Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

DKK 300.000 søges til eneforhandling af Nano-produkt

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 14. Apr 06
Indlæg ialt: 192
Skrevet kl. 07:49
Hvor mange stjerner giver du? :
DKK 300.000 søges til eneforhandling af Nano-produkt
 
Jeg har i mange år holdt mig grundigt orienteret om udviklingen indenfor nano teknologi, deltaget på seminarer, og abonneret på ALT hvad der skrives, omtales, publiceres og hviskes om dette kvantespring i den generelle udvikling.
 
Jeg har nu fundet dét produkt, som på alle områder er rigtigt NU, men virksomheden, som udmærket er klar over at de står med et rigtig godt og patenteret produkt, stiller nogle særdeles høje krav i deres detaljerede specifikation til forhandlere og distributører, især når det drejer sig om eksklusivitet for Skandinavien.
 
Produktet, der både henvender sig til private og virksomheder, kan faktisk sælges som hyldevare, og vil, foruden en række andre fordele, omgående medføre reelle besparelser for kunden. (Og nej, produktet er ikke et addidativ).
 
Der er dog ikke tale om et produkt, som skaber mange-millionærer fra den ene dag til den anden, mere om et produkt der kan sikre en særdeles lukrativ fremtid, og som vil danne grundlag for udvidelse af sortimentet med de relaterede nano-produkter, der p.t. er under udvikling indenfor, og til dette meget brede område.
 
Først og fremmest søger jeg ovennævnte kapital, men skulle du/din virksomhed, efter at have stiftet kendskab til produktet, ønske at deltage aktivt, og såfremt kemien er i orden, vil jeg da være meget åben for et samarbejde.
 
Er du oprigtig og seriøst interesseret, har orden i økonomien og gerne bosiddende på Sjælland, så kontakt mig venligst via PM eller email.
 
Med venlig hilsen
Flemming
 
Tilmeldt 14. Apr 06
Indlæg ialt: 192
Skrevet kl. 08:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Det var da utroligt så mange svar jeg ikke får
 
Nogen der har en idé?
 
Hilsen
Flemming
Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 08:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Flemming,

Har du prøvet at snakke med din bank? 300K er trods alt ikke mere end man normalt kan få en bank med på...
 
mvh Carsten
 
Tilmeldt 9. Feb 06
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 23:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Har du sikret dig leveringssikkerhed ??

 


 

læs pressemeddelelse mht. Nanovers kontraktunderskrivelse af eneforhandlingsret til Nano overflade behandling på verdensplan.

 

TC Nano o. a. lukker ned i DK de næste par uger !!

 

John 

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12661
Skrevet kl. 14:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Flemming

 

Det er vist en meget risky Business at sælge nanoprodukter da sundhedsrisikoen slet ikke kendes endnu.

Flere danske partiel vil have salget af nanoprodukter forbudt indtil sundhedsrisikoen er belyst.

 

Bladet Ingeniøren havde så sendt som i går(5.5.06) en stort opslået artikel om faren ved nanoprodukter.

 


 


 

Ravn

 


 

 Risky Business

Tilmeldt 11. Apr 05
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 12:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Kære John,

Jeg er blevet henvist af en kær ven til dit indlæg herinde på Amino og må sige, at jeg finder dit udsagn om at; ”TC Nano o. a. lukker ned i DK de næste par uger !!”, noget useriøst og udokumenteret.

Jeg kan forstå, at du bygger dit postulat på, at Nanocover har underskrevet et ”Letter of Intent” med deres leverandør og vil i denne forbindelse gøre dig opmærksom på, at et LOI altså IKKE er det samme som en ”kontraktunderskrivelse af eneforhandlingsret til Nano overflade behandling på verdensplan”, som du udtrykker det.

Og jeg kan da samtidig afkræfte, at en sådan eksklusivret til nanoteknologiske overfladebehandlingsprodukter ganske enkelt ikke er mulig at opnå, hverken for Nanocover eller nogen som helst andre. Jo, hos en enkelt underleverandør måske, men INGEN kan selvklart sætte sig på hele det globale marked for overbehandlingsprodukter, eller som Nanocover selv udtrykker det i deres udsendte materiale i forbindelse med deres nært forestående aktieudvidelse:

”Vi har en stor nyhed, som vil have meget positiv indflydelse på vores virksomhed i fremtiden. Vi har i går (torsdag den 4. maj) underskrevet et "letter of intent" med vores tyske partner. Vi har nu mulighed for at indgå en 5 årig eksklusiv ret til alle nanoteknologiske produkter til overfladebehandling fra alle de førende leverandører der pt findes i hele verden. Det bedste kommer her; eksklusiv retten vil omfatte hele verden, hvilket er lidt af et "scoop" Vi er meget stolte over at blive udvalgt til den virksomhed, der skal bringe nanoteknologiske produkter fra alle førende leverandører til marked i hele verden”.

Og jeg kan da hermed slå fast, at Nanocover IKKE har truffet nogen som helst aftale med de førende udviklere og producenter, som TCnano samarbejder med, så kan man jo lægge i deres statement hvad man vil...

Og jeg kan altså bekræfte, at vi hos TCnano lever i bedste velgående og gør det helt sikkert også om et par uger…..;)

Omkring sikkerhed og miljø indenfor nanoteknologiske produkter, så er TCnano meget beviste omkring de eventuelle faremomenter der ligger inden for dette felt. Vi har således arbejdet pro-aktivt på dette felt de seneste par år og har f.eks. som en konklusion af dette arbejde, primært baseret vores produkter på vand som transportmiddel. Som et yderligere resultat af de undersøgelser og test som foreligger, sælger vi IKKE produkter på aerosol sprayflasker, der nemlig har vist sig muligvis at være farlige ved indånding.

Skulle man være interesseret, kan man læse mere omkring vores betragtninger vedr. beskyttelse af mennesker og miljø på vores hjemmeside.

Med venlig hilsen
 

Tilmeldt 3. Jan 06
Indlæg ialt: 240
Skrevet kl. 15:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej TCnano

Hvis i skal sælge produkter pakket ind i fine tekniske ord, så gør jer selv en tjeneste at få beskrivelserne på jeres hjemmeside til at lyde som om forfatteren har mere end 10. klasses matematik.

 

Ingen kritik, bare et råd fra en skeptisk nørd ...

 

Tilmeldt 14. Apr 06
Indlæg ialt: 192
Skrevet kl. 15:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Tusind tak for den venlige omtanke John og Ravn.
"Mit" produkt er i en anden kategori end de ovennævnte, så levering er ikke et problem.

Men efter den negative omtale, som jeg faktisk længe har efterspurgt, bliver det nok ikke markedet for private, der skal fokuseres på foreløbig. Men der er nu også nok at gøre indenfor industrien.

Jeg har længe næret stor frygt for den manglende kontrol, så ud fra et moralsk synspunkt, ånder jeg faktisk lettet op.

Hilsen

Flemming





Side 1 ud af 1 (8 indlæg)