Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Webshop start, lagerhotel spørgsmål

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. Mar 07
Indlæg ialt: 467
Skrevet kl. 16:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

I mine gentagne overvejelser gennem årene og finpudsninger af mine tanker er et af de spørgsmål jeg tænker meget over om man skal starte direkte ud med lagerhotel der håndterer lageret og pakker og sender ordrer. Fordelen er at det vil være mere sikkert med dag til dag levering, vareleveringer er nemmere osv. især når man starter det op ved siden af arbejde. MEN, der jeg så har min ulempe det er netop ved produktkendskabet. Varebeskrivelser og kendskab. Er det ikke nemmere at skrive en god beskrivelse af en vare når man har det ved siden af sig? Og hvis kunder skriver med spørgsmål kan man lige finde den frem og læse på pakken hvis man er i tvivl eller noget. 

Hvad er andres erfaringer på dette punkt?

Jeg ser jo mange fordele, men frygter også man mister lidt føling med sine produkter?

Det jeg allerbedst kunne tænke mig, kan jeg ikke finde nogle steder. Jeg kunne godt tænke mig man kunne leje en del af et lager lokale. Man har sit eget aflukkede lager, man selv styrer. Men man er en del af en større bygning med andre omkring sig. Så har udbyderen også pakkematerialer man kan få leveret fra, (hvis man ønsker), og lige hente de ting man mangler hvis man har noget specielt behov eller hvad ved jeg. Så man ikke skal have mange æsker på lager i alle typer størrelser osv nødvendigvis. Man kan selvfølgelig også vælge at bestille andre steder. Derudover skal der være nogen der tager imod varer for en, hvis man ikke er der. En slags lager reception, så sætter de ind i en mellemgang hos en, så de ikke kommer ind på ens lager direkte, men har en mellemgang de kan sætte paller til en, de har modtaget for en. Og så når man er der kan man tage det videre ind til sig selv. Derudover har man så omvendt adgang til at sætte afsendte pakker ind i et udgående rum, når man har tid og mulighed for det, og når så PostNord og GLS osv kommer for at afhente, så har lagerreceptionen afhentet fra de forskellige lagres mellemgang, og kørt til fælles afgang, hvor man så også udnytter fælles rabat i afsendelse med mange pakker. 

Fordelen her er at du udnytter muligheden som et normalt lagerhotel, men du selv pakker og modtager og styrer dit eget lille lager, så du stadig har en føling med dine produkter og ordrer. Og fordelen er at der i dagtimerne altid er nogle til at tage imod, og du kan så komme og gå som det passer dig døgnet rundt, når det passer i din rytme, og du skal ikke tænke på hvornår du skal være hjemme for at modtage varer osv. Jeg har et fuldtidsarbejde hvor jeg arbejder både dag, aften, nat og weekend og helligdage på skift, så derfor er det svært at lave faste aftaler for vareleveringer hjemme. Derfor hælder jeg mest til et lagerhotel, men ville egentlig gerne især i starten måske have lidt føling med varerne og ordrerne. 

Så derfor søger jeg her erfaringer fra andre om lager/lagerhotel og hvilke andre løsninger andre har fundet på?

MVH
Hans Pedersen

Tilmeldt 19. Mar 07
Indlæg ialt: 467
Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Er der virkelig ingen webshopejere der er herinde der har erfaring med hvordan det er at drive webshoppen via et lagerhotel? Har fået PM fra diverse lagerhoteller, men intet ondt sagt om dem, men jeg ville jo gerne høre erfaringen fra den anden side, og ikke fra dem der ønsker en som kunde :) 

Måske det bare er tiden her mellem jul og nytår der gør det. 

Men godt nytår i hvert fald :) 

MVH
Hans

Fra Helsinge
Tilmeldt 8. Aug 13
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 21:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans

Jeg har drevet web-shop fra eget lager en årrække og prøvet at flytte til lagerhotel for blot at konstatere at det ikke fungerede og blev langt dyrere end forventet/aftalt hvorfor alt blev flyttet retur til eget lager.

Der er bestemt nogle fordele ved lagerhotel og jeg er sikker på mange har god glæde af denne type løsning. Personligt vil jeg foretrække at have lageret indenfor rækkevidde.

Nu har jeg selv haft en rigtig dårlig oplevelse med lagerhotel og det kostede boksen i direkte omkostninger + hundredevis af timer + tab af stor omsætning. De magtede simpelthen ikke opgaven og jeg tror aldrig jeg kommer til til at gøre det igen. 

Den eneste væsentlige ulempe med at have lager selv er presset på pakningen som i mindre virksomheder betyder dig selv. Løsninger der kan afhjælpe nødvendigheden af at være tilstede kunne være studentermedhjælpere, nøgleboks så du ikke nødvendigvis behøver at være fysisk tilstede når transportør afhenter pakker, lad være at tilbyd dag til dag levering etc.

Jeg uddyber meget gerne på tlf - i så fald skriv PM og så returnerer jeg med tlf nr.

Mvh

Brian

Tilmeldt 19. Mar 07
Indlæg ialt: 467
Skrevet kl. 23:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for forslaget med nøgleboks! Det vil jeg tage med i min overvejelser! 


Side 1 ud af 1 (4 indlæg)