Som jeg har læst om sagen, så handler det dels om at Nyhedsavisen er et beskyttet varemærke (det kan medvirke til at understrege selskabets seriøsitet) og dels at domænet ikke blev benyttet.
Det kendetegner ofte domænehajer, at de indkøber en lang række navne i håbet om at et af navnene med tiden kan blive noget værd. Denne form for "hajeri" har domstolen nu besluttet (at forsøge) at stoppe.
Hvis man skal drage en lære af sagen, så skal man lade være med at indkøbe domæner, hvis man ikke har tænkt sig at købe dem.
Omvendt er "nyhedsavisen" et meget specifikt navn. Hvis man køber domæner som f.eks. "cykler.dk" eller "lækkermad.dk", så er der nok ikke samme risiko for at et firma med samme navn bliver oprettet og varemærkebeskyttet.
[EDIT: Har lige læst artiklen i Comon. Dracco taber sagen fordi de siger, at de vil benytte domænet til at udsende pressemeddelelser mv. Dvs. at de vil lave nyhedsformidling, og dermed krænker de Nyhedsavisens varemærkebeskyttelse.
Det er altså ikke (nødvendigvis) domæne-reglerne du skal være utilfreds med, men snarere beskyttelsen af varemærker.
Hvis Dracco kunne finde et andet formål med domænet (virker lidt svært med dets navn), så kunne de måske have beholdt domænet. Der er dog ingen tvivl om, at man fra lovgivers side ønsker at bekæmpe "domænehajer", og denne sag lugter langt væk af en domænehaj...
Tjek reglerne for domæner mv. nederst på denne side: http://www.rettighedsportalen.dk/?page_id=26
Tjek domme i rettighedsspørgsmål her: http://www.rettighedsportalen.dk/?cat=202
EDIT slut]