Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Spørgsmål vedrørende indkøbsfællesskab og import fra Fjernøsten.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. Jul 13
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 23:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle,

Jeg har et spørgsmål vedrørende import fra Fjernøsten.

Vi overvejer at etablere et indkøbsfællesskab for folk, der enten går eller har gået på kostskole eller en anden anbringelsesinstitution. Fordelen er, at vi som de eneste skoleelever kender folk, der bor i hele landet, da vi jo har været bragt sammen fra hele landet.

Derfor kan vi med fordel importere varer i store mængder fra eksempelvis Østen, splitte portionerne op i mindre portioner og få distribueret dem ud til at hav af salgsenheder rundt om i landet. Derefter sælger salgsenhederne deres varer videre til forhandlere, der ikke selv importerer dem fra producenten, ligesom de sælges til de private konsumenter, som salgsenheden selv får kontakt til. 

Det hele styres af en fond, som tjener en lille smule (ca. 5 %) på at splitte de importerede varer op og sælge dem videre i mindre enheder til salgsenhederne rundt om i landet.

Herudover tjener fonden penge på online delen.

Jeg har på den baggrund forsøgt at sjusse mig lidt frem til nogle varer, der kunne være særligt interessante. Og der er eksempelvis akrylmaling interessant.

https://colorswoo.en.made-in-china.com/product/UBnEVGFDXCkb/China-12-75ml-Non-Toxic-Acrylic-Color-Paint-for-Students-and-Artist.html

Ovenstående kinesiske hjemmeside tilbyder, som det kan ses, tuber med 75 ml akrylmaling til en pris på mellem 0,20 dollars (100.000 enheder) og 0,24 dollars (5.000 enheder). Altså et sted mellem 1,20 kr. og 1,50 kroner stykket. 

Samtidig fremgår det af hjemmesiden, at der kan være 90.000 enheder i en 20 fods container. 

Hvis vi for enkelthedens skyld går ud fra, at man kan få fragtet en sådan container til København for 20.000 kroner (er det ikke fair at gå ud fra?), så lander den samlede pris for en container med 90.000 tuber akrylmaling på (1,20 x 90.000) + 20.000 = 128.000 kroner.

Det er 1,42 kroner per styk.

Kan det virkelig passe, at man kan importere det så billigt? Jeg er klar over, at der skal betales noget told. Men det er jo maksimalt 22 %, hvilket hæver prisen per enhed til 1,73 kroner.

Årsagen til mit spørgsmål er, at jeg aldrig har fundet tuberne på nettet til mindre end 20 kroner per styk, hvilket jo er en voldsom avance, selvom der skal betales moms. Bog & Idé er oppe på vanvittige 24,95 for en tube akrylmaling på 75 ml. 

https://www.bog-ide.dk/search?Search=akrylmaling&Sort=relevance

Er der noget, jeg har overset? Og hvordan kan Bog & Idé, som jo bare kan hente dem hjem til samme lave pris (1,73 eller noget der ligner det), ikke sælge dem billigere? Og hvordan kan der ikke være et hav af konkurrenter, der udkonkurrerer dem?

Der kan selvfølgelig være forskel på de to typer maling, men det ligner, at det er samme indhold, blot har Bog & Idés tuber en flottere emballage. Og samtidig ligger alle øvrige netforhandleres priser kun marginalt under Bog & Idés, hvilket de ikke burde, hvis indkøbsprisen var mindre end to kroner stykket alt inklusiv.

Kan nogen forklare mig, hvor pengene ender?

På forhånd tak for hjælpen. Alle input modtages med et åbent sind.

Venligst,

Claus M

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12654
Skrevet kl. 23:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Så simpelt er det desværre ikke. DeR er utroligt mange og komplicerede regler mht. Import af kemiske produkter som skal være opfyld, før et produkt må importeres til EU. starte med at undersøe reglerne hos miljøministeriet.  Uover det er der hele spørgsmålet om kvalitet, som er afgørende i sådan et produkt. 

Tilmeldt 19. Jul 13
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 07:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit svar, Ravn.

Det anede mig nok, at det ikke var så enkelt.

Tilmeldt 1. Feb 18
Indlæg ialt: 27
Skrevet kl. 10:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu kan du nok ikke regne med at Bog & ide køber 100000 blot fordi du kan gøre det, så skulle hver butik måske tage 1000-2000 tuber. Det er nok mere sandsynligt at hver butik køber 10-20 tuber i 10 forskellige farver, så i alt 100-200. Deres engros lager køber måske til dine priser, men butikken giver måske 5 kr. tuben plus 200 i transport og håndtering, så 6 kr. stk. - til en pris på 20kr. går der 4kr. til moms, så avancen er på 12 kr.

Hvis de sælger 10 tuber om ugen så tjener de 120kr. før skat på at fylde måske 2 hyldemeter i butikken. Det er altså ikke nogen super business for dem.

Og du gør det altså ikke til en super business ved at sælge  til dine venner til 3-4kr. Det gør blot at du kan tjene 2-3kr. mere hvis du sælger til samme priser, eller du kan sælge til måske 15-18kr. - men det forudsætter nok at du har en butik at sælge fra.

Hvis det skal lykkes for dig skal du nok skaffe aftaler med alle skoler om at de køber via dig, så du måske kan sælge 4-500 tuber per måned per kommune og tjene 5kr. per tube - men skolerne får jo nok rabat i forvejen.

Jeg tror ikke det er nogen super god business, avancen er måske høj, men omsætningen er for lav. 

Tilmeldt 19. Jul 13
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 14:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bojko,

Tak for et rigtig godt svar. 

Modellen er, at vi har et mere varieret udbud end blot lidt akrylmaling. Porteføljen skulle blandt andet inkludere let-omsættelige hverdagsartikler som eksempelvis engangslightere, lightergas og batterier, og på den anden side udvalgte nicher, hvor markedet var domineret af mange mindre aktører. Eksempler herpå er festartikler som for eksempel plastickrus, sugerør og creperuller (til professionelle festarrangører, da de er mange små aktører), samt akrylmaling og lærreder til mindre forhandlere samt billedkunstnere og lignende kreative folk. Disse er kendetegnet ved også at være mange mindre aktører. 

Meningen er så, at hver enkelt salgsenhed dels laver en aftale med sit områdes forhandlere om at levere varer til dem til en ordentlig pris, og dels bygger sit eget private netværk op. Åbenlyst er volumen ved førstnævnte høj, og avancen lav, mens det for privatmarkedet gælder, at volumen er lav, mens avancen til gengæld er højere per enhed. 

Ved at have en meget varieret produktportefølje (lightere, gaffatape, flag, olivenolie, krydderier, hawaiiskjorter, akrylmaling, kløpinde osv) kan man tage en god runde i en kolonihaveforening og lave en god skilling, eller man kan tage en tur rundt i ens bycentrum og tilbyde ens varer til stort set samtlige butikker, da man har noget til alle.

Man skal være en bestemt type. Men vi snakker jo også mennesker, som var anbragt som børn, og som ofte har noget psykisk at slås med. Derfor skal indtjeningen holdes op mod de sparsomme alternativer, som vores segment ellers står overfor.

Men tusind tak for dit svar, som faktisk adresserede mit spørgsmål. For jeg var jo på udkig efter, hvorvidt der var noget værdi at hente i at spare et fordyrende mellemled. Og det er der, da Bog & Idé jo, som du korrekt påpeger, har et engroslager, som skal have en avance.  Herudover har de jo deres markante faste omkostninger, som de skal have dækket, hvor vores vil være væsentlig mindre.

Endnu engang tak for svar.

Bedste hilsner,

Claus

Tilmeldt 6. Oct 10
Indlæg ialt: 124
Skrevet kl. 15:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det er meget godt du anskuer din egen Idé positivt. Men når du taler om fordyrende mellemled så tager du efter min mening fejl. Et mellem led har en nødvendig funktion, ellers var det der ikke. Nogle gange drejer det sig om at kunne holde mængden stor nok til attraktive fragt rater, andre gang om at tilbyde sortering og opmagasinering eller en kombination af begge. Det kan også være en form for viden som er nødvendig.

Men hvis ikke et mellemled tilføre mere værdi end det koster så bliver det helt automatisk sorteret fra.

Der udover mener jeg ikke du kan sammenligne dit koncept med Bog og Ide, de først og fremmest en fysisk butik.

Du skal også huske det der heder transaktions omkostninger i din konceptplanlægning, det er de omkostninger der følger med hver gennemført handel. så som:

fragt pr ordre

Gebyr for betalings løsning

materialer til pakning

og muligvis andre alt efter koncept.

Før du har tænkt alle disse ting med, kommer du ikke frem til en salgspris som vil kunne give et retvisende billede.

Husk også at din salgs pris skal sættes et sted hvor den enkelte sælger kan lave en bedre løn end som kassemedarbejder eller ved rengøring.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)