Kære alle :) Egentlig siger overskriften det ikke helt. For det er en lidt kompliceret sag. Jeg ejer 100 pct. af holding ApS som ejer 51% af Drift ApS - Min partner ejer 50% af sit Holding ApS med sin kone som ejer 50% af den anden halvdel. Deres holding ejer 49% af det samme Drift Aps som mit holding ApS ejer 51 % pct af. Min partner og hans kone, har så ydermere et IVS som køber ydelser af vores fællesejede drift ApS - Og mit spørgsmål er om det kunne være et problem rent juridisk, skattemæssigt på nogen måder? Den er lidt kringlet i know. Bedste hilsner Max |
I må gerne handle til "markedspriser", dvs. priser som andre også ville købe/sælge til. Hvis der sælges særligt dyrt/billigt, så kan det være problematisk, hvis det kan mistænkes for at være f.eks. misbrug af dominerende stilling (problematisk for parter der måske snydes). I særlige situationer kan det måske også være dispositioner der primært/udelukkende forekommer at være af hensyn til beskatning, og de kan så måske blive anfægtet og - i skattemæssig forstand - blive "nulstillet".
Det klart nemmeste er, at hver enkelt juridiske part simpelthen bare opfører sig "normalt" overfor enhver anden juridisk part, uanset om der er sammenfald af interesser/ejerskaber.