Det er yderst normalt med en ægtepagt for ejerandele i en virksomhed, sådan som du beskriver, hvor virksomheden er dit levebrød. Forestil dig, at du skulle have en medejer ind i virksomheden, så vil jeg personligt kræve, at alle ejere har ægtepagt på deres ejerandele, så virksomheden og de øvrige ejere ikke bliver indblandet i en evt. skilsmisse. Den slags ægtepagter laver jeg hele tiden. Og jo, indtægter fra særejet er også særeje (udbytte), men du kan vælge at flytte sådanne særejemidler over i fællesejet, og så får din ægtefælle også glæde af dem. Problemet her er grundlæggende at økonomi og følelser støder sammen. Og I har jo begge to gode pointer, for du opbygger en virksomhed til fælles bedste, mens hun måske udover sit arbejde tager et større arbejde i hjemmet. Måske du kan forklare din kæreste de andre økonomiske fordele der vil være, ved at I bliver gift, selvom der er en ægtepagt på virksomheden. Når I er gift, så arver hun automatisk 50% efter dig (kan øges til 87,5% med testamente). I dag arver hun intet (medmindre I allerede har lavet et testamente, hvor hun max kan få 75%). Hun vil også stå først til begunstigelser fra pension og forsikring, og arveafgiften vil være o% i stedet for 15%. Så med ægtepagten får I en slags "mellemvare" mellem det ugifte samliv og fuld formuefællesskab i ægteskabet. Og som John nævner, så kan du jo senere vælge at fjerne ægtepagten igen, hvis du vil. Den dag du sælger virksomheden eller går på pension, er det måske ikke så vigtigt at have den som særeje, som i dag. Fra et strengt juridisk og økonomisk synspunkt er jeg helt enig med dig i, at du skal insistere på en ægtepagt, hvis I skal giftes. Og den skal laves inden brylluppet og ikke efter. Det følelsesmæssige i det, tror jeg desværre ikke der er nogen, der kan hjælpe dig eller din kæreste med. Der må I mærke efter hos hinanden. |
Ville det, i en hypotetisk situation, være muligt for din partner, at drive virksomhed på samme plan som dig? Hvis i har børn, eller får dem senere, kan i så begge arbejde på den måde som du gør nu?
Hvis dit arbejdspotentiale afhænger af en partner, som arbejder med “domestiske gøremål” så synes jeg du skal tage med i dine overvejelser, at din mulighed for at drive et succesfuldt firma OG have et succesfuldt privatliv/familie afhænger af din partner.
I vores husholdning har vi den fælles holdning, at der ikke findes “dit og mit”. Jeg arbejder væk hjemmefra en del mere end min kone, som til gengæld yder en ret stor indsats på hjemmefronten.
Jeg er meget bevidst om at min arbejdssituation og tilhørende (i al beskedenhed) temmelig høje løn KUN er mulig som et fælles projekt.
Det er ingen sag at drive det vilde arbejdsliv ELLER være familiemenneske. Det er helt anerledes krævende at jonglere begge dele.
Hvis din virksomheds vækst og værdi øges, som følge af en indsats du kun kan yde, fordi du fritages for andre pligter, så overvej lige hvem der har ejerskab til situationen.
Tænk over husstandsindkomst. Det er tåbeligt at blive milileterdemokratisk omkring hvis tur det er til støvsugning, så længe begge yder der hvor indsatsen betaler sig bedst.
Hvis jeg må citere Platon “ Happy wife - happy life”