jeg sidder lidt og kan ikke hitte ud af hvordan jeg fører penge ud af mit firma - primært hvordan jeg lige skal postere det, og hvilke konti jeg skal bogføre det på.
Skulle der mon være nogen der kunne hjælpe med et svar på det?
Du har en konto i din kontoplan, som hedder "Mellemregning med ejeren", "Mellemregning", "Hævet privat" eller "Hævet/indskudt privat", og den ligger i gruppen "Egenkapital". Hvis du ikke har sådan en konto, skal den oprettes.
Så siger vi, at du hæver et beløb fra dit firmas konto og sætter det ind på din private bankkonto (eller betaler en privat regning med firmaets penge eller hæver pengene i kontanter og putter dem i lommen). Dermed skal banken kreditteres. Og den "Mellemregningskonto", jeg nævte øverst skal debiteres.
Hvis der kommer flere spørgsmål, så skriv lige hvilket bogføringsprogram du bruger, det kan i nogle tilfælde give mere præcise svar.
Nu du har svaret så har jeg faktisk lige et spørgsmål mere, i relation til det første. Jeg importerede tilbage i september sidste år nogle mp3-afspillere, og forsøgte at sælge en af dem til mig selv. Dette mislykkedes dog rent regnskabmæssigt, da jeg nu står med en difference på 1171,04 imellem det faktiske beløb på bankkontoen og hvad regnskabet viser der skal stå på kontoen. Hvordan kan jeg løse dette, således at kontoen i regnskabet kommer ned i samme niveau som bankkontoen?