God damn det er politik!

Deres anlyse af omverdens syn på tegningerne og Danmark som sådan er så bonderøvsagtigt at man skulle tro deres redaktionslokale lå placeret i en forladt gylletank. Danmark har fået opbakning til at afbrænding af ambasader, vold og terror naturligvis ikke kan accepteres som en protestfacon - men samtidig har de fleste ledere i verden, og befolkninger rundt omkring understreget deres foragt for tegningerne. Hvis ikke JP kan se at Danmarks gode ry og rygte er alvorligt skadet er det måske fordi kanten på gylletanken er lidt for høj - eller måske er det fordi de bare er ligeglade, hvilket denne kommentar kunne tyde på:

 

"Jo - Danmarks ry er elendigt i fundamentalistiske miljøer og en række totalitære regimer i Mellemøsten og Asien. Men på de kanter har det nu aldrig været rigtigt godt, så det kan vi leve med."

 

Ja, men det kan Danmark IKKE, og det kan Arla Food og de mange andre store virksomheder som lever af at sælge deres varer i de regioner heller ikke. For slet ikke at tale om de landmænd der nu skal betale for JPs tåbeligheder, eller de ansatte på Arla som nu måske mister jobbet.

 

Jeg er ikke enig med den måde store dele af mellemøsten styres på, ligeså lidt som jeg bryder mig om det Kinesiske styre og for den sags skyld den Amerikanske regering. Men det betyder ikke at jeg synes vi skal genere borgerne i de lande så voldsomt at det ender med forbrugerboycut og forhindre forretninger med dem. at gøre det er udtryk for en "landsbypolitik" og isolering som jeg finder helt forkert i en globaliseret verden.

 

Hvis Danmark kun vil handle og snakke pænt med dem vi er enige med bliver verden hurtigt meget lille!

JP viser med deres leder blot hvor meget landsbytosser de er - deres udsyn stopper ved landsbyens andedam.

 (jeg skrev første linie efter at quoten var afsluttet, alligevel kom den op

i det gule felt, men måske glemte jeg et "ikke")

Kritikken kunne være positiv og kunstruktiv, hvis den bliver suppleret med,

hvilket styre du synes godt om, og hvordan vi kommer videre i en positiv ånd

 

Henning Buddig