Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Post DK fejl i faktura adresse.

Side 1 ud af 3 (27 indlæg)
Tilmeldt 11. Oct 06
Indlæg ialt: 34
Fra  Refurb ApS Skrevet kl. 13:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer.

Jeg har et lille problem med Post Danmark (hvem sagde igen?)

Jeg har i ca to år haft en erhvervsaftale med dem, som inkluderer webpack.

Vores virksomhed ligger på to forskellige adresser og adressen den er registreret på (Adresse1), har intet med postforsendelser at gøre, så derfor har vi bedt post dk om at sende fakturaer til adresse2. Dette har vi gjort 5 - 10 gange og det er kun lykkedes i et par enkelte måneder, ud af de over to år vi har været kunde hos dem. PersonX som bor på registreringsadressen åbner således intet post fra post dk, da han ved det hører til et andet sted. Han tager dog posten med til adresse2 når han lige kommer forbi - men det er desværre ved at være længe siden!

Det har resulteret i, at vi nu har nogle ubetalte regninger fra post dk, som er blevet pålagt gebyrer, renter og er blevet sendt til inkasso, hvilket også har udløst et gebyr (Samlet 1656,-) (PersonX åbnede brevet, som var adresseret direkte til ham personligt og som var fra inkasso advokaten)

Post dk har lovet flere gange at sende alle fakturaer til adresse2, men det er altså ikke sket.

Jeg sendte igår en mail til inkasso advokaten, hvori jeg forklarer sagen - at vi gerne vil betale vores gæld, men ikke gebyrer, men han svarer meget kort;

"Fakturaen bliver sendt til selskabets hjemadresse. Omkostninger, rykkergebyr og renter mv. skal også betales. Der vil i modsat fald blive udtaget betalingspåkrav". 

Hvordan skal jeg forholde mig? Jeg gider jo nok ikke at køre den alt for langt - jeg synes bare at det virker for dumt, at vi skal betale for at Post Dk ikke kan finde ud af at fakturere til en anden adresse.... 

 

Så ja, det er mest princip - men dem skal man vel også indimellem holde fast i?

 

 

Tak for inputs.

VH U

Fra Samsø
Tilmeldt 18. Oct 05
Indlæg ialt: 1479
Skrevet kl. 14:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvorfor ikke bare ændre selskabets hjemadresse til adresse 2 fremover??

Det kan du gøre under webreg.dk

Og derefter PD som en ændring af firmaets adresse.

mvh   Geeked

 

Tilmeldt 11. Oct 06
Indlæg ialt: 34
Fra  Refurb ApS Skrevet kl. 14:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lanther.

Tak for dit input.

Jeg ændrer ikke hjemadressen fordi hovedfirma-adressen er adresse1, og fordi jeg ikke mener at Post Dk skal bestemme hvor vores virksomhed/afdelinger skal ligge placeret - De har også selv foreslået det...

 

VH U 

 

Fra Samsø
Tilmeldt 18. Oct 05
Indlæg ialt: 1479
Skrevet kl. 14:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Så må PD da være nogle tumper der ikke gider service..

Intet kan da være nemmere, end at taste alternativ adresse på programmet..

Hvorfor må de ikke bruge din adresse 1 ?? det er da en naturlig vej at benytte, for skal du have leveret post på 2 adresser vil du opleve manglende breve et eller andet af stederne.

Måske skulle du bare sende en klage højere op i systemet for at opnå lydhørhed for dine bagateller..

mvh   Geeked

 

Fra Eden
Tilmeldt 21. Jun 07
Indlæg ialt: 667
Skrevet kl. 15:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Ulrik Hjul Andersen:
Jeg sendte igår en mail til inkasso advokaten, hvori jeg forklarer sagen - at vi gerne vil betale vores gæld, men ikke gebyrer, men han svarer meget kort;

"Fakturaen bliver sendt til selskabets hjemadresse. Omkostninger, rykkergebyr og renter mv. skal også betales. Der vil i modsat fald blive udtaget betalingspåkrav". 

Hvordan skal jeg forholde mig? Jeg gider jo nok ikke at køre den alt for langt - jeg synes bare at det virker for dumt, at vi skal betale for at Post Dk ikke kan finde ud af at fakturere til en anden adresse.... 

 

Så ja, det er mest princip - men dem skal man vel også indimellem holde fast i?

Princip er alt i denne slags sager. Alle satser deres penge på at du ikke gider/tør gøre noget. Du vil betale for at få sagen til at gå væk - det er nemmest for "alle". Det er ganske enkelt ikke profitabelt for PostDanmark at løse problemerne når du betaler, så det bliver bare værre for os andre hvis du betaler.

Skriv et kort brev hvori der blot står at du ikke vil betale gebyrerne (men gerne hovedstolen til fuld og endelig indfrielse), da du ikke mener PostDanmark har krav på disse. Såfremt PostDanmark ønsker at gå videre med sagen vil du fremlægge dokumentatioen i forbindelse med det videre retlige forløb. PostDanmark har i øvrigt allerede denne dokumentation.     Retsligt står PostDanmark dårligt da de allerede har sendt nogle fakturaer til dig på adresse2 og du kan bevise hvordan brevene havner vilkårligt. Alle kan jo gennemskue at de stævner dig for gebyrer og de ikke selv kan finde ud af at levere et brev det rigtige sted.

Du skal ikke bruge timevis på at forklare hvordan du sendte et brev... og kundeservice sagde... men så kom posten igen... bla. bla. bla. 

Som du kan se er det den korte stil inkassoadvokaten kører - og det virker. 

Ulrik, du skal nu timeboxe denne opgave til 15 minutter. Se på dit ur. Skriv et brev. Put i kurvert. Frimærke på. Kig på uret igen. Jeg lover du får en fantastisk følelse af ro bagefter. 

Tilmeldt 11. Oct 06
Indlæg ialt: 34
Fra  Refurb ApS Skrevet kl. 14:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej udvikler. Og tak for dit indlæg.

Jeg ser udmærket din pointe, men jeg kan også regne ud, at hvis de stævner mig er de 1600,- lynhurtigt brugt i sagsomkostninger uanset om jeg vinder eller taber - og så er det jo blot en ekstra (Og træls) bekymring og omkostning.

Så hvis de stævner mig selvom jeg betaler hovedstolen, (Hvilket advokaten skriver at de gør) så kan det gå hen og blive et dyrt princip.... og det er jeg selvfølgelig heller ikke interesseret i.

 

VH Ulrik

 

 

Fra Eden
Tilmeldt 21. Jun 07
Indlæg ialt: 667
Skrevet kl. 15:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Ulrik Hjul Andersen:
Hej udvikler. Og tak for dit indlæg.

Jeg ser udmærket din pointe, men jeg kan også regne ud, at hvis de stævner mig er de 1600,- lynhurtigt brugt i sagsomkostninger uanset om jeg vinder eller taber - og så er det jo blot en ekstra (Og træls) bekymring og omkostning.

Næh. Du har ikke brug for at afholde nogle omkostninger. Du har prints af dine mails/breve til PostDanmark hvori du (igen) beder dem om at fakturere addresse2. Du har derudover faktura'er fra PostDanmark med skiftende addresser. Det er da rigeligt til at overbevise enhver. 

Ulrik Hjul Andersen:
Så hvis de stævner mig selvom jeg betaler hovedstolen, (Hvilket advokaten skriver at de gør) så kan det gå hen og blive et dyrt princip.... og det er jeg selvfølgelig heller ikke interesseret i.

Men det gør de ikke for så små beløb og det er ikke en provisionslønnet advokat der tager stilling til det. PostDanmark er i sidste ende rationelle og ønsker ikke at køre små sager retligt - og slet ikke når der er indsigelser som i dit tilfælde.

Men for dig er valget ret simpelt. Enten betaler du eller også står du fast. Det rationelle for dig kan sagtens være at betale, men hvorfor så ikke også betale for fupannoncer, dårlige håndværkere, forkerte varer osv. osv. Hvis du betaler skal du bare glemme sagen hurtigst muligt, men næste gang PostDanmark fakturerer til addresse1 (for det gør de vel igen) ved vi godt hvem der har problemet - det har du! Du kan så mindes hvordan du spildte en masse tid med bekymringer og endte med at betale 1.600 kroner. Det kan du gøre hver måned du får en faktura. 

Tag en beslutning og lev så med den. Det vil jeg klart anbefale :-)

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 20:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Har du prøvet at tale med den sælger, du er tilknyttet til hos postdanmark eller har du hver gang ringet til fakturaafdelingen?
Jeg har nu ikke prøvet samme situation, men i forhold til de problemer vi har haft med posten, plejer sælgeren at være mere lydhør og ved som regel præcis, hvem der skal håndtere sagen.

Har du bedt dem skriftligt om at ændre adressen?
Hvis du ikke har dokumentation for det, ville jeg ikke turde tage en retssag om det.. Hvis der er nået at komme for 1600 kr renter på, må det have været en temmelig gammel faktura (eller et meget højt beløb) og har du ikke dokumentation, kan det meget vel komme til at lyde som om, at du lyver.. for du vidste vel godt, at du manglede en betaling, fordi du ved fakturaen kommer hver måned?!

Desuden har du vel stadig brug for deres service fremover og det ville være surt hvis de spærrede din konto.

Jeg synes, du skal skynde dig at indbetale hovedstolen, så har du dét på det tørre!
Og så skriv et anbefalet brev til dem omkring sagens forløb, hvori du skriver præcis hvilken dag du ringede, hvem du talte med eller vedlæg kopi af tidligere breve/mails og fortæl at du er meget utilfreds med deres kundeservice og at du ikke kan forstå, at de hele tiden siger de vil sende fakturaen til den ene adresse, når de ikke gør det.

Hvis du først har betalt hovedstolen, vil det lyde mere seriøst og tag så fat i din sælger... hans løn afhænger jo også af hvor mange kunder han har, så han vil helt sikkert være mere villig til at finde en løsning.

Fra Eden
Tilmeldt 21. Jun 07
Indlæg ialt: 667
Skrevet kl. 20:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Jakodan:
Hvis du ikke har dokumentation for det, ville jeg ikke turde tage en retssag om det..

Han har jo fået faktura på skiftende addresser. Hvad er PostDanmarks forklaring på dét? At han løbende har ændret fakturaaddressen. Har de dokumentation på at han ændrede addressen tilbage?

Jakodan:
Jeg synes, du skal skynde dig at indbetale hovedstolen, så har du dét på det tørre!

Nej, han anerkender de har et krav. Så er det bare et spørgsmål om at han ikke vil betale gebyrer + renter + debitorpålagte omkostninger. Sagen ligger til inkasso og i standardskrivelsen som advokaten har printet fra en skabelon står der at "betaling direkte til kreditor fritager Dem ikke for debitorpålagte omkostninger". 

Jakodan:
Og så skriv et anbefalet brev til dem omkring sagens forløb, hvori du skriver præcis hvilken dag du ringede, hvem du talte med eller vedlæg kopi af tidligere breve/mails og fortæl at du er meget utilfreds med deres kundeservice og at du ikke kan forstå, at de hele tiden siger de vil sende fakturaen til den ene adresse, når de ikke gør det.

Hvis du først har betalt hovedstolen, vil det lyde mere seriøst og tag så fat i din sælger... hans løn afhænger jo også af hvor mange kunder han har, så han vil helt sikkert være mere villig til at finde en løsning.

 

Det er billigere at betale de 1.600 kroner end at skrive et tid + arbejde til et anbefalet brev dokumentation (og hvad i alverden skulle formålet være med at sende brevet anbefalet? Flere penge til PostDanmark?).

Din præmisse er, at Ulrik kommer til at betale, med mindre han bliver taget til nåde af PostDanmark efter han har lavet en masse arbejde for at dokumentere at de tager fejl. Det kan være Ulrik ender med at få krediteret beløbet, men næste gang vil han overveje om det er umagen værd at brokke sig eller om han blot skal betale de første rykkergebyrer.

Det er præcis derfor, at det ikke kan betale sig for større virksomheder med inkassoprocedurer sat i system at give indsigelser en seriøs behandling.

 

Fra Grenaa
Tilmeldt 1. Apr 07
Indlæg ialt: 516
Fra  Skiftselv din hvidevarer butik på nettet Skrevet kl. 20:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Bliver lige nød til at blande mig med fare for at I nok ikke er enige.

Som jeg ser det er Ulrik opmærksom på fejlen omkring faktureringen, og når han har en aftale burde han også være opmærksom på at der dumper en regning ind ad døren en gang om måneden, og hvis han aldrig eller næsten aldrig er på adresse 1 så er det da ikke smart ikke at bruge adresse 2 som faktureringsadresse eller omvendt måske ville det være smart at tage forbi den anden adresse omkring den 1. for der må jo også komme anden post der til.

 så jeg ville bare erkende fejlen hvis det var mig og få betalt regningen, i sidste ende vægter den kun 6-700 kr efter moms og skat.

 Mvh

Martin

 

 

Bruger du for meget tid på dit lager? Se Smartpack.dk

Side 1 ud af 3 (27 indlæg)