Kort fortalt er jeg indehaver af Anderledes-festtaler, hvor jeg siden 2012 har skrevet festtaler formet som Eventyr, kreativ tale (springende i tid med wow-effekt) samt de helt traditionelle taler. Jeg er den eneste i Danmark (så vidt jeg er orienteret), der skriver taler på denne måde. På det grundlag vil jeg kalde det en lille niche. En niche som igennem årerne er vokset stødt med stor opmærksomhed fra primært bryllupper og konfirmationer. Jeg har dog også skrevet en masse taler til firmafester, runde fødselsdage, guldbryllupper, samt forfattet en livshistorie på ca. 50 sider. Min målgruppe indebærer især dem der ikke tør at holde en tale. Dem der altid bestiller en sang, for at lade selskabet synge ordene. Talerne er bygget op således, at de kan læses op fra start til slut. Det giver en kæmpe tryghed, at stå med et manuskript. Derudover vejleder jeg, og guider i selve det, at holde talen. Jeg overvejer at skrive en e-bog om netop dette :) På Facebook har jeg ca. 3000 likes/følgere, men min hjemmeside er for at sige det ligeud: TAM! Jeg er intet teknologisk geni og det bærer både min marketing og hjemmeside desværre præg af. Igennem Anderledes-festtaler har jeg skrevet hundredevis af taler, og siden 2012 har jeg haft to utilfredse kunder, Dem glemmer man aldrig. Det positive er at jeg stort set altid får virkelig gode tilbagemeldinger over e-mail, og jeg har enormt mange gengangere igennem flere år. Min markedsføring ligger vist i den ''gammeldags ende'' fra mund til mund, eller at kunder vender tilbage. Jeg har udviklet min skrivestil og været på skrivekurser. Det har kun gjort min forretning stærkere. Jeg har mange familier, hvor jeg har skrevet konfirmationstalerne til 2-3 børn igennem årerne, samt andre begivenheder i livet. Det er jo fantastisk at følge! Nu står jeg her. Pædagog og familiebehandler på fuldtid med to små børn. Og jeg føler mig simpelthen ikke tilrette. Jeg vil skrive taler, for det er her jeg gør det bedst. Det er det jeg elsker og kan. Jeg har talerne som et bijob, da jeg pt. ikke kan leve af det. Men omvendt har jeg ret travlt med fuldtidsjob og festtalerne. Jeg står ved en skillevej, og mit talent er at skrive taler, hverken markedsføring, coaching fremadrettet eller opbygning af hjemmesider! Jeg søger simpelthen nogle refleksioner på alt dette. Hvordan griber jeg det hele an? Så jeg på et tidspunkt (måske) kan leve af det? Jeg ved markedet er der, jeg ved mit produkt er godt og unikt. Findes der et bureau som kan det hele ? Altså kan lave en samlet ''hjælpepakke'' ? Jeg har før taget kontakt til et bureau, der ikke kunne hjælpe mig desværre, med den begrundelse at der ikke var fremtid i det. Jeg ved udmærket at jeg ikke skal ud og tjene millioner, men jeg vil meget gerne gøre Anderledes-festtaler til en levevej. Tak fordi I læste med. Jeg glæder mig til at høre jeres feedback. |
Hej Signe,
Vil du sende mig en mail på orbergsilas@gmail.com?