Vi skal lave et lille lokalt event, og vi vil gerne dele nogle røde æbler ud med klistermærker på. Det skal bare være sådan et lille klistermærke med vores logo på.
Er der nogen der kan klare sådan en opgave, eller som evt. ved hvem der kan klare den ?
Bent->pas lige på! Nu véd jeg ikke, om du har tænkt dig et andet produkt, men jeg antager at du vil sælge en løsning med print på vinyl / folie. Det holder bare ikke...!
Æbler er fødevarer, og er som sådan underlagt strenge fødevarekrav. Vinyl indeholder PVC og phtalater, hvorfor de ikke må komme i forbindelse med fødevarer, selv ikke i små mængder.
Jeg foreslår polyesterfolie, hvis du ikke selv har tænkt tanken.
Jo, jeg har tænkt over det med pvc og phtalater, men kom frem til at hvis det blot var til en gimmik så gik det nok. Men du har da ret en polyesterfolie er det rigtige at bruge (eller en papir klæber). Tak for det, og tak for din omtanke.
...og så er der lige detaljen med klæberen: Vinyl, PCV, papir... Det kommer ud på ét hvis klæberen til gengæld indeholder giftige ting og sager.
De typiske skilte-folier er ikke egnet til fødevare.
Og så er det at det store spørgsmål kommer: "Jamen, jeg ser da mange æbler, bannaner og appelsiner som har klistermærker på - og de virker altså ikke specielle?". Nej det er de oftest heller ikke. Men de er produceret og sat på i et sted i starten af "fødekæden" - typisk i det land hvor de er "høstet" og der er de ikke nødvendigvis underlagt de samme regler som hvis der var her i Danmark.