Keld: Jeg er sikker på at Helle er lykkelig over at få fortalt at hun ikke skulle have oprettet et I/S på nuværende tidspunkt...
Tag telefonen og kontakt leverandørerne og forelæg dem sagen endnu en gang. Gør opmærksom på at der ikke er penge at betale af og at det bedste du kan klare er en afbetalingsordning med XX kr. pr. måned fra januar 2009 eksempelvis.
Var det mig ville jeg springe på med det samme da alternativet er fogedretten - dyrt, langsomt og langt fra en optimal løsning. Dine leverandører vil næppe gå så langt, men prøver naturligvis at dække sig ind så langt hen ad vejen som muligt.
Ja når alt det her er slut tror jeg jeg laver et indlæg om, alt det man ikke skal gøre. Lige nu er I/S ikke et problem og har faktisk heller ikke været det. Vi er bare blevet rådgivet så forkert, selvom vi har brugt Erhvervscenter, advokat og revisor. Vi har selv ansvaret, men ved gennemgang af vores materiale af en ekstern rådgiver, er der fundet meget store fejl. Surt, men livet går videre.
Tror jeg ringer imorgen - om ikke andet kan jeg da tude
Jeg er ked af det er endt sådan, men ikke over at jeg sprang ud i noget andre kun overvejer.
Nej og atter nej, er de 2 leverandører virkelig nogln tumper?
Jeg ville som leverandør straks stoppe leveringerne, hvis jeg ingen udsigt havde til at få nogle penge og varerne kunne nok sælges til anden side uden for stort tab, idet jeg som leverandør kunne have beregnet avance på salget.
Hvorfor tilbyde afdragsordning, hvis man alligevel må skippe alt hvad man ejer i fællesskab.
Er gælden meget stor ??
Ender det med en betalingstandsning i firmaet, er det alt andet ligemeget med en betalingsordning som ikke bliver til noget..
Bedste råd kunne være, at kontakte en advokat som kan vurdere om det er sådan det skal gå til eller alligevel ender i en direkte konkurs snarest..
Gælden er stor, men vi ser ud til at kunne undgå en konkurs. Vi skylder ikke så meget mere, men har en kassekredit der hele tiden trækkes op til grænsen. Nu starter vi ophørsudsalget og håbet så at få kasse kreditten ned.
Mine forældre har tilbudt at købe varerne - til den pris vi skal give og så sælger vi dem efterfølgende på marked og Trendsales. Det er leverandøren helt oppe at ringe over - sagde til dem idag at det er alternativet at sælge det der. Deres mærkevarer hører ikke hjemme der mente de, men det er jeg jo ret ligeglad med. Nu ville de lige tænke over det.
Jeg har det dårligt med det for jeg ved jo godt at det er os der har bestilt varerne.
Skriv endnu engang til jeres leverandør, at I ikke er i stand til at betale for varerne og meddel, at I derfor ikke kan/vil modtage disse. Gør samtidig leverandøren opmærksom på, at leverandøren har tabsbegrænsningspligt og derfor er forpligtet til at sælge varerne bedst muligt til anden side med henblik på at minimere sit tab og dermed sit erstatningskrav mod jer. Hvis leverandøren herefter kræver jer det fulde beløb, vil han alene få medhold heri under en retssag, hvis han kan dokumentere at have udfoldet tilstrækkelige salgsbestræbelser.
Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forstå, at man som leverandør vil levere i den situation. Der er trods alt tale om relativt små beløb, så tidsmæssigt var det da bedre, at de brugte krudtet på at sælge varne til anden side.
Sig til dem at i sælger det på kræmmermarked næste sommer.