Jeg undrer mig over, at et forlag, som jeg har arbejdet freelance for i 2018 ikke har indberettet mine honorarer til Skat, hvilket fremgår af den foreløbige årsopgørelse.
Mit spørgsmål er, om indberetning er lovpligtig, eller om det er almindeligt, at det er mig - eller 'lige så godt kan være mig', der gør det, altså hvis det ikke er sket fra hvervgiverens side. Jeg har cvr-nr., men til disse opgaver har jeg givet mit CPR, bare sådan lige til orientering her (dog ikke på opfordring, gav det bare til forlaget som en selvfølge).
Jeg har oplevet det før, hvor et forlag både-og indberettede honorarerne (hvor forlaget i øvrigt selv havde bedt om CPR/eller cvr.).
Så hvad siger loven om, hvem der skal indberette b-indkomst/honorar? Eller om det evt. er frivilligt for hvervgiveren (og dermed selvfølgelig lovpligtigt for modtageren)?
I disse tilfælde er der tale om fast tilknytning/mange opgaver over længere tid, så jeg tænker faktisk også på, om der kan være nogle fordele for hvervgiveren (her forlagene) i ikke at indberette -? Fx for at undgå, at Skat skulle opdage, at der benyttes freelancere i for stort omfang og altså svarende til fuldtidsansættelse. Der er jo noget der, har jeg hørt lidt om.
Hvad siger I kloge? Er det helt o.k., at forlaget ikke har indberettet mine honorarer?
Ja, det virker jo tydeligt nok, det hele. Jeg har ikke set alle dine links, men har også tjekket lidt rundt selv - og alt i alt har jeg svært ved virkelig at finde 'Lovens bogstav'.
Jeg vil jo kontakte forlaget, og jeg vil derfor være helt klar på, hvad der gælder, og derfor også hvad der kan tænkes at være årsagen til den manglende indberetning. Umiddelbart tænker jeg, at der er noget fusk inde i billedet, men det vil jeg jo gerne være sikker på, i så fald.
Jeg har ringet til Skat flere gange i dag, men 'ingen ledige medarbejdere, prøv igen senere'. Tja, virkelig svært efterhånden, synes jeg.
ja årsopgørelsen har blokeret en del for telefon siden mandag- men iøvrigt er det klogt at skrive til skat for svar men - ingen tvivl, hvis de er CVR og du er CPR skal de opgive det til skat Jeg kan sige Saxo som forlag sidste år kiksede med mig- godt nok opgav de men galt i 3 omgange som så blev korrigeret - hvis det skulle være forlaget :)
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Du har din ryg fri, når du får opgivet omtalte B-honorar til Skat. Skat er forberedt på, at udenlandske opdragsgivere ikke indberetter til dem. Men danske opdragsgivere skal indberette. Jeg kan forstå på medarbejder jeg kender hos Skat, at man stiger i deres interne ratings, når man opgiver beløb, de ikke har fået indberettet fra arbejdsgiverside.
Er der tale om honorar eller afregning efter regning fra virksomhed?
Hvordan har du afregnet med forlaget - du skriver "Jeg har cvr-nr., men til disse opgaver har jeg givet mit CPR, bare sådan lige til orientering her (dog ikke på opfordring, gav det bare til forlaget som en selvfølge)."
Har du bare opgivet dit cpr til orientering men ellers sendt en regning med de cvr må de jo forvente det er en selvstændig virksomhed som de har handlet med og så må indkomsten jo indgå i dit firma.
Jeg bruger CPR til faste kunder, i tidens løb tre forskellige forlag. De får mit CPR, og der er derfor hverken cvr-nr. eller moms (dvs. der står: Moms: 0) på fakturaen.
Cvr-nummeret bruger jeg en sjælden gang, hvis kunden ikke er fast eller ikke er en virksomhed, og for at have et cvr-nr. udadtil. Jeg arbejder on and off som freelancer, men klart professionelt, hvilket ses af både faktura og hjemmeside. Fordelen med CPR er, at der ikke er indkomstloft ift. momsregistrering, og det er i det hele taget en nem administration for mig selv. Fakturaerne er samtidig mit regnskab. Disse ting har jeg snakket med Skat om flere gange.
Mht. indberetning, så er det mit klare indtryk, at der skal indberettes fra forlagets side, uanset om jeg er selvstændig eller honorarmodtager.
De to andre forlag, jeg har arbejdet for, har haft det hhv. helt og delvist på plads, helt uden videre. Og altså udelukkende med mit CPR-nummer.
I øvrigt mht. indberetning fra forlagets side: Jeg indgår i forlagets kerneydelse, dvs. bogproduktion, som grafiker og korrekturlæser. Derfor må mine honorarer nødvendigvis indgå i deres regnskab, hvis ellers det er, som det skal være - skulle jeg da mene - ?