Rigtig godt og værdifuldt forum som Martin har taget initiativet til. Det er der utvivlsomt mange der har stor glæde af - tillykke med 1-års fødselsdagen! Dernæst til sagen: Jeg er medejer af en Internetportal, CasaSwap.com, som kort fortalt er et internationalt bolig- og rejsenetværk (en boligbørs, om man vil), målrettet særligt unge og studerende i alderen 18-30 år. Vi er 3 tidligere studerende (nu færdiguddannede) som står bag dette website, som vi etablerede og udviklede på baggrund af egne dårlige erfaringer med boligmarkedet for netop vores målgruppe (og særligt i forbindelse med udlandsophold, studierejser, etc.). Vi har fået en smule EU-finansiering, som dog var båndlagt til meget specifikke anvendelsesmuligheder - derudover er websitet finansieret af egen lomme (ud fra en alternativbetragtning kan man vel således påstå, at det har kostet kassen). Vi knokler pt. med vores forretningsplan - som naturligvis er målrettet internt brug - men som i ligeså høj grad er tiltænkt en investor, idet vi aktivt leder efter kapitaltilførsel, for at bringe websitet videre. Vi opererer på et marked i stor vækst, vores koncept har høstet anerkendelse fra adskillige sider, og der er tillige flere potentielle investorer der har vist interesse. Humlen i det hele er, at medlemskab af websitet fra begyndelsen har været gratis. Vores forretningsmodel er skruet således sammen, så basismedlemskab (med begrænset adgang og rettigheder) fortsat vil være gratis, alt imens der indføres et opgraderet medlemskab, med ekstra services, features og rettigheder (Premium-membership, som det kendes fra utallige andre betalingswebsites). Herudover arbejder vi med alternative måder, hvorpå medlemmer kan opnå et opgraderet medlemskab. Desuden er der sekundære og tertiære indtjeningskilder. Spørgsmålet er, om der er nogle herinde der har nogle (evt. dyrkøbte) gode erfaringer med "overgangen fra gratis til betaling"? Det er immervæk et stort skridt, og eksekutionen (og timingen) er naturligvis altafgørende. De bedste hilsner, Kasper Daniel Balslev CasaSwap.com |
Overgang fra gratis website til betalingswebsite...
|
Hvad havde du forestillet dig, at han skulle bruge det svar til?
Kasper: Jeg har muligvis en konktakt som kan hjælpe dig. Han er en stor kapacitet på området, og har tidligere haft succes med salg af online virksomhed. Jeg er tilknyttet ham via Linkedin netværket. Du kan se min profil nedenfor. Hvis du er interesseret i at kontakte ham, så smid mig en mail. Så vil jeg invitere dig til Linkedin, og så er vejen åben til ham. |
Tak for hjælpen - jeg har allerede sendt dig en mail. Venligst, Kasper |
|
Sorry, det var bare at han nok ikke skulle tænke så meget over timingen, men bare gøre det. |
Blogger & Tekstforfatter
Ja undskyld, men timingen er, som Kasper selv har tænkt, altafgørende...!
Hvad skal få en bruger til at betale for noget, som enten hidtil har været gratis, eller andre stadig forærer væk? Det er jo essensen i problemstillingen.
Det handler for mig at se om tre ting:
Markedsbehovet er tilsyneladende undersøgt - USPer har Kasper & Co. selv overvejet i form af ekstra fordele ved medlemskabet osv. Derfor er det kun volumen der mangler - der skal være mange og forskellige tilbud at vælge imellem, hvis man vil have penge for en serviceydelse på Nettet i dag. Ellers går folk andre steder hen.
Derfor er timingen afgørende. Der skal være præcis så mange fordele og så stor volumen i ydelsen kombineret med styrken i markedsbehovet, at folk støver kreditkortet af uden betænkelighed. Forsøger man at lancere betalingen, før disse ting er på plads, så tænker folk "aaarrrhh.... jeg finder informationerne andre steder - de er vist blevet grådige."
Den rette timing og de rette USPer findes gennem test og interview. Og jeg tror i øvrigt også, at I skal opsøge nogle af dem, som har prøvet det, og få grundigere sparring.
Held og lykke med projektet!
Mvh.
Claus |
Professional Quiz Services - 1st-Quiz.com