Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Økonomiprogram, der sender via egen mailserver

Side 2 ud af 2 (18 indlæg)
Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1958
Fra  Vipindi Skrevet kl. 14:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Roscoe

Roscoe:
Vi har ingen problemer med, at kunder ikke modtager vore mails nu.

Dejligt, men det skyldes jo helt sikkert at alle jeres opsætninger vedr. spf, dkim osv. er sat korrekt op, så kundernes sikkerheds- (og spam) systemer kan se at mails fra jeres domæne er "valide" når de kommer fra jeres server. Udfordringen kommer hvis en anden, eks. Dinero, sender en mail fra deres servere med jeres domæne som afsender - det vil give problemer hvis ikke I har sat jeres DNS korrekt op og på den måde giver modtageren mulighed for at tjekke at det er ok at der kommer mails fra jeres domæne fra Dineros servere.

Ovenstående vil stadig ikke løse dit ønske om at have alle mails liggende i en "sendt-mail" mappe hos jer selv, der er det nødvendigt at mails bliver sendt igennem jeres servere på en eller anden måde, eks. ved at have opsat korrekt relay-funktioner - det kræver så at Dinero skal ind og lave deres konfiguration så den passer til din (og flere andres) og på den måde har de ikke en ensartet opsætning, men individuelle opsætninger pr. kunde.

Jeg læser det lidt som om du tager lidt forkert fat i denne opgave, du beder om at få en bestemt løsning istedet for at præsentere os for selve problemet (eller opgaven) og dermed risikere du at få meget komplekse løsninger på simple problemer ;)

Hvis jeg forstår opgaven rigtigt, så ønsker du at have en lokal "kopi" af alle fakturamails sendt til dine kunder, så du har dem hvis du vælger at skifte økonomisystem (det vil i så fald være dit mindste problem, men det er en anden sag).
Løsningen på det har du allerede i economic, og sikkert også mange andre systemer, der vil jeg foreslå dig at lave en mailboks i dit eget system der hedder fakturakopi@domain.tld (domain.tld skal selvfølgelig været dine oplysninger) og så sætte economic op til at sende en kopi (cc) af alle fakturamails til den.

HTH
/Brian

Fra Horsens
Tilmeldt 7. Feb 06
Indlæg ialt: 341
Skrevet kl. 20:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian,

Måske jeg bare er skadet af, at kigge afsender på de mails jeg modtager. Jeg kigger faktisk domænet på afsender og vi får da flere og flere mails fra f.eks. firma@e-conomic.dk. Jeg synes det ser enormt uproffessionelt ud ikke at sende fra sig eget domæne.

Jeg har efterhånden indset, at det ikke er et nemt problem at løse med onlineprogrammerne. Jeg synes online løsningerne er enormt billige og eg ville gerne give det dobbelte for en sådan løsning, hvis de kunne sende fra vores egen mailserver.

Jeg er overbevist om, at store firmaer aldrig ville sende en mail ud fra et andet domæne end deres eget. Ville Siemens, Stark, Velux eller andre store sende mails ud via et EPR´s mailserver.

Problemet er ikke, at sende en kopi til mig selv og så sende den videre til kunden. Løsningen kender jeg, men det er jo bøvlet, at skulle indtaste kundens mailadresse manuelt, når programmet kan tage det fra kundens data.

I E-conomic og de andre online programmer kan jeg jo vælge, at åbne TOF i Adobe og så dele den via mail. Adobe bruger så mit standard mailprogram og sender mailen. Jeg skal bare lige indtaste mailadressen manuelt, hvilket er ekstra arbejde.

Vi arbejder sådan her.

For alle kunder bliver der oprettet en mappe på mailserveren med kundens navn. De farves f.eks. grønne, hvis der er en "sag der er gang i". Alle mails FRA kunden bliver lagt i denne mappe. Så sender man måske et tilbud og tilbudsnummeret bliver tilføjet til mappenavnet. Senere måske en ordrebekræftelse. Så tilføjes også ordrenummeret.

Hvis jeg senere skal se, hvad jeg har SENDT til kunden søger jeg bare på mailserveren efter tilbudsnummer og ordrenummer. Det er ikke altid nok, at søge efter alt, hvad der sendt til den adresse kunden har sendt fra (de kan have skiftet adresse i forløbet).

Vores tilbud kan sagtens strække sig over 1-2 år...det er byggeprojekter.  Det duer ikke, at skulle kigge både i programmet online og i det normale mailprogram for at se, hvad der er blevet drøftet.

Ovenstående virker måske lidt overkill, men der er forskel på, at sælge et eller andet fra en webshop og så sælge projekter med 1 eller 2 års korrespondance.

Hvis det var en webshop jeg havde ville jeg uden tvivl vælge et onlineprogram. Dinero eller Dynaccount. De er enormt brugervenlige og Dynaccounts fakturascanner er bedre end jeg kunne drømme om.

Jeg må væbne mig med tålmodighed til der kommer en desktop løsning, der der ligeså lækker som onlineprogrammerne.

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3337
Skrevet kl. 23:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Du behøver ikke miste dine mails... i e-conomic kan du f.eks. sætte dig selv som bcc på samtlige mails der bliver sendt ud.

Ellers skal du vel i gang med Uniconta som kan gøre det du ønsker. Men deres målgruppe er nok snarere revisorer og bogholdere som generelt ikke vægter "brugervenlighed" over funktionalitet og hastighed.

Jeg ved ikke om man kan sætte fast bcc i Dinero eller Billy, men i e-conomic og Uniconta kan du ihvertfald, hvorom det dog er overflødiggjort i Uniconta da det vil blive arkiveret under sendt post på din mailserver.

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1958
Fra  Vipindi Skrevet kl. 10:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Roscoe

Roscoe:
Jeg er overbevist om, at store firmaer aldrig ville sende en mail ud fra et andet domæne end deres eget. Ville Siemens, Stark, Velux eller andre store sende mails ud via et EPR´s mailserver.

Det tror jeg heller ikke, men jeg er også overbevist om at de har ressourcerne til at få skidtet sat korrekt op - det har hovedparten af brugerne af online-programmer ikke.

Roscoe:
Problemet er ikke, at sende en kopi til mig selv og så sende den videre til kunden. Løsningen kender jeg, men det er jo bøvlet, at skulle indtaste kundens mailadresse manuelt, når programmet kan tage det fra kundens data.

Den fangede jeg godt, mit forslag var også at bruge cc (bcc) funktionen i systemerne så I selv fik en kopi. Derefter kunne du så lave regler og automatiserede handlinger der håndterede mails i dit eget system ud fra jeres arbejdsprocesser. På den måde kunne det blive "næsten" som du har det i dag - jeg er helt med på at det oftest er lettere at tilpasse teknik end at omskole en hel organisation i processer og rutiner ;-)

Roscoe:
Jeg må væbne mig med tålmodighed til der kommer en desktop løsning, der der ligeså lækker som onlineprogrammerne.

På dine vegne er jeg bange for at udviklingen går den anden vej ;)

De bedste hilsner
/Brian

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12287
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 11:40
Hvor mange stjerner giver du? :

I Dinero synker vi automatisk med din dropbox, så du altid har alle dine fakturaer der.
Det syntes vi er det der er lettest for alle.

De bedste hilsner

Martin

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3337
Skrevet kl. 14:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg fik lige en ide.

Såfremt dit økonomisystem understøtter API som kan hente kundedata, herunder selve fakturaerne.

Så kan du bare undlade at sende fakturaerne ud igennem økonomisystemet.

Du kan da få en programmør til at lave et program for dig der lever op til dit behov for at udsende fakturaer via din egen mailserver.

Det ville være nemt at lave til e-conomic, og i den udstrækning af Dinero og Billys API også understøtter hentning af fakturaer vil det være ligeså let.

Jeg vurderer at det kan laves på få timer. Der kan være tale om et cronjob som løbende tjekker for nye fakturaer, eller et webhook som kaldes når der udstedes en faktura (er f.eks. understøttet i e-conomic).

Fra Hillerød
Tilmeldt 17. Sep 07
Indlæg ialt: 134
Fra  DANOSOFT aps Skrevet kl. 09:12
Hvor mange stjerner giver du? :

I Saldi kan du vælge at sende gennem din egen mailserver og dermed få din egen mailadresse som afsender. 

Go' fornøjelse...

/Peter

SALDI Regnskab for iværksættere

Fra Herning
Tilmeldt 20. May 10
Indlæg ialt: 79
Fra  Concept Data A/S Skrevet kl. 08:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Side 2 ud af 2 (18 indlæg)