Mange små virksomheder/selskaber er i den situation at der er en person der ved alt om virksomheden, har tegningsret til alt og hvor virksomheden reelt ingen værdi har uden denne person, ingen andre ved hvor alle papirer er, hvad der er af forpligtigelser.... Jeg har en sådan virksomhed som gennem et holdingselskab er ejet 50/50 mellem min kone og jeg. Hun har ikke tegningsret på noget i firmaerne, ikke rettigheder til at kunne råde over firmaets konti, da amerikanske skatteregler gør at vi - selvom vi ikke skal betale skat til USA - ellers får en meget dyr og kompliceret skatterapportering til USA, med nogle gigantiske potentielle bøder hvis vi laver fejl. Hvis jeg dør ifalder firmaet øjeblikkeligt rapportering til USA (mere end 50% er ejet af person med skattepligt til USA) så det er ikke det der er det uafklarede. Kan man lave testamente for hvad der skal ske med et firma og hvordan det skal ledes i en overgangsperiode indtil det kan realiseres, og kan man via testamente aller andre juridiske veje sikre at tegningsret automatisk overgår til min kone eller arvinger hvis jeg skulle dø. Udover at sikre bedst mulig orden på bogholderi, hvor ting er hvad er så den bedste måde at sikre at jeg ikke efterlade mere rod end højst nødvendigt, og at andre kan håndtere det daglige? |
en bobestyrer kan ikke styre tegningsret i forhold til en anden ejer med mere end 50% - du skal have det i ejeraftale med denne, at ved din død så skal din arving have tegningsret - evt tilmed som del af vedtægter, at de to ejere med xx% skal have tegningsret, for så vil det jo automatisk være din arving - som du jo til dels kan afgøre via testamente (kan være tvangsarv men ellers ved uskiftet bo - jo din kone og efter hende- øvrige arvinger)
I den periode der går fra du dør til din kone har arvet i uskiftet bo - vil hovedejeren være enste der kan tegne i princip, men hvis ejeraftale og evt vedtægter specificerer dine arvinger skal have tegningsret - så vil det jo kunne ske omg
Du skal så være sikker på at din kone og dine arvinger øvrigt - hvis hun også dør, er gode til det du pålægger dem og ønsker det ansvar
Tror ikke jeg forstår, at tegningsret har betydning for skatterapporteringen til USA; men det går jeg ud fra du har helt check på
VENT på andre - der kan være smartere viden
vh John Hannover