Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Deltidsarbejde ved siden af drømmen - nogle gode bud?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 30. Jan 19
Indlæg ialt: 5
Fra  Casual Studio Skrevet kl. 16:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hey Amino,

Først og fremmest tak for de mange guldkorn jeg har kunne samle op over det sidste lange stykke tid. Nu blev jeg selv medlem, så hej med jer! =]

Jeg arbejder i døgndrift på at starte min virksomhed Casual Studio op i øjeblikket efter at have været i Berlin i knap et år og arbejde som designer og frontend udvikler. Målet er at komme til at leve af Casual indenfor et halvt år, men jeg mangler stadig et fast job til en start så jeg er sikker på at kunne betale mine faste udgifter. Jeg vil gerne finde et arbejde som passer til det - evt. et deltids aftenarbejde, eller andet som tillader mig at have timer tilovers hvor jeg kan knokle på.

Nogle der har erfaring med det, og hvilket slags job? Jeg kigger på lager og postomdeler bl.a. men det er ikke lige til at finde noget der helt passer — enten fordi det er hele natten eller andet.

Alternativt, vil jeg da gerne tilbyde mine kundskaber herinde til nogle Aminoer på freelance eller deltidsniveau. Jeg er ret skrap til grafisk arbejde og frontend webudvikling - men mangler du en til at pakke ordrer eller andet fysisk arbejde, er jeg helt klart også interesseret! =] Jeg er pt. bosat på fyn, men rykker til København meget snart. Hvis det var noget, er min mail i signaturen.

Alt godt, og god mandag! 
Nicolaj

Fra Middelfart
Tilmeldt 1. Feb 19
Indlæg ialt: 1
Fra  Middelfart Psykologpraksis Skrevet kl. 17:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Nicolaj,

Jeg faldt lige over dit spørgsmål ved et tilfælde og tænkte: 'Studiejob - det ved jeg en masse om' ;-) Jeg har selv læst jura (1 år), markedsføringsøkonom (2 år) og 10 år senere læst psykologi i fem år - så jeg har en del erfaring med studiejobs!

Mine forslag er:
- Casino f.eks. på gulvet, i baren eller restauranten = god løn, sjove kollegaer, aftenarbejde og lange vagter, så man ikke skal arbejde så tit.
- Restaurant på et hotel med overenskomst med HORESTA (større hoteller) = god løn, aftenarbejde og mulighed for lange vagter.
- Sommerferieafløser på fuldtid i sommerferien på produktion = komprimeret arbejde til en god løn, så der ikke skal arbejdes så meget resten af året.

Og ellers så er du jo selv inde på ideen om freelance!

Held og lykke med opstarten af din egen virksomhed! Jeg er selv lige gået i luften med egen psykologklinik i Middelfart sideløbende med mit arbejde som psykolog/konsulent i Odense :-)

God aften fra Laura
Side 1 ud af 1 (2 indlæg)