Hej Amino'er Jeg har længe gået og tænkt over, at starte med at udbyde trappevask. I første omgang ville jeg starte med, at hænge flyers op på hoveddørene til diverse ejendomme i området, og på den måde prøve at få nogle kunder. Jeg er kun 20 år og er i gang med et sabbatår, hvor jeg pt. arbejder deltid på en restaurant inde i byen. Trappevasken er altså tænkt som endnu et deltidsjob, hvis jeg altså kan få nogle kunder. Jeg har lidt spørgsmål, som jeg gerne vil høre andres svar på: 1. Skal jeg oprette et IVS eller enkeltmandsvirksomhed? Eller noget helt tredje? Jeg har jo ikke rigtig nogen stor risiko ved at starte op. Jeg har fundet mig en rygstøvsuger, som jeg vil investere i og ellers skal jeg bruge lidt andre ting også. Men der er altså ikke tale om en kæmpe bunke penge. 2. Rygstøvsugeren jeg har kig på, er med ledning. Dvs. at jeg skal bruge en strømkilde i de ejendomme jeg kommer ud til. Er der nogen, der har erfaring med sådan noget? Oplyser man lige det til ejendommen, og medregner det i sin pris? 3. Vand skal jeg også bruge. Igen det samme som #2. Jeg laver vel bare en aftale om, at hente vand i kælderen eller noget og medregner det i min pris? 4. Jeg har tænkt på, at starte med en pris på 250-300 kr. pr. trappeopgang. Er det for meget eller for lidt? Kan se at mange andre firmaer tilbyder, at sende et uforpligtende tilbud til ejendommen, hvilket som regel også inkluderer andre services. I og med, at jeg kun tilbyder trappevask, er min pris så realistisk? 5. Ift. flyers på hoveddørene, så er det den nemmeste ting jeg kan komme på lige pt., hvis jeg gerne vil i gang og prøve at få nogle kunder uden at skulle investere i diverse it-baserede tjenester, men virker det? Tror I jeg vil kunne få nogle kunder på den måde? Håber nogle vil give sig tid til, at hjælpe mig med mine spørgsmål! Dbh. Andreas |
#1 du skal oprette en enkeltmandsvirksomhed.
#2 mig bekendt bruger de ikke støvsugere. jeg bor i en boligforening, de vasker trappen og fejer alt skidt sammen en gang om ugen, de har ingen støvsuger. det er ikke nødvendigt, og desuden er der heller ingen stik i opgangen. :)
#3 efter min mening skal du vel nok betale et minimalt beløb for vandet :) ja du laver da bare de aftaler du kan!
#4 ingen anelse, prøv at finde et rengøringsselskab og spørg hvad deres priser er, og faktisk ville jeg anbefale at du måske får job i et af de firmaer. nu kommer vi til punkt 5
#5 at finde kunder, som 1 mands firma, det er et stort opslidende arbejde. du kan fantisk kun smide flyers i folks postkasser, og den slags plejer folk bare at sige "nå" og så smide ud. du har nemlig overset noget:
hvis du vil vaske trapper hvor der er en opgang med mange lejere, skal du have alle beboerne i opgangen med på ideen.
de har i forvejen en vicevært, og muligvis vasker han trapperne. også hvis det er en privat boligforening, så har de for længst en ordning, så skal du tilbyde en lavere pris end den de betaler nu.
det bliver op ad bakke, men held og lykke!