Hej Aminoer, Vi er i dialog internt omkring vores GDPR retningslinjer og er lidt i tvivl omkring et enkelt punkt i GDPR lovgivningen. Vi er leverandørled af varmepumper og sælger dem udelukkende til VVS og el-installatører. Når en installatør, sælger til en slutbruger, kontakter de os med en ordre samt persondata (navn, adresse, tlf.nr. og email) på slutbrugeren. Den data bruges til to ting; 1 - For at ønske dem tillykke med deres varmepumpe, samt give dem en kort startvejledning i produktet, fjernstyring og tilbyde dem udvidet garantiordninger. 2 - For at kunne opsætte deres konto på varmepumpens fjernstyringssystem, så kunden kan indstille sin varmepumpe uanset hvor han eller hun befinder sig i verdenen (opsætning på platformen kan kun gøres af os og ikke af slutbruger). For at ovenstående er lovligt, er det så "nok" at blot sende slutbrugeren en mail, der beskriver at vi har fået oplysningerne fra installatør, og vi ønsker at høre om vi må kontakte dem angående ovenstående og derved opbevare deres persondata, samt linke til vores persondata side på hjemmesiden. God dag :-) |
Jeg ville ikke som leverandør sende uopfordret mail til kunder der ikke har bedt om det - det er markedsføringslov og ikke GDPR
Hvs jeg køber en siemens vaskemaskine i Elgiganten, giver det ikke Siemens automatisk ret til at kontakte mig elektronisk
Jeg ville få forhandleren til - ved bestillingen, at få kunden til at tage stilling til, om de vil anvende jeres tilbud - mon ikke de fleste krydser ja
vh John hannover