Kære alle! Jeg har et problem og håber på et par gode råd for jer. Jeg er studerende og som studeijob arbejder jeg som freelance webudvikler. Denne sag er lidt svær at forklare kort, men prøver alligevel Jeg har lavet et websites for en bekendts firma (mener det er et Aps, men er ikke sikker). Ved arbejdets start aftalte vi en "ca. pris" mundtligt. Da det som sagt er en god bekendt lavede vi ikke nogen kontrakt/skriftligt tilbud. Arbdejdet trak ud, og gik fra et projekt på 2-3 uger til at være ca 6 måneder. Dette pga af at kunden ikke leverede materiale til tiden. Da projektet endeligt var færdig aftalte vi en samlet pris. Den samlede pris var et virkelig godt venne-tilbud hvor jeg slet ikke tør regne ud hvor lav min timeløn har været. Da jeg så sendte regningerne afsted, vil kunden ikke betale da, da vedkommende ikke mente vi havde aftalt der skulle lægges moms oveni beløbet. Jeg har rykket ham flere gange, men får enten intet svar eller også korte og underlige afvisninger. Og det er så her jeg står nu... Det ene website har nu været online en måned nu. Der er mange hits (kan følge google-stats) og det bliver flittigt opdateret af kunden. Mit problem er så, at jeg ikke ved om jeg kan "kræve" betaling. Da jeg er på SU har jeg ikke råd til at miste kunden, men har på den anden side masser af beviser på at han har bedt mig om at udførre arbejdet (mails). Jeg vil ikke lade ham få produktet billigere, da det i forvejen er en vildt god deal for ham. Har han juridisk set en lovlig grund til ikke at betale mig? Og må jeg lukke hans website ned indtil han betaler og stadig kræve penge? Håber på et par gode råd så jeg ikke træder forkert. Bedste hilsner, Anrs
|
Er du momsregistreret?
I så fald, så kan det jo næppe komme som en overraskelse at der lægges moms til din regning.
Og momsen kan han jo altså trække fra, så det burde være ham ligemeget om prisen er på 10.000 kroner momsfrit eller 10.000 kroner plus moms...