selv, og jeg fornemmede I ikke var forberedte - så havde jeg heller ikke tid eller var interesseret.
Mit råd vil være, at få styr på alt andet end det I sælger! Hvis I er dygtige til at booke møder under trygge rammer, så skal I have opbygget rammerne først. Dernæst skal i glemme jeres egne forventninger, I skal i stedet fokuserer på kundernes forventninger, det er dem I skal leve af at indfri.