Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er der plads til en discount webshop provider i DK?

Side 6 ud af 7 (62 indlæg)
Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Jan 06
Indlæg ialt: 834
Skrevet kl. 14:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ditlev

Ideen er god, men som det er sagt før, så sæt prisen op til fx 100kr. For det første er markedet i DK simpelthen ikke stort nok til at du vil få ret meget ud af at sætte en pris på 10kr. Ja med 5000 webshops så er vi oppe på 50.000 om måneden, men det er dæleme heller ikke meget.

Jeg har ledt efter statistik over antal webshops med indløsningsaftale i DK, da jeg mener at have set det før. Hvis vi siger 10.000 webshops i Danmark - som jeg mener er højt sat - så skal du overtage 50% af markedet eller sørge for at de fleste nye som kommer til vil bruge jer. Jeg tror det vil være MEGET svært at få folk til ligefrem at skifte over til jer, efter de har sat deres Dandomain eller Scannet shop op. I kunne jo for at gøre det nemme, tilbyde en service som hed "Nem emigrering fra Dandomain/Scannet webshops".

Jeg er ked af sige det men til 10kr, ser jeg slet ikke nogen bæredygtig forretning i det lille danmark. 100 kr vil stadig være en kæmpe besparelse og du 10 dobbler din fortjeneste i forhold til de 10kr, og hvis i så ellers skruer op for servicen, så kan i hente rigtigt mange kunder. Jeg ser desuden en masse andre services/produkter i kunne tilbyde, men hvis det ikke er noget i har erfaring i så skal i nok bare holde jer til jeres kerneprodukt - hosting. Jeg har selv drevet et hosting firma i 3 år indtil det blev solgt videre, så har da en del erfaring på området. Det er helt sikkert at der er kunder til denne slags billige produkter, men er der nok? 

Fra Kibæk
Tilmeldt 25. Apr 07
Indlæg ialt: 1453
Fra  ClickStarter Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er ligesom om folk overser at de 10 kroner er for at "tage røven" på alle udbyderne, som han faktisk ligger ud med i første indlæg....

Når man først har folk i folden er der mange muligheder for at tjene ekstra penge på folk... klart, den 10 kroners månedlige ville da være bedre hvis det var 100 kr/måned... men se fx Dandomain... 299 kroner pr. måned for deres standard webshop... men skal du have et par moduler til, som du sikkert først finder ud af bagefter at du skal, så er du hurtigt på 1000 kroner i månedne... og det er da om noget upscale salg...

Så ved første øjekast lyder 10 kroner pr måned da helt i hampen, men igen, one.com, unoeuro og andre lever tykt på den slags... hvorfor skulle man ikke kunne det med en webshop løsning.... og så kan man jo automatisere uhyre meget af supporten i dag, der findes adskillige gode systemer til den slags.... upersonligt ja, men det er effektivt og billigt... og i 90% af tiden virker det....

Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Jan 06
Indlæg ialt: 834
Skrevet kl. 14:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kan ikke se hvorfor man sammenligner unoeuro og one.com med det her, ved godt det er noget nær det samme arbejde der ligger i det. Men der er da kæmpe forskel i målgruppens størrelse. De sites der ligger hos unoeuro og one.com er 99% infosites.

Det hele ville være nemmere at forholde sig til hvis vi fik smidt nogle tal på bordet. Hvor mange webshops er der i Danmark, hvor mange tror man der kan trækkes over til denne platform, regner man med at der er flere der vil oprette webshops på baggrund af den lavere pris, og hvilket afmeldingsprocent kører man så med, flere webshops på markedet og flere må nødvendigvis lukke.

Jeg har været med i en del projekter, og med min erfaring fra hosting, så kan jeg simpelthen ikke få det til at løbe rundt, og det endda selvom i startede ud med flere tusinde brugere, men det tager jo et stykke tid inden i er der.

Enten skal prisen skrues op eller også har i en seriøs upsell strategi, eller måske noget helt andet i tankerne til en meromsætning.

Fra UK
Tilmeldt 10. Apr 05
Indlæg ialt: 367
Fra  OnApp.com Skrevet kl. 15:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Michael:

DITLEV: Din argumentation er forfejlet og passer ikke til dette forum.

Du spurgte OS, om vores mening om vi troede der var et behov for en Lavpris løsning, og så ligger du og modargumentere os - vis dog lidt respekt for dem som mener det godt og ønsker at give dig et godt råd !  Din kommunikation er total mangel på respekt!

 

Man må godt nok sige at det her emne har vækket følelser hos nogle personer på boardet.  Jeg er ikke sikker på hvor jeg har vist mangel på respekt - det har ikke været min mening - dog må jeg da forsvare mig når jeg bliver beskyldt for at lyve, eller får lagt ord i min mund.

Men oh well, jeg har fået masser af godt input fra de fleste af jer, og det vil jeg gerne - endnu en gang - takke for.

:)
Ditlev

www.onapp.com

Fra UK
Tilmeldt 10. Apr 05
Indlæg ialt: 367
Fra  OnApp.com Skrevet kl. 15:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Cars4ever:

Jeg kan ikke se hvorfor man sammenligner unoeuro og one.com med det her, ved godt det er noget nær det samme arbejde der ligger i det. Men der er da kæmpe forskel i målgruppens størrelse. De sites der ligger hos unoeuro og one.com er 99% infosites.

Det hele ville være nemmere at forholde sig til hvis vi fik smidt nogle tal på bordet. Hvor mange webshops er der i Danmark, hvor mange tror man der kan trækkes over til denne platform, regner man med at der er flere der vil oprette webshops på baggrund af den lavere pris, og hvilket afmeldingsprocent kører man så med, flere webshops på markedet og flere må nødvendigvis lukke.

Jeg har været med i en del projekter, og med min erfaring fra hosting, så kan jeg simpelthen ikke få det til at løbe rundt, og det endda selvom i startede ud med flere tusinde brugere, men det tager jo et stykke tid inden i er der.

Enten skal prisen skrues op eller også har i en seriøs upsell strategi, eller måske noget helt andet i tankerne til en meromsætning.

 

Jeg tror du har fat i noget af det rigtige her - markedet måske simpelthen ikke stort nok... jeg tror dog der kunne være et stort uopdyrket marked hvis prisen kom langt nok ned. Men ja, igen, måske ikke stort nok.

 :)
D

www.onapp.com

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 15:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror ikke så meget det er størrelsen på markedet der er betydende. Jeg tror mere at det er at hver enkelt kunde vil generer flere omkostninger end indtægter. Lad os sige at en given kunde bruger en times support i forhold til at få shoppen stablet på benene, så vil der gå i omegnen af 2 år før  den specifikke udgiften er dækket ind. Så er vi ude i en beregning der hedder, hvis en kunde i snit har 1 times support på 2 år, så vil konceptet aldrig komme til at generer nok penge til at betale andre udgifter end supportmedarbejderens løn. 

Så der skal tænkes nogle temmeligt radikale yderligere indtjeningsmuligheder ind i konceptet, når grundydelsen nærmest pr. definition vil komme til at give underskud i sig selv.

Jeg siger overhovedet ikke at det er umuligt. Du kan jo bare se scannet, de sælger søgemaskineoptimeringmodul for 200kr pr. måned :)

En funktionalitet som det jo nærmest er pinligt at der ikke er inkluderet som standard!

Så altså, hvis du kan få konstrueret en model, hvor div. livsnødvendige funktionaliteter skal tilkøbes løbende efterhånden som behovet opstår/indses. Så tror jeg bestemt på projektet. Naturligvis under forudsætning af at der er likvider til at kører de første par år med et betydeligt underskud.

Alternativt kan der jo også indføres betaling for support, men det tror jeg næppe der falder i god jord hos dette markedssegment. 

/Peder 

Fra Faxe
Tilmeldt 23. Mar 06
Indlæg ialt: 1418
Fra  Avalance Entertainment & Dansk Party Service Skrevet kl. 22:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror bestemt at der er et marked for en super billig webshop, men om det kan løbe rundt ved jeg ikke.

En måde at gøre det billigt, samtidig med at sikre end hvis indtægt, er at gøre prisen afhængig af omsætning, men med et loft på prisen, der ligger i underkanten af konkurrenternes normalpris.
Eksempelvis er shops med omsætning på under 10.000 kr. gratis eller næsten. 10-50k koster måske 99 og derover koster 199,-

I mine øjne vil kundegrundlaget f.eks. være mindre sportsklubber og foreninger, der sælger lidt merchandise og lodsedler, Fru Hansen der sælger papirsklip eller hjemmestrik, undergrundsbands der sælger demo cd'er osv.
Altså folk der normalt ikke kan/vil ofre fra 300 kr. om måneden på en shop, fordi potentialet er begrænset.
Derudover vil der være begynder-iværksættere der gerne vil starte uden de store omkostninger.

Er jeg den eneste her der er startet med en Synonym shop? Det kostede gratis og de var ret tidligt ude med shop konceptet, og fik på relativt kort tid, ret mange shops, på et tidspunkt hvor måske kun 10 % af befolkningen var online! Heldigvis fik TDC smadret konceptet da de overtog, så jeg opdagede at de var blevet overhalet af andre udbydere, men det er en anden historei :-)

Fra Kbh. Ø
Tilmeldt 16. Mar 08
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 08:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Ditlev:

Tror ikke vi kan nå til enighed her - og jeg kan se at du selv tilbyder shopløsninger, så det er måske derfor ;) 

 

Ah, Ditlev, det er godt nok en fesen rationalisering du kommer med der. Du opretter en tråd på Amino, hvor du spørger om folks holdning til dit projektforslag, og når så folk svarer med noget du ikke kan lide (du har jo åbenbart allerede besluttet dig for at det kan lade sig gøre, og du ser ud til at være urokkelig i den opfattelse. Man kan faktisk undre sig over at du overhovedet spurgte, når du allerede mener at kende svaret), så skyder du dem i skoene at de lyver for dig, for egen vindings skyld. Det er ret lavt.

Kan vi ikke få din kommentar til det regnestykke der blev givet tidligere i tråden? Det regnestykke argumenterer for at det er tvivlsomt om det kan løbe. Kan du ikke fortælle hvad du mener er galt med regnestykket siden det godt kan lade sig gøre?

Personligt synes jeg også 10-20 kr. lyder voldsomt billigt, men jeg har ikke forstand på webhosting, så jeg vil helst ikke udtale mig om den mulige rentabilitet.

Fra UK
Tilmeldt 10. Apr 05
Indlæg ialt: 367
Fra  OnApp.com Skrevet kl. 10:52
Hvor mange stjerner giver du? :

loldrup:

Ditlev:

Tror ikke vi kan nå til enighed her - og jeg kan se at du selv tilbyder shopløsninger, så det er måske derfor ;) 

 

Ah, Ditlev, det er godt nok en fesen rationalisering du kommer med der. Du opretter en tråd på Amino, hvor du spørger om folks holdning til dit projektforslag, og når så folk svarer med noget du ikke kan lide (du har jo åbenbart allerede besluttet dig for at det kan lade sig gøre, og du ser ud til at være urokkelig i den opfattelse. Man kan faktisk undre sig over at du overhovedet spurgte, når du allerede mener at kende svaret), så skyder du dem i skoene at de lyver for dig, for egen vindings skyld. Det er ret lavt.

Kan vi ikke få din kommentar til det regnestykke der blev givet tidligere i tråden? Det regnestykke argumenterer for at det er tvivlsomt om det kan løbe. Kan du ikke fortælle hvad du mener er galt med regnestykket siden det godt kan lade sig gøre?

Personligt synes jeg også 10-20 kr. lyder voldsomt billigt, men jeg har ikke forstand på webhosting, så jeg vil helst ikke udtale mig om den mulige rentabilitet.

 

 jeg skriver jo netop 2-3 posts hoejere oppe at markedet evt. er for lille - saa jeg er ikke urokkelig - jeg er faktisk meget i tvivl.  Jeg er sikker paa at efterspoergslen ville vaere der, og det var her jeg var uenig med de fleste andre her :)

Men jeg er ikke sikker paa at efterspoergslen var stor nok til at kunne baere forretnings ideen... 

www.onapp.com

Tilmeldt 20. Nov 05
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 13:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Der er et marked for standardiserede shops - ingen tvivl. Selv etablerede shops i det "proffessionelle" segment kan basere deres business på f.eks. Dandomain.

Det væsentlige er at kunden - køberen i forretningen - kan finde produktet, til en ordentlig pris og med sikkerhed for at varen rent faktisk leveres.
Der er en tendens til fagsnobberi - smagsdommere (Blachmann´er) - på nettet som mener sig i stand til at kategorisere andre som useriøse.
Nogen er seriøse, andre er ikke - ganske som i den fysiske verden. Hvis bageren laver dårligt brød dør han vel på et tidspunkt, og mon ikke det er ligeså på nettet.

Nogen bruger rigtig mange penge på et varehus og indretningen, andre færre og lever på gågaden i en mindre provinsby - men det er ikke nødvendigvis et udtryk for at den lille er useriøs. Softwaren der leverer shopløsningen er i dén henseende fuldstændig ligegyldig, og der mangler klart et godt dansk alternativ til Osc, Virtual mart osv. eller Dandomain, Scannet og BG-sys.

Faktum er, at enhver med fantasi, en god idé, lidt kapital og muligvis lidt lagerplads kan komme i gang på nettet. Jo billigere shoppen kan etableres, desto flere lykkeriddere. Det ændrer stadig ikke det faktum at drift af en webshop er arbejde dagen (eller aftenen) lang.

Som shopejer synes jeg følgende er relevant:

- Oppetid (fordi det koster penge at være nede, så glem serveren i kælderen)
- Gennemtænkte features og backend
- Fuldstændig frihed til design af frontend
- Et API som giver mulighed for udvikling af egne moduler
- Understøttelse af "alle" betalingsgateways
- Backup

Kan du levere det for 10 kr. om måneden er jeg kunde - det ville jeg nok også være hvis det kostede 15 gange så meget Smile

Og så et lille sidespring
Magento ser i øvrigt ret spændende ud...

Med venlig hilsen

Carsten O.

Side 6 ud af 7 (62 indlæg)