Jeg er lidt rundt på gulvet, kan I hjælpe!? Jeg har købt et par domæner, og har nu fået en samarbejdspartner i Spanien til at lave en hjemmeside for mig... men så spørger han efter ftp-username og login, som jeg ikke har fået! Jeg har tilsyneladende ikke modtaget førnævnte, da mine domæner ikke er hostet endnu! Navneserveren står til at være Scannet, men ham i Spanien vil gerne ændre navneserveren til en, som han bruger.. Men dk-hostmaster vil ikke acceptere denne!
Jeg skal bare have en hjemmeside op at køre... Hvor svært kan det være!? Men det er sgu ikke nemt, når jeg ikke har nogen som helst forstand på dette område og ikke aner, hvem jeg skal spørge om hvad!!! Kan nogen fortælle mig... Hvordan skal jeg gribe det an, så min samarbejdspartner i Spanien kan komme igang med siden!? Hjælp hjælp...
|
dk-hostmaster/Scannet!?
Det koster 500 kr. + moms pr. navneserver du ønsker godkendt, og der kræves minimum 2 navneservere. Grunden til at din udvikler i Spanien ikke kan få flyttet DNS hostingen der til, er formodentlig at de ikke er godkendt af DK-Hostmaster (det kan logisk nok ikke forsvare sig for de fleste udenlandske udbydere). Jeg vil anbefale dig at lade en dansk virksomhed stå for at hoste DNS, det burde ikke være noget problem rent teknisk, men naturligvis kan det blive problematisk hvis administrationssystemet er på dansk og din spanske udvikler ofte skal bruge det. Gratisdns.dk er måske en mulighed, så vidt jeg ved er der planer om en engelsk udgave. Alternativt skal du se om du kan finde nogen med et engelsk administrationssystem (eller høre Scannet om de har det). Hosting af websiden og DNS drift skal ikke nødvendigvis foregå samme sted - nogle webudbydere kræver dog at de også står for DNS driften, hvilket du også skal være opmærksom på. |
Hej Martin
Du kan høre din samarbejdspartner fra Spanien, hvilke krav der er til hjemmesiden.
Når du kender disse krav, kan du evt. kontakte scannet og få oprettet et webhotel der understøtter de krav du har til hjemmesiden. Så vil du få tilsendt ftp oplysninger, og disse kan du sende videre til ham fra Spanien, så han kan opsætte hjemmesiden.
Held og lykke med det. |
Flyt domænet til en udbyder der giver fuld DNS administration, som fx gratisdns.dk (gæt selv hvad det koster ), eller eksempelvis firmaer som laver den slags til små penge. *host host netmedia.dk, med klækkelig amino rabat selvfølgelig* Vil samtidigt lige gøre opmærksom på at hvis det er en dansk hjemmeside, som har danske kunder, er det en fordel at beholde den i Danmark. Der er ofte en kraftig nedsat hastighed ved mindre udbydere i udlandet, da det skal ud af den danske ''internet port'', DIX''en, og udlandstrafik ofte ikke har samme båndbredde som indenlands trafik. Held og lykke med projektet. |
Det sandt at der typisk vil være en lidt længere svartid, det er dog oftest ikke af nogen betydning hvis der er tale om almindeligt webhosting. Ligeledes er det langt fra tilfældet med alle udbydere med den infrastruktur vi har i dag. Vigtigst af alt, så skal al udlandstrafik ikke nødvendigvis i gennem DIX, tvært i mod. DIX er et peering point der bruges af en del af de store udbydere til at udveksle trafik (både danske og udenlandske). |
Har bare selv haft en kedelig masse erfaringen med hosting af .dk domæner i udlandet, så er vendt tilbage til den danske muld. Det er godt nok et par år siden, så du har muligvis fat i noget, der er jo sket en del i den tid. Så det.... |
|
På http://dns.webglobe.dk/ kan du gratis oprette dig og igennem deres dns kontrolpanel styre alle dine domæner. Kontrolpanelet er ikke det mest avancerede, men fungerer ganske udmærket. Unoeuro.com tilbyder også gratis dns styring, dog med et lille flytnings eller oprettelses gebyr. Den løsning synes jeg fungerer fantastisk. |
Hvor har du set det henne? Undskyld men det er noget værre vås. IP adressen har intet at gøre med om dit site figurerer i ''Sider fra Danmark'' eller ej. |