Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Google annoncer / optimering

Side 1 ud af 2 (19 indlæg)
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 14:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja det er godt for salget at ligge godt på Google. I mange år måtte man mere eller mindre snyde sig til det (med den såkaldte optimering) men så fik Google en lys ide med AdWords. Nu kunne både den kommercielle og den almindelige brug af Google finde sted til alles tilfredshed.


Søgemaskinens resultater blev ikke tvistet af kommercielle aktører, der til gengæld - mod betaling - fik lov til diskret at fortælle lidt om deres produkter i konteksten.

 

Hvis man ellers har et produkt der i Googles øjne er lovligt ( vi sælger øl som åbenbart ikke er googlebart) så må man klart anbefale en ad Word annonce frem for at rode med søgemaskinens resultater.

 

Gert
Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12287
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 14:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har selv næsten dagligt besvær med Googles paver. Jeg får afvist annoncer konstant og mit kreditkort bliver afvist mindst en gang hver anden måned. Så kan jeg ærgre mig over x antal dages "nedetid" og så taste det samme kort ind igen.
Den morsomste afvisning jeg har fået, var at min annonce indeholdt salgsfremmende ord. Tag den...


Dbh Martin
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 03:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes der er noget grundlæggende helt galt i den betragtning, Gert. I hvert fald ligner den lidt for meget en Google presemeddelelse frem for virkeligheden. AdWords, og andre sponsorlinks, er ikke kommet som en afløser for organisk søgemaskineoptimering, men som et tillæg. Undersøgelser viser, at over en bred kam er det fortsat ca. kun 1/3-del der klikker på sponsorlinks og 2/3-dele på de "almindelige" (organiske) resultater. Det betyder i praksis at der for de fleste virksomheder er dobbelt så meget opmærksomhed og trafik at hente ved at ligge godt placeret i de organiske resultater frem for sponsor links.


Dertil kommer resultaterne - altså den pris man ender med at betale for den trafik, leads og salg de to metoder giver. Altså bundlinien. For de fleste af de kunder jeg arbejder med er den organiske trafik stadig langt den billigste - og der er som sagt dobbelt så meget af den. For nogle virksomheder er forskellen dramatisk - f.eks. nogle få øre pr. besøg på den organiske trafik mod $0,5-1 på AdWords. For enkelte virksomheder er sponsolinks billigere, men det er ikke mange.

 

Jeg kan i øvrigt ikke rigtig genkende din generelle beskrivelse af søgemaskineoptimering som noget man må "mere eller mindre snyde sig til" - med mindre, altså, at du mener al markedsføring, PR og salg er "at snyde". Det mener jeg ikke det er. For både søgemaskineoptimering, PR, marketing og salg generelt handler det om at påvirke andre personer eller medier. Dygtige PR-folk kan få mere opmærksomhed i aviserne - dygtige søgemaskinefolk kan få mere opmærksomhed i søgemaskinerne. En dygtig sælger kan sælge mere til de samme mennesker. Er det snyd? Nej, det er salg og marketing.

 

> Søgemaskinens resultater blev ikke tvistet af kommercielle aktører

 

Jeg ved ikke helt hvor du har den ide fra :)

Indførelsen af AdWords har overhovet ikke ændret på hvordan folk i øvrigt optimerer deres websites til det organiske indeks. Faktisk optimeres der i dag, i det fleste brancher, langt mere aggresivt end før, og Google flyder med skidt.

 

> Hvis man ellers har et produkt der i Googles øjne er lovligt ( vi sælger øl som åbenbart ikke er googlebart) så må man klart anbefale en ad Word annonce frem for at rode med søgemaskinens resultater.

 

Hvilke bregninger eller analyser ligger til grundlag for denne konklusion? Jeg kan på ingen måde finde belæg for dette i nogen som helst af de hundredevis af cases jeg har siddet med igennem de sidste mange år. Vil du så også mene at man skal droppe PR og bare køber annoncer i aviserne og på TV?
Fra Ribe
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 2069
Fra  ActiveWebs A/S Skrevet kl. 14:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg må nu indrømme at jeg har været godt tilfreds med Google AdWords, jeg har kun to gange fået bremset kampagner - en gang ifbl. med det nye chipdankort hvor jeg glemte at opdatere med kortnummer etc. og en anden gang pga. en fejl fra min side ved at benytte caps i en annonce.
- og deres kundesupport har været yderst behjælpelig ved spørgsmål.
Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6555
Fra  TextReactor Skrevet kl. 09:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Er der nogle af jer der har nogle gode tekster til google-optimering af en website? Jeg er ved at lave bl.a. en webshop som jeg gerne vil have optimeret så den bare googler derudaf...


Med venlig hilsen

Niels Henriksen

Netopcom

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 10:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har en masse artikler liggende på mit website på: www.joyzone.dk om søgemaskiner og søgemaskineoptimering. Her er du meget velkommen :)


Du skal dog nok forberede dig på en hel del læsning, hvis du skal lave optimeringen selv. Der er meget at lære. Jeg synes selv det er spændende læsning, men det er ikke alle der har det sådan.

Tilmeldt 30. Mar 05
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 15:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har tilmeldt min  side til Google, både www.venset.com og www.vinduesmotor.dk, som peger på www.venset.com.


Men søgeresulaterne er mildest talt skuffende hos google. Søger jeg derimod på jubii er det rigtig gode resulater, og der har jeg ikke meldt mig til.

Er der nogen der kan forklare det?

 

på forhånd tak
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 15:26
Hvor mange stjerner giver du? :

1) Du skal ikke tilmelde dig til Google, eller nogen anden søgemaskine for den sags skyld. Sådan fungerer det ikke i dag. I bedste fald er det uden virkning og i værste fald kan det ligefrem skade. Så lad helt være med det. Du skal fortsat tilmelde til kataloger som Jubiis Indeks, Yahoo (i USA) og ODP.


2) Du skal sørge for at dit website teknisk set er indrettet så søgemaskinerne kan finde rundt på det. Der er mange ting der kan gå galt, og det er nødvendigt at få styr på.

 

3) Du skal sørge for at der er fokuserede tekster på dine sider, som anvender de ord du forventes at blive fundet på. Hvis ikke du bruger disse ord, kan søgemaskinerne ikke matche søgningerne med dine sider. Ganske enkelt.

 

4) Du skal lave så maneg sider som muligt. Jo flere sider du har, med meningsfuld tekst, om de produkter og ydelser du markedsfører, jo bedre chance er der for at blive fundet. Hver side er som en lotterikupon: Der er x chance for at den kommer ud. Jo flere lotterikuponer du har jo større er chancerne for gevinst :)

 

5) Du skal arbejde på at andre websites linker til dig. Jo flere der linker, og jo mere populære disse websites i forvejen er, jo bedre resultater vil du selv opnå.

 

Det var så den korte version  :)
Fra Middelfart
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 23:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Hejsa

Synes lige jeg ville komme med mindre erfaringer omkring google optimering.

Jeg driver en webshop med salg af mærkevarer indenfor personlige pleje, og vi har især kunne se at antallet af hits på google er steget MARKANT efter at vi er gået over til at alle vores produkkter har en adrese opbygget som for eks :

http://shop.duft-natur.dk/kosttilskud/udrensning/biodrain_180_tabletter.html

hvor vi før havde en adresselinje der bestod af flere "mystiske tegn" så som :

product.asp?product=225&page=1

idag hvor alle produkter ender på .html er google langt bedre til at "guffe" vores links, og vi har idag rigtig mange nr. 1 placeringer på google som giver mange nye kunder hver dag.

så jeg tror helt klart på at denne form for kodning godt kan betale sig at arbejde lidt med.

til orientering bygger vores webshop på oscommerce.com teknologien men er blot blevet videreudviklet ud fra dette.

Håber dette råd måske kunne hjælpe nogen. :)





Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 00:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Lennert, det i har lavet er det der kaldes en "URL-rewrite" - det vil sige en omskrivning af det format man kan kalde siderne på "udefra" og så det format der benyttes på selve webserveren. I nogle tilfælde kan det være en god løsning, men i mange andre tilfælde findes der langt bedre. Dertil kommer, at det for de færreste websites i sig selv er løsning nok. Mange gange kan der være andre indekseringsforhindringer, som man måske først bliver opmærksom på senere. Dertil kommer så optimeringen. URL-rewrite optimerer ikke et website - det gør det bare muligt at blive indekseret. Der er en stor forskel :)


Dermed skal jeg på ingen måde forsøge at tage glæden fra jer over resultaterne. Det er altid dejligt at høre om nogen der har succes.

 

Det svære i forhold til indekseringsforhindringer er, at der ofte findes mange lag af dem, og ikke alle er altid lige til at få øje på. Det er heller ikke sikkert man i første omgang kan se nogle problemer med det i søgemaskineresultaterne. Så man tror alt er godt. Men det er det måske ikke, og det kan man i værste fald opdage en dag, hvor det hele lige pludselig forsvinder ud af søgemaskinerne, eller blot ikke ranker som tidligere. Det er derfor fornuftigt at gå lidt dybere end blot at fjerne de umidelbart synlige forhindringer.

 

Den fejl som mange laver er, at de kigger på "løsninger" først, frem for "strategier". Jeg ser ofte at folk kaster sig over den første og den "bedste" løsning, selvom der måske i virkeligheden fandtes bedre, billigere, mere effektive muligheder.

 

Med dynamiske websites er der mange specifikke problemer. Men de er på ingen måde umulige at løse. Men når så alle problemerne er løst står en masse spændende muligheder åbne. Netop med et dynamisk website har man mulighed for at lave nogle ting med optimeringen som i praksis er næsten umulig med statiske website. Det er her alt det sjove begynder ...

 

 
Side 1 ud af 2 (19 indlæg)