Hej Amino Jeg har lige søgt lidt rundt for at se om jeg kunne finde ud af hvad det vil koste at låne 7.500.000 kr til køb af gammel firma men det kunne jeg ikke???? Er der nogle her inde der kan hjælpe med nogle ide? Hilsen Bjarne |
Hej
Mulighederne afhænger nok i høj grad af hvilken sikkerhed du kan stille - enten privat eller via pant i det selskab du kigger på.
Mange mennesker har jo friværdi i deres private bolig, så det kunne være et sted at starte og det er ganske sikkert den lavest mulige rente.
Foruden de traditionelle banker så er der crowdfunding platforme som flexfunding og lendino. Der ligger renten nok i niveauet 6-10% afhængig af den sikkerhed der stilles og virksomhedens økonomi.
En anden mulighed kunne være en passiv investor der får en ejerandel mod at stille kapital til rådighed for selskabet. Der kan renten principielt være nul.
Der kan også være muligheder for at aftale noget med sælger - f.eks. at sælger modtager 5 mill. ved aftalens underskrivelse og lader de 2,5 mill. blive i selskabet som et lån i en eller anden form til afvikling over 5-10 år.
Det var bare lidt idéer, men du skal selvfølgelig have fat i både en advokat og en revisor hvis det bliver mere alvorligt.
Held og lykke med projektet :-)