Jeg synes der er noget grundlæggende helt galt i den betragtning, Gert. I hvert fald ligner den lidt for meget en Google presemeddelelse frem for virkeligheden. AdWords, og andre sponsorlinks, er ikke kommet som en afløser for organisk søgemaskineoptimering, men som et tillæg. Undersøgelser viser, at over en bred kam er det fortsat ca. kun 1/3-del der klikker på sponsorlinks og 2/3-dele på de "almindelige" (organiske) resultater. Det betyder i praksis at der for de fleste virksomheder er dobbelt så meget opmærksomhed og trafik at hente ved at ligge godt placeret i de organiske resultater frem for sponsor links.
Dertil kommer resultaterne - altså den pris man ender med at betale for den trafik,
leads og
salg de to metoder giver. Altså bundlinien. For de fleste af de kunder jeg arbejder med er den organiske trafik stadig langt den billigste - og der er som sagt dobbelt så meget af den. For nogle virksomheder er forskellen dramatisk - f.eks. nogle få øre
pr. besøg på den organiske trafik mod $0,5-1 på AdWords. For enkelte virksomheder er sponsolinks billigere, men det er ikke mange.
Jeg kan i øvrigt ikke rigtig genkende din generelle beskrivelse af søgemaskineoptimering som noget man må "mere eller mindre snyde sig til" - med mindre, altså, at du mener al markedsføring, PR og salg er "at snyde". Det mener jeg ikke det er. For både søgemaskineoptimering, PR,
marketing og salg generelt handler det om at påvirke andre personer eller medier. Dygtige PR-folk kan få mere opmærksomhed i aviserne - dygtige søgemaskinefolk kan få mere opmærksomhed i søgemaskinerne. En dygtig sælger kan sælge mere til de samme mennesker. Er det snyd? Nej, det er salg og marketing.
> Søgemaskinens resultater blev ikke tvistet af kommercielle aktører
Jeg ved ikke helt hvor du har den ide fra :)
Indførelsen af AdWords har overhovet ikke ændret på hvordan folk i øvrigt optimerer deres websites til det organiske indeks. Faktisk optimeres der i dag, i det fleste brancher, langt mere aggresivt end før, og Google flyder med skidt.
> Hvis man ellers har et produkt der i Googles øjne er lovligt ( vi sælger øl som åbenbart ikke er googlebart) så må man klart anbefale en ad Word annonce frem for at rode med søgemaskinens resultater.
Hvilke bregninger eller analyser ligger til grundlag for denne konklusion? Jeg kan på ingen måde finde belæg for dette i nogen som helst af de hundredevis af cases jeg har siddet med igennem de sidste mange år. Vil du så også mene at man skal droppe PR og bare køber annoncer i aviserne og på TV?