Hej Amino´er. Jeg overvejer om det med at starte en lille webshop op, kunne være noget for mig. Jeg har ikke rigtig nogen god ide, udover at der ikke skal være brug for ret meget startkapital, lagerplads osv. Men derimod en lille ting, som jeg kan hygge mig med i det små. Er godt klar over, at jeg så nok heller ikke bliver millionær i næste uge, men det er heller ikke formålet. Formålet er mere at få afprøvet mine lyster og evner i det små - altså inden jeg satser alt, opsiger mig job og bare kaster mig ud i det. Er der nogen, der har nogle gode ideer til en nybegynder? vh dkthoc |
Hej dkthoc
Du skal selvfølgelig have fundet ud af, hvad det er du vil sælge. Prøv fx at kigge i forummet Jeg har et godt tilbud til dig! her på siden, det kan være, der er nogen der adgang til nogle varer du kan sælge. Eller prøv at skrive under Jeg søger et godt tilbud fra dig! og se, om der er nogen der kontakter dig. Der er formentligt nogen herinde, der kan give dig et godt tilbud på nogle varer du kan sælge.
Se realistisk på, om det er noget folk gider at købe og på om du kan sælge det til en pris, hvor du også tjener lidt på det.
Dernæst skal du have en webshop sat op. Når du vil starte i det små, vil jeg anbefale, at du starter med en af standardløsningerne fra fx ScanNet. Den er ret nem at gå til, du har rimelig god frihed til at ændre på shoppen og der er lavet grundlæggende søgemaskineoptimering på systemet. Det tager selvfølgelig stadig noget tid, at få den tilpasset til dine behov, men til gengæld er omkostningerne til opstart og de månedlige omkostninger ret beskedne. Grundprisen for shoppen ligger på 299 + moms så kan du købe moduler til, som fx betalingsmodul (kreditkortbetaling), profilering osv. og du betaler så vidt jeg husker for et halvt år ad gangen.
Og så skal du selvfølgelig tænke på, at iværksætteri hurtigt kommer til at optage meget af din tid. Er du villig til det?
Kontakt evt. et væksthus i dit område eller din kommune. Det er ofte muligt at få gratis råd og vejledning som iværksætter fra sådanne steder.
Håber du kan bruge det til noget.
Kasper