Tvist med revisor - hvordan kommer man videre?

Jeg vil forsøge, at gøre det så kort og præcist som muligt. Jeg svarer meget gerne på opklarende spørgsmål, hvis noget er uklart. 

Hér i familien har vi haft samme statsautoriserede revisor i ca. 25 år. De seneste 1.5-2 år, har vores (nye) kontaktperson været svær for os at samarbejde med.

Vi har en oplevelse af, at spørgsmål er blevet besvaret med skiftende svar, dvs at rådgivningen har ændret sig med deraf følgende besvær for os. Og usikkerhed ikke mindst. 

Vi har oplevet at væsentlig information er blevet glemt videregivet til os, og det har givet noget besvær at rydde op, og har kostet os penge.

Vi har - tilfældigt fra en bekendt i nabolaget - hørt om en langt smartere bogføringsmetode i vores handelsvirksomhed, som vores revisor ikke har oplyst os om. Vi har efterspurgt at få praksis ændret gennem meget lang tid, hver gang vi har rykket, har vi fået en lidt diffus melding om at det har man ikke gjort fordi sådan og sådan - en eller anden forklaring der for os, har båret præg af bortforklaring, fordi man havde glemt det/ikke vidste hvordan man skulle gøre. 

Der er mange eksempler på forvirrende og selvmodsigende rådgivning. Vi har reageret for sent. Men nu hvor vi reagerer, bliver alt tilbagevist af revisionsfirmaet - man tager ikke ansvar for noget. 

Jeg ved, at ovenstående er meget diffust, men jeg ønsker fuld anonymitet for både mig og modparten, så det kan være svært at være mere konkret.

Mit spørgsmål er: Når statsautoriseret revisor ikke er villig til at påtage sig et ansvar, hvilke muligheder har man da? Som jeg læser anvisningen hos Nævnenes Hus, så skal en klage vedrøre erklæringsarbejde. Ved nogen hvad det dækker over? Jeg læser det som, at det vi evt. klager over, skal være noget der indgår i revisorens erklæring der findes ifm. aflagt og underskrevet årsregnskab? Så hvis ikke der f.eks. står at revisoren forpligter sig til at anvise f.eks. mindst ressourcekrævende bogføringsmetode, så kan de uden videre bogføre på en fordyrende og tidskrævende måde, der går ud over os, uden at vi kan klandre dem for at have misligholdt vores aftale. 

Eller er det mere bredt forstået, så det er implicit, at alle forhold revisor forsømmer at optimere, f.eks. hvis revisor glemmer at oplyse om vigtige forhold, så er man "kvalificeret" til at klage gennem Nævnenes Hus?  

Hvis jeg skal spørge på en anden måde, som er (endnu) mere generel: Hvad gør man, hvis man har en oplevelse af, at man er blevet fejlinformeret, at der har været fejl og forglemmelser i rådgivningen. Måske endda med mere besværlige og fordyrende forløb til følge. Og revisor samtidig tilbageviser alt, henviser til at vi må have misforstået hinanden. Hvad gør man så? Har nogen prøvet noget lignende? Har nogen erfaringer med at klage til Nævnenes Hus? Eller måske i samarbejde med en advokat? 

Det nemmeste er selvfølgelig, at lade det fare og komme videre. Men jeg har svært ved at slippe, at vi skal bare skal leve med, at fejl har kostet os søvnløse nætter og ekstra arbejde - og udgifter - mens årsagen til fejlene, revisoren, uden videre slipper afsted med at sige at vi jo nok har talt forbi hinanden.

Det skal siges, at den medarbejder vi har haft det svært med, ofte har ringet retur på mail spøgsmål vi har stillet, så vi har ikke skriftlige beviser for ret meget. Men vi ved hvad der er blevet sagt. Og vi kan vende den om og sige, at hvis der har været væsentlige forhold som revisoren i dag siger, at vi er blevet rettidigt oplyst om, så findes der igen beviser for, at denne information er  blevet givet til os.

Pyh, det blev alligevel langt… Anyone? :-)

Hej John, 

Mange tak for svar. 

Jeg tænkte over det, da jeg skrev indlægget i går - Jeg er ikke optaget af kompensation. Jeg er, lige nu, meget optaget af, at vi har fået - det jeg mener er soleklar - fejlbehæftet rådgivning, samtidig med, at udbyderen benægter alt, affejer alt. Det rammer mig på min retfærdighedsfølelse. Hvis man blot havde meldt ud, at man godt kunne se, at det ikke var helt optimalt dét der var foregået, så havde jeg haft respekt for det. 

Jeg læser dét du skriver som at der skal have være et påviseligt økonomisk tab, som man skal kompenseres for, for at man kan klage via Nævnenes Hus. Det er lidt spidsfindigt, for der er i hvert fald ét forhold, hvor jeg mener at det gør sig gældende, men for at finde ud af, hvad det har kostet os... så bliver jeg nødt til at spørge... min revisor :-) Men hvis man nu vælger at klage, kan man måske gøre det uden at anføre et givet tab i kroner og øre, men blot henvise til tab/yderligere omkostninger som følge af misinformation, og hvis man får medhold, så kan man måske derfra få revisor til at angive, hvad meromkostningerne har været. 

Anyways, jeg tror vi er mest tilbøjelige til at gøre som du foreslår, blot at skifte.

Igen tak for input!

flexy:

Men hvis man nu vælger at klage, kan man måske gøre det uden at anføre et givet tab i kroner og øre, men blot henvise til tab/yderligere omkostninger som følge af misinformation, og hvis man får medhold, så kan man måske derfra få revisor til at angive, hvad meromkostningerne har været. 

vh John Hannover