Skyldig løn til sig selv

Hej Aminoer,

Vi er i en situation, hvor virksomheden er i opstartsfasen, derfor har vi lidt problem med likviditet. Mit spørgsmål er om det er muligt at udskyde lønnen til sig selv, også udbetale det, når det kører godt. Hvor lang tid kan man udskyde det? mht. til regnskab, skat osv.

Mange tak på forhånd.

Hvis det drejer sig om en enkeltmandsvirksomhed skal du under alle omstændigheder ikke udbetale løn til dig selv.

Der taler man ikke om løn men om private hævninger, som ikke påvirker resultatet i virksomheden.

Mange tak for svaret.

Jeg burde uddybe mig lidt mere. Virksomhedens form er ApS. Tanken er, at vi skal opbygge likviditeten især i starten, og derfor er det fordelagtig (så vidst jeg forstår det) at bogføre lønomkostninger i f.eks. 2019 frem for 2020, men lønnen udbetales først i 2020. Så sparer man lidt på selskabskatten i 2019. Er det lovlig?

DEt har jeg spurgt om herinde også, dog i form af skyldigt overarbejde bogført som forpligtigelse.

Kildeskatteloven sige at lønnen af arbejdet skal være beskattet maks 6 måneder efter, så jeg mener godt det kan lade sig gøre hvis der er tale om overarbejde eller tantieme. MEn maks i 6 måneder, og kun ved nøje opgjort forpligtigelse, hvoraf det tydeligt at lønnen falder til udbetaling (forpligtigelsens størrelse skal være kendt).

MEN jeg har ikke fået det på skrift fra revisor eller told&skat.

https://www.amino.dk/forums/t/301600.aspx

Hanssing:

DEt har jeg spurgt om herinde også, dog i form af skyldigt overarbejde bogført som forpligtigelse.

Kildeskatteloven sige at lønnen af arbejdet skal være beskattet maks 6 måneder efter, så jeg mener godt det kan lade sig gøre hvis der er tale om overarbejde eller tantieme. MEn maks i 6 måneder, og kun ved nøje opgjort forpligtigelse, hvoraf det tydeligt at lønnen falder til udbetaling (forpligtigelsens størrelse skal være kendt).

MEN jeg har ikke fået det på skrift fra revisor eller told&skat.

https://www.amino.dk/forums/t/301600.aspx

vh john h

Jeg mener der gør det når det gælder armslængde områder - hvor ejer jo ellers kunne jonglere alene ud fra skat-  skyde 200.000 kr udgift ind i år og tage dem næste år -. men jeg er skam ikke sikker. Mener bare at have læst det som omfattet af armslængde som ejer jo har på en del områder frem for en ansat-  personalegoder bare nævnt som en hurtig sag - du mener vel ikke ejer der er ansat - bare kan give sig alle samme personale goder som ansatte heller?

Mener du ejer kan afsætte e.g 200.000 løn 2018 og få fradrag, og lade det stå til at hæve i 2019 - for at opnå fradrag i 2018 - og hvad er så konsekvens hvis det ikke beskattes og udbetales efter alle regler, fordi pengene måtte mangle igen i 2019

Jeg mener ikke ejer skal/kan afsætte løn som udgift 2018 fordi der ikke er likviditet, som spørgsmålet går på -  for at få 2018 fradrag og så hæve i 2019 med bogføring som afsat 2018

Siger ikke ejer aldrig  i lighed med andre ansatte kunne have overarbejde og tilgodehavende, men det er slet ikke spørgsmålet her, hvor det ALENE står som, at der ikke er likvidet - og ønske om fradrag 2018 mod løn først køres i 2019

Du må gerne forklare mere, for jeg lytter altid - men prøver at svare ud fra spørgsmålet - Tror ikke jeg er enig med dig her ud fra spørgsmålet

vh John Hannover

Cookie - John Hannover:

Mener du ejer kan afsætte e.g 200.000 løn 2018 og få fradrag, og lade det stå til at hæve i 2019 - for at opnå fradrag i 2018 - og hvad er så konsekvens hvis det ikke beskattes og udbetales efter alle regler, fordi pengene måtte mangle igen i 2019

Ja. Det mener jeg at selskabet kan. Udgangspunktet er at der opnås fradrag i takt med at lønnen optjenes. Det ses eksemeplvis også når en virksomheds lønsum skal gøres. På den anden side er så hvornår skatteyder skal beskattes. Her behøver ikke være sammenfald. Det er et spørgsmål om retserhvervelsestidspunktet. Her kan man eksempelvis godt have en aftale om at lønnen udbetales x antal efter den er optjent. Her er så sat ind i kildeskatteloven at skatten skal afregnes senest 6 måneder efter den er optjent. Her skal så også bemærkes, at det kun er skatten der skal afregnes, der er ikke krav om at resten af lønnen udbetales på det tidspunkt.

Så ja, det er efter min opfattelse muligt med udgangspunkt i statsskatterloven og kildeskatteloven muligt at lave en sådan løsning også selv om det er mellem selskab og ejer. Jeg er enig i at man skal træde varsomt og hvis aftalegrundlaget ikke er ordentligt kan man let komme på glatis og risikerer at den udskudte løn i SKATs øjne skifter karakter til et lån. Her vil beløbet så skulle medregnes som løn.