Hej allesammen. Tror Amino er det bedste sted i DK at spørge om følgende, fordi der er mange brugere, og man kan sikkert finde info på nettet men det er spredt i øst og vest: Hvis man gerne vil flytte ens skattepligt til sydligere himmelstrøg feks Spanien eller Cypern, hvad kræves der så fra start til slut? Jeg er med på at man ikke må have helårsbolig i DK. Jeg ejer IKKE aktier pt, så det handler ikke om at overføre dem fra et dansk depot til et udenlandsk. Men om NYE aktiekøb i 2020-2021. Jeg påtænker at investere en del penge i aktier de næste 2 år, og vil så gerne på en lovlig måde udnytte muligheden for at betale 0-19% i skat af ens aktiegevinster i et andet EU-land, uden at være skattepligtig i Danmark af gevinsterne. Men skal lige have styr på fremgangsmåden, det er ikke så ligetil at finde den slags svar helt præcis på nettet. 1. Hvor mange måneder om året skal man være ude fysisk af Danmark? Er det 6 måneder og 1 dag hvert kalenderår der tæller som værende skattepligtig uden for Danmark? Lad os sige at man feks er 5 måneder og 29 dage eller hvad det svarer til under ½ år, og så feks er 1 måned i et land 1 måned i et andet land osv, hvor vil ens skattepligt så ligge? Skal man så dele det op i de lande man har opholdt sig i? 2. Det er ifm aktiekøb og salg at jeg har fokus rettet imod. Danmark ligger på 27 procent af de første 54.000 kr. og 42 procent af resten af ens aktiegevinster for 2019. Der er lande i EU som feks Spanien og Cypern der har langt lavere aktiegevinst-beskatning. Men hvordan er det med skattepligten hvis man realiserer ens gevinster? Er der fælles EU-regler angående realisering dvs salg af aktier og gevinster og man for eksempel flytter tilbage til Danmark efter aktiesalget. Hvordan får man flyttet ens aktiegevinster tilbage til Danmark, hvis ens mål er at vende tilbage som skattepligtig i Danmark efter endt aktiesalg og forhåbentlig gevinst heraf? Hvor lang tid skal der gå eventuelt før man ikke hænger på en skatteregning af ens aktiegevinster i Danmark som er realiseret i et andet EU land? Skal der gå et vist stykke tid fra at man flytter fra feks Cypern tilbage til DK for at undgå dansk skattebetaling af ens aktiegevinster? Hvordan fungerer det tidsmæssigt efter man har solgt aktierne og realiseret gevinsterne, kan man fra dag 1 fraflytte EU-landet og flytte tilbage til DK eller har man en karantæneperiode rent skattemæssigt hvor man ikke må flytte tilbage uden at skulle betale fuld skat?
|
her i alle fald delsvar - https://johnhannover.blogspot.com/2018/02/i-hvilket-land-er-jeg-skattepligtig.html både om hvornår du er skattepligtig her eller i udlandet - og hvornår DK skattepligt generelt genopstår, som jeg husker praksis som - 3 mdr uafbrudt eller 180 dg/6 md samlet med afbrydelser.
jeg kan intet om realisationsbeskatning i andre lande desværre men mener, at DK har et af de højeste aktieindkomstbeskatninger i EU og- S vil så i øvrigt øge de 42 til 45% hvis de kan få støttepartierne med (læs her - hvis de kan få R med - de andre kan de let få med)
vh John Hannover