Altså købe en t shirt, lave print dertil og sætte det på så den er færdig og holder i vask. Har ingenting til at starte med. Hvordan kommer jeg billigst igang og hvad skal jeg bruge dertil? Er kun til hobby på hyggeplan. |
Hobby
Tilmeldt 19. Feb 20
Indlæg ialt: 11
Der er lidt forskellige måder man kan gøre det på: - Serigrafi/silketryk, hvor man laver en ramme, som så kan bruges mange gange. Dette er godt hvis man skal lave mange ens. - Udskåret strygefolie, kræver lidt maskiner, specifikt en folieskærer og evt. en varmepresse, men er specielt anvendeligt, hvis man laver forskellige designs hele tiden. Begge ovenstående er i udgangspunkt 1 farve af gangen, og derfor ikke så gode til foto og lign. med mange farver Der er også måder, hvor man kan printe på nogle særlige ark, som så varmes over på tøjet, men det er en lidt anden og ikke helt så god kvalitet og vil nok ikke virke så godt på mørkt tøj. Jeg har selv brugt folieskærer modellen en del til firmatøj og lign. Hvis man skal lave mange, kan man evt. få lavet færdige logo'er ude i byen, som man så selv kan varme på. Disse kan godt have flere farver i, men man betaler per farve. Hvis man ikke lige har lyst til at investere selv, kan man evt. se om der er et lokalt hackerspace/makerspace/fablab man kan kigge forbi, de har ofte den slags maskiner man kan bruge til hygge projekter. /Thomas |
Tilmeldt 19. Feb 20
Indlæg ialt: 11
Først Tak for svar. Tænker folieskærermodellen evt. Hvad koster sådan til hygge projekt? Er der nogle jeg kan kontakte evt? Hvor køber jeg t shirts henne? Hilsen Risedk |
Der findes lidt forskellige modeller og størrelser, men det bliver nogle tusinde kroner selv for den billigste... den jeg har er en Stika SV-15 fra Roland, men en Cricut Maker er måske mere universel, hvis man også laver andre hobby projekter. Jeg vil anbefale dig at kigge forbi et hackerspace/makerspace/fablab før du køber noget, så kan du lige få lidt tips og tricks og evt. få lidt erfaring først. Der er steder rundt om i landet, så hvor man lige skal gå hen afhænger lidt af hvor man holder til. Mht. t-shirts, så kan man bare ta' i H&M eller lign. til en start, men ellers kan jeg godt lide kvaliteten af T-Time t-shirts fra ID... og jeg har normalt købt fra timetex.dk /Thomas |
Tilmeldt 19. Feb 20
Indlæg ialt: 11
Og hvilke programmer har du kørt med ? Hilsen risedk |
Jeg har kun erfaring med Stika maskinen, og jeg har lavet mine tegninger i Adobe Illustrator (det skal være vektor) og så åbnet dem i den Roland software der følger med maskinen. Denne kører kun på Windows, så jeg har hoppet lidt mellem maskiner. Jeg har også prøvet en plugin til Illustrator for nogle år siden, men den virkede ikke rigtigt godt, så jeg gik tilbage til Windows softwaren. /Thomas |
Tilmeldt 19. Feb 20
Indlæg ialt: 11
Mht reparation og nye dele til skæreplotter samt folie. Hvad er bedst og billigst der? Er der nogen man kan anbefale at købe tingene ved? Er helt grøn på hele emnet så har brug for en del hjælp.!! Hilsen risedk |
Et andet sted er thelettershop.dk hvor man bl.a. også kan købe mindre mængder end hele ruller. Det er nogle lidt andre maskiner de har, og dem kender jeg ikke, men de virker sikkert også fint. /Thomas |
Tilmeldt 19. Feb 20
Indlæg ialt: 11
Som sagt har jeg ingenting til at starte med. Er der nogle steder man kan købe brugt evt.? Hvad skal jeg gå efter? Hilsen risedk |
Hvis du selv skal investere skal du nok af med mindst 3-4 tusinde og så bruge det strygejern du måske allerede har. Hvis du skal ha' en varmepresse, bliver det nok andre 3000, men jeg har lavet mange ting uden, det er først når volumen går lidt op, det bliver nødvendigt. Den varmepresse jeg har er købt brugt af et firma, der skulle skifte ud, men den kostede stadig 3000, hvis jeg husker rigtigt. /Thomas |