Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Forsvinder jeres pakker?

Side 1 ud af 2 (19 indlæg)
Fra 8000 Århus C
Tilmeldt 30. Nov 06
Indlæg ialt: 135
Skrevet kl. 18:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej venner

Som webshop ejer må jeg erkende, at jeg har oplevet, at en kunde ikke har modtaget sin pakke. Jeg har ikke råd til at betale PostDanmark 70 kr. for at sende som pakke, så i stedet sender jeg som Maxibrev. Derfor har jeg ikke mulighed for, at finde ud af om det er PostDanmark, der ikke har styr på sagerne, eller om det er kunden der tager røven på mig... Ganske irriterende når det en sjælden gang hender.

Jeg føler mig ikke plaget af problemet, men én ud af et par hundrede ordre forsvinder. Det resulterer så i at jeg må tilbagebetale kunden det fulde købsbeløb.

Det skal siges, af jeg pakker mine forsendelser særdeles diskret. Det fremgår på ingen måde at pakken indeholder parfume, ligesom jeg sender i mit private navn fremfor mit firmanavn.

Jeg ved at mange andre webshops også sender som Maxibrev fremfor Postpakke, af den økonomiske grund.

Hvad er jeres "forsendelsen-blev-væk-procent" og er det noget I oplever som et problem.

Jeg håber at få nogle gode indlæg om emnet.

Hilsen Anders

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1314
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 19:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har haft webshop i ca. 3 år nu. Pakker med varer op til 500 gram sendes som maxibrev, større pakker som privatpakker. Jeg har endnu ikke mistet EEN ENESTE pakke/brev hos Postdanmark.

Jeg sender også ganske diskret, og sørger for at adresse osv. er skrevet tydeligt og let læseligt. Det sker, at kunder ikke får angivet deres adresse helt præcist, så af og til checker jeg adressen hos Krak.

Mht. pris: Du kan lave en aftale om at dine pakker sendes som privatpakker med PostDanmark (kontakt erhverv salg), så koster en pakke op til 1 kg. 54 kr, op til 5 kg. 57 kr, så det er en betragtelig besparelse. Du får en månedlig afregning, så du behøver heller ikke at tænke på at have de rigtige pakkelabels liggende.

Hilsen
Kirsten

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Fra Århus
Tilmeldt 26. Aug 06
Indlæg ialt: 191
Skrevet kl. 19:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg sender udelukkende som maxibrev da de fleste af mine forsendelser er små (af vægt og volumen). Jeg frankerer typisk med 20,50 så der er mange penge sparet. Jeg har endnu ikke oplevet at et brev er blevet væk. Jeg sender med labels med firmanavn og iøjnefaldende modtagerlabels. Altså ikke en diskret forsendelse. Det har jeg dog overvejet om jeg burde gøre, så jeg glæder mig også til at høre andres erfaringer.

 

Hilsen Louise E

Tilmeldt 8. May 07
Indlæg ialt: 4467
Fra  Remy Skrevet kl. 19:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er klart kunden der udnytter det. Da du ikke kan bevise noget..

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 65
Skrevet kl. 20:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders.

Min forsendelsen-blev-væk-procent er lig nul, men jeg sender også som pakke og oplyser kunden track and tracenummeret og på min hjemmeside skriver jeg, at jeg selv følger pakken, så jeg er sikker på at den kommer frem.

Når jeg på Post Danmark kan se at pakken er leveret, gemmer jeg kvitteringen, hvis nu jeg skulle få brug for den.

Indtil videre har jeg - 7-9-13 - ikke haft brug for det :-)

 

hilsener fra Bettina shop.brumleogbi.dk

Fra Albertslund
Tilmeldt 23. Mar 08
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 20:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders

Vi havde enkelte pakker/maxíbreve der forsvandt indtil vi gik over til kun at benytte pakkepost. Få en erhvervsaftale med Postdanmark, som en anden har skrevet, det er billigere end de 70 kr.

Men hvorfor ikke lægge forsendelsesomkostninger på ordren? Det gør vi, og ingen kunder har indtil videre klaget. De fleste ved godt, at forsendelse ikke er gratis.

Mvh

Janne Bagger

www.lingeri-online.dk

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 20:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders

Før i tiden sendte vi alle ordrer under 500 kr. som maxi brev. Desværre blev en del breve »væk« og vi tog beslutningen om at sende alt forsikret. Dels for at undgå mistilliden til kunden og dels for at kunne give kunden den service at de får et track and trace nummer på email. Det sidste har også medført langt færre opkald med spørgsmål om pakken er sendt - samt langt mindre uafhentede pakker, da kunderne bliver mindet om at pakken er afsendt dagen før de får den.

Så jeg foretrækker selv at sende forsikret - og du får det billigere med en erhvervsaftale som en anden også har skrevet. Et alternativ kunne være at sende alle ordrer på under 300 kr. som maxibrev og dermed formindske din risiko.

Vores erfaring er også at kunderne gerne betaler fragten hvis du har de rigtige varer :·) De som går efter det absolut billigste er ofte de som ikke handler så tit og heller ikke for så store beløb... så spørgsmålet er om du overhovedet er interesseret i at bruge tid=penge på disse ordrer.

Mange hilsener Helle 

Fra 8000 Århus C
Tilmeldt 30. Nov 06
Indlæg ialt: 135
Skrevet kl. 20:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for nogle gode indlæg.

Ok, en erhvervsaftale er billigere, det var jeg ikke klar over, men synes stadig at 52 kr. er meget. Inden der er label på og varen er pakket ind, og kørt på posthuset, ender vi hurtigt på 60 kr. og det tror jeg der er for meget.

Har man nogen reel mulighed for at undvige en kunde der evt. prøver at snyde for i dette tilfælde 450 kr.?

Jeg fik en idé i går, inden jeg faldt i søvn. Om man kunne lave en database med dårlige kunder i, altså kunder der udnytter at webshopejeren har bevisbyrden. Lad os gå ud fra mit eksempel, jeg har en kunde der påstår ikke at have modtaget varen. Jeg logger ind på databasen og laver en søgning på kundens navn. Her kan jeg f.eks. så se at han 4 gange før ikke har modtaget en pakke fra andre webshops. Altså kunne det tænkes han snød og at derfor kunne bevise at han havde fået pakken...

Hilsen Anders

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Anders Yde:
Jeg fik en idé i går, inden jeg faldt i søvn. Om man kunne lave en database med dårlige kunder i, altså kunder der udnytter at webshopejeren har bevisbyrden. Lad os gå ud fra mit eksempel, jeg har en kunde der påstår ikke at have modtaget varen. Jeg logger ind på databasen og laver en søgning på kundens navn. Her kan jeg f.eks. så se at han 4 gange før ikke har modtaget en pakke fra andre webshops. Altså kunne det tænkes han snød og at derfor kunne bevise at han havde fået pakken...
 

At du har overtrådt hastighedsgrænsen før, er ikke bevis for at du gjorde det i dag :)

Det kan jo være at postomdeleren på hans vej er kleptoman.

Plus: Det er ret sikkert i strid med loven om, hvad der må registreres af personhenførbare beviser. Ligesom du ikke må lave et register over hvem der er pædofil, må webshopejere heller ikke lave den slags ellers brugbare databaser.

Fra 8000 Århus C
Tilmeldt 30. Nov 06
Indlæg ialt: 135
Skrevet kl. 21:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Tommy:

At du har overtrådt hastighedsgrænsen før, er ikke bevis for at du gjorde det i dag :)

Det kan jo være at postomdeleren på hans vej er kleptoman.

Plus: Det er ret sikkert i strid med loven om, hvad der må registreres af personhenførbare beviser. Ligesom du ikke må lave et register over hvem der er pædofil, må webshopejere heller ikke lave den slags ellers brugbare databaser.

Hehe,,, det kan der self. være noget om. Men, det var også bare en tanke der strejfede mig.

Side 1 ud af 2 (19 indlæg)