Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En ide??? hvad er jeres mening

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 27. Aug 08
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 15:42
Hvor mange stjerner giver du? :

 

hej med jer

Jeg har fået den ide at opstarte en onlinebusiness med udlejning af studiebøger til studerende på alle større uddannelseslinier.

Konceptet skal, udover at tjene penge gennem leje, finansieres af større virksomheder der gerne vil profilere sig, det kan være i form af enten bogomslag eller anden

form som jeg endnu ikke har besluttet. Det kan være enten en generel reklame for virksomheden eller at de stiler en jobannonce direkte til den studerende.

Konceptet er simpelt, man søger på hjemmesiden efter titel og vælger den periode man vil leje bogen i, og derefter modtager man den med posten og sender ved udløb den retur med posten.

Jeg arbejder pt på hjemmesiden, men søger vist noget bekræftigelse af jer, da jeg nu er usikker på projektet.

jeg venter spændt på jeres mening.

på forhånd tak.

 

 

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 16:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Idéen virker smart nok, men-

Jeg går ud fra at du har undersøgt aspekterne omkring udlejning og ophavsret, for umiddelbart sidder jeg tilbage med følelsen af at det vil være dyrt at få lov til at leje bøgerne ud da konceptet næppe modtages med kyshånd af forlagenes andre kunder, - boghandlerne.

Derudover er der al logistikken omkring bøgerne. Det lyder heller ikke billigt.

Vedr. firmaernes profilering overfor de unge studerende, ser jeg idag masser af tilbud fra erhvervsdrivende rettet mod netop de studerende, både fra brancheforeninger der ønsker at unge uddanner sig til gavn for deres branche, men også fra større virksomheder der ønsker flere ansøgere.  Du vil derfor have mange konkurrenter omkring firmaernes markedsføringspenge, og hvad skulle der være specielt ved at du lejer bøger ud? 

Jeg mangler lige oplysningen om hvordan du fejer fødderne væk under markedet for brugte bøger/nye bøger for den sags skyld. De kan jo også købes på afbetaling til en mdl. ydelse og så endda sælges bagefter, mens dine bøger skal returnes.

Tilmeldt 27. Aug 08
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 15:05
Hvor mange stjerner giver du? :

hej

ja det har jeg undersøgt, og der er ingen problemer i det.

Jeg er ik sikker på hvad du mener med logistikken omkring bøgerne, hvorfor skulle det være dyrere end alt andet man får leveret ?

Mht til virksomhedernes profilering, har du nemlig ret i at de meget gerne vil ud til de studerende, og hvilken bedre markedsføring kan du få end bøger hjemme hos en studerende med dit logo og navn på ? Du skal tænke på at bogen har et omslag med en virksomheds logo, og den kigger den studerende altså på dagligt. Det er altså en kraftig påvirkning og derudover læser man måske bogen i toget, skolen, hos vennen eller kæresten osv, så den reklame kommer vidt omkring og er efter min mening langt mere effektiv end feks billboards. Så jeg tror ikke at det bliver et problem overhovedet at få virksomhederne med på den ide.

For tiden er der et stort marked for brugte bøger, typisk køber man en bog til feks 1000 kr og sælger den igen for ca 500. Dvs en værdinedskrivning på ca 50 % og ifølge mit koncept er det selvfølgelig billigere at leje end at købe. Derudover er der for den studerende problematikken med at få den solgt igen, hvorimod man med mit koncept blot leverer den tilbage med posten.

Jeg har aldrig hørt om at man kan købe en bog på afbetaling ?

Tak for dit svar, er der andet du vil have uddybet ?

Tilmeldt 21. Apr 05
Indlæg ialt: 209
Skrevet kl. 15:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Min første tanke var også at det muligvis var et brud på ophavsretten, som Dyrebilen skrev. Hvis du har tjekket det går jeg ud fra du har ret og at det er ok.

Hvor meget har du planlagt at leje en bog ud til pr. semester/år?

Vil du målrette dig efter specielle uddannelser eller vil du ramme alle? (det er ret mange bøger)

Vil du kun brande bogen på coveret eller vil du også have reklamer indvendigt?

Som udgangspunkt en ok ide syntes jeg... såfremt alle de små, men vigtige, brikker falder ordentligt på plads.

Mvh.

Michael

Tilmeldt 27. Aug 08
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 04:22
Hvor mange stjerner giver du? :

hej med jer

tak for jeres svar....jeg beklager at det har taget så lang tid for mig at svare, men der har været mange praktiske ting at holde styr på.

Det juridiske som i nævner har jeg fået styr på, så der bliver ingen problemer der.

Jeg vil forsøge, til at starte med, at ramme de større udd. linier, da rentabiliteten her må formodes at være højest. Derefter vil jeg gerne medtage mindre linier også, såfremt det kan betale sig selvfølgelig.

Umiddelbart tænker jeg at der skal et cover på (bogomslag), da det er en billig metode i forhold til at have reklamer indvendigt. men det skal jeg da lige undersøge engang.

Mht til prisen for at leje, så har jeg endnu ikke, på trods af min økonomiske uddannelse, fået udregnet en smart metode til at prisfastsætte bøgerne. Der er for mange variabler, feks så lever den kun et vist antal år, da den bliver nærmest værdiløs når der kommer en ny udgave på markedet. Derefter skal jeg have fundet ud af hvor mange eksemplarer jeg skal have af en bestemt bog. feks 1 bog pr 50 studerende ?? osv osv..

har i en smart metode tager jeg imod med kyshånd :)

Tilmeldt 27. Aug 08
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 08:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

Jeg synes det er en udmærket ide. Hvis du kan lave en god forretningsplan, synes jeg bestemt ideen skal prøves af. Personligt går jeg selv på Niels Brock og læser til markedsføringsøkonom. Jeg har indtil videre brugt 4000 kr. på bøger og de fleste tilfælde kan de ikke sælges videre, da forfatterne udgiver en ny udgave af deres bøger hvert år. Der er hvertfald ufatteligt få, der får held med at sælge deres bøger igen.

Du kan eventuelt lave en samarbejdsaftale med de to studenter fra CBS der laver gratis print mod firmareklame på bagsiden.

 

Med venlig hilsen MarkBSP

Tilmeldt 27. Aug 08
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 10:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

ja det var måske en ide at slå sig sammen med andre..jeg må indrømme tiden er knap når man også skal arbejde ved siden af :)

Jeg har selv læst på cbs så jeg kender godt printeren :) er det nogen du kender ?

Tilmeldt 22. Feb 07
Indlæg ialt: 214
Skrevet kl. 10:26
Hvor mange stjerner giver du? :

MarkBSP:
Jeg har indtil videre brugt 4000 kr. på bøger og de fleste tilfælde kan de ikke sælges videre, da forfatterne udgiver en ny udgave af deres bøger hvert år. Der er hvertfald ufatteligt få, der får held med at sælge deres bøger igen.

Det er en god pointe, sådan var det også da jeg studerede biologi i sin tid. Hvis bøgerne er usælgelige efter kun ét år, kan de selvfølgelig også kun lejes ud et år, så med mindre bøgerne kan lejes ud 2-3 gange på et år (dvs. hvis det samme kursus kører flere gange om året) eller der kommer andre indtægter, så siger det sig selv at der ikke kan blive nogen forretning ud af det. Husk også er der er porto både frem og tilbage.

En ting du skal tage højde for er ødelagte bøger eller bøger hvor der er skrevet notater i osv. Alene arbejdet med at tjekke bøgerne der kommer retur fra en lejer, er en tidsrøver. En mulighed var selvfølgelig at lade den modtagende kunde foretaget tjekket: Hvis han er utilfreds byttes bogen uden omkostninger, som man kender det fra leje af DVD-film etc.

/martinm

Ferie i Grækenland til sommer? Overvej Sifnos - en autentisk og charmerende perle i Det Græske Øhav. Tjek denne rejseguide: Sifnosguide.dk

Tilmeldt 27. Aug 08
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 13:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen

Jeg kender dem ikke, læste bare en artikel om det i erhvervsbladet.

Der står for det meste det samme i bøgerne selvom det er nye udgaver. Det bare nye cases og kapitler der er byttet rundt på.

Her hvor jeg læser er der hvertfald stor frustration og jeg tror at et billigere alternativ modtages med kyshånd. Man kunne evt. have et lagerhotel eller måske leje et rum på CBS f.eks. Og så med afhentning af bøgerne selv. Der to stop med metroen fra nørreport til frederiksberg. Jeg tror at studerende er villige til at bevæge sig, for at spare de ekstra penge. Med CBS og Niels Brock's underafdelinger og Universitet er kundegrundlaget der ihvertfald.

 

Med venlig hilsen MarkBSP

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)