Din målgruppe er for bred til, at du kan målrette din markedsføring tilstrækkeligt. Del den op i flere - en primær målgruppe og flere sekundære (du kan jo altid ændre rækkefølgen, hvis det bliver aktuelt) Jeg ville vælge at satse på presseomtale kombineret med annoncering på sociale medier - det sidste er kun for alvor effektivt, hvis du skriver direkte til en meget snæver målgruppe, så her vil jeg foretrække at lave flere annoncer mod hver enkelt målgruppe. |
Prøv at tænk på hvilke faggrupper, der kan have brug for din viden. De fleste af dem er organiseret i forskellige fagforeninger. Mange fagforeninger arrangerer foredrag for den snævre kreds af medlemmer. Jeg forestiller mig, at dit foredrag kan være relevant for alle de faggrupper, der i deres arbejde skal forholde sig til mulig IT-kriminalitet. Det kan være IT-specialister, civiløkonomer, merkonomer, revisorer, bogholdere, softwareudviklere, journalister.
Jeg har selv som informationsmedarbejder i fagbevægelsen ansat folk til at holde (momsfri) foredrag om specifikke faglige emner. Engang hyrede jeg således Bagmandspolitiets tidl. chef Michael Clan til at tale om IT-kriminalitet, hvor især forbundets regnskabsansvarlige og revisoruddannede dukkede op til foredragsrækken på 3-4 foredrag landet over.
Selv har jeg talt og delagtiggjort andre i min ekspertise - personlig branding - gennem fagforeninger som Dansk Journalistforbund, Civiløkonomerne, PROSA, Firma Funktionærerne,
Du kan sætte din foredragstakst efter markedet - se hvad bookingbureauerne ta'r - eller Akademikernes Centralorganisations minimumstariffer, som starter ved, husker jeg ret, kr. 2800 for 3/4 times foredrag og oplæg.