Bliv gratis medlem
|
Hej derude i dette glimrende forum Jeg har et problem, som jeg hermed håber nogen kan/vil hjælpe med Den første hverdag efter min ferie havde jeg havde susende travlt med at følge op på div. mails m.v., som jeg ikke havde fået klaret i ferien på laptoppen + opfølgning på nogle opgaver, som skulle klares hurtigt. Meeeen altså, det går ikke altid, som man planlægger og håber. Den dag blev jeg ved middagstid kontaktet af en lægesekretær, som jeg havde tilknyttet min forretning i kort tid her i foråret. En virkelig "klaphat" - undskyld udtrykket. Hun skrev i en periode de daglige notater for en af mine kunder, en ryglæge + en anden opgave for en anden kunde, som jeg ikke selv kunne nå.
Det var denne lægesekretær, som på egen hånd kontaktede kunden, hvis opgave hun skrev (en opgave, som hun også havde, da hun gerne ville tjene penge) og skældte ham ud, trods der i vores skriftlige aftale bl.a. står anført, at det kun er mig, som har kundekontakt. Og da jeg så fandt ud af, at jeg ville ophøre med at skrive for "min" ryglæge, fordi jeg ikke kunne nå det, udover andre opgaver, så hjalp jeg hende til at overtage mit job. Også overfor ham, blev hun meget ubehagelig, fordi han ikke ville betale hende, hvad hun syntes var rimeligt. Så han fandt jo en anden sekretær. Efter dette fyrede jeg hende på gråt papir med øjeblikkeligt varsel, efter at hun havde færdiggjort arbejdet. Men jeg var dog allerede da klar over, at hun ikke kunne bruges, fordi hun også var blevet meget ubehagelig overfor mig.
Så var der jo sommerferie, og så har konen fundet ud af, at jeg var tilbage på pinden den 25. august. Hun ringede så til mig og beskyldte mig i truende vendinger for at have bagtalt hende overfor et lægesekretærvikarbureau, som vi begge kender, således at de ikke vil ansætte hende. Hun var rigtig ubehagelig og truede med sagfører og politi og hvad ved jeg. Så jeg afbrød lige så stille forbindelsen, for ikke at komme til at sige noget forkert. Efterfølgende skulle jeg lige afreagere, dog uden at slå på nogen eller noget, og så ringede jeg til vikarbureauet og talte med den ene indehaver, for at finde ud af, hvad der var foregået. Og hun fortalte, at konen hen over sommeren havde ringet til dem morgen, middag, aften og nat, sågar til deres sagfører en søndag aften, fordi hun ville have at vide, om det var mig, som havde bagtalt hende og derved forhindret hende i at få job hos vikarbureauet. Det var det ved Gud. Selvfølgelig taler virksomheder sammen om evt. ansatte, og da jeg har et godt forhold til bureauet, ville jeg da advare dem mod hende. Meeeen, de kendte hende allerede, fordi hun var berygtet. De havde, udover min advarsel, fået adskillige andre fra sygehusafdelinger og praktiserende læger. Såeh deeeeet .....
Så siden den 25. august kl. 11.45 ringede hun til mig utallige gange, sendte den ene beskidte sms efter den anden og indtalte rædsomme voicemails. Jeg valgte at ignorere hendes opkald, men gemte altså alt på min telefon - det kan man jo gøre i vore dage. Men jeg blev kørt mere og mere ned og fik nærmest et nervesammenbrud, når forretningstelefonen ringede. Jeg ringede på et tidspunkt til Middelfart Politi for at få råd. De sagde, at jeg skulle se lidt an, og hvis hun ringede igen, skulle jeg kontakte vores nærpoliti.
Efter en uges tid med denne "telefonterror" kontaktede jeg mit teleselskab for at få blokeret opkald fra hende, men det kan man ikke bare lige få. Det kræver politiets medvirken, "sådan ligesom et polititilhold", fik jeg at vide. Nå, så ringede jeg til Samsung Danmark, da min telefon er en Samsung, og der fik jeg en vejledning i, hvordan man kan blokere for uønskede opkald. Det virkede kun delvist. Telefonen ringede godt nok ikke, men når hun ringede, kom der en meddelelse om, at linjen var optaget, og så gik min telefonsvarer i gang, og så kunne hun indtale en besked. Så vidt, så godt.
Tirsdag formiddag fik jeg så denne sms: "Du er en fornæret, fed, gammel, mavesur kælling! Jeg har bedt dig ringe mig op! Du vil fortryde, at du har kontaktet lifelinevikar og bagtalt mig, så de ik vil give mig arbejde. Du hører fra politiet og min advokat! Det vil også skade dit omdømme blandt dine kunder, jeg har flere ting du kan rammes på! Pia". Og SÅ sagde jeg til mig selv, at hvis hun kontaktede mig én gang mere, så ville jeg kontakte nærpolitiet for at få hjælp. Og det gjorde hun. Hun forsøgte at ringe kl. 17.45, to gange, men hun indtalte ikke nogen besked, formentligt fordi hun ikke nåede at høre telefonsvareren gå i gang.
For at være flink, som jeg vanligvis er, sendte jeg samme aften fra min gmailadresse en mail til konen, hvori jeg skrev, at hun nu havde kontaktet mig én gang for meget, og at jeg den efterfølgende morgen ville kontakte politiet og indgive anmeldelse på hende for "forstyrrelse af arbejdslivets/privatlivets fred og trusler mod mig og mit firma". Jeg fik efterfølgende 3 mails i rap.
Og så onsdag morgen ringede jeg til vores lokale landbetjent og satte ham ind i sagen. Og jeg var rystende nervøs, da jeg jo ikke lige har erfaring i omgang med politiet. Men det viste sig, at han bare var supersød, meget imødekommende og venlig, han noterede mine oplysninger og sagde, at han i første omgang vil ringe til hende og give hende en advarsel. Og det hjælper næsten altid, sagde han. Det var en rigtig god oplevelse at tale med ham, og han fik mig virkelig ned på jorden. Jeg har lavet en skriftlig redegørelse over den tid, jeg har haft kontakt med konen, og den aftalte vi, at jeg skulle sende til ham som en vedhæftet fil i en mail sammen med de 3 mails. Og så sagde han: "Ja, nu er det jo ikke Vestre Fængsel, du skal maile til, for de modtager ikke filer". Og den købte jeg jo bare i min naivitet. Sende en fil til Vestre Fængsel - hallo !! - Rigtig fedt med et godt grin i den situation.
Nå, men han har lovet at melde tilbage. Og det afventer jeg så. Men samtalen med ham har givet mig ro i sjælen, og konen har ikke ringet siden.
Jeg har brugt uanede mænger af tid og ressourcer på den her sag, mange telefonsamtaler bl.a. med vikarbureauet, som jo også er involveret, mange tanker og overvejelser, har sovet dårligt om natten med mareridt, frygt for at hun kunne finde på at opsøge mig herhjemme, tid på at skrive hændelsesforløbet osv. osv. Altsammen tid, som er gået fra min arbejdstid, så jeg er kommet bagud med alt. I virkeligheden burde jeg sagsøge hende for tabt arbejdsfortjeneste og psykisk terror. Men advokatbistand koster jo kroner, og det kan min lille business nok ikke bære.
Well, livet er sørme ikke altid lige let, men det ved I jo nok. Og omvendt, hvis det var det, så var det nok for kedeligt, ikke! - Jeg har altid haft den indstilling, at det er skønt at vi mennesker er forskellige, men SÅ forskellige behøver vi nu ikke være.
Nu har delinkventen ikke kontaktet mig i et par dage, men jeg synes ikke, den bare skal ligge der. Jeg vil gerne ramme hende, således hun ikke gør noget lignende over for andre i fremtiden. Hvad kan jeg gøre mere end jeg har gjort?
Forslag fra alle I kloge hoveder modtages med kyshånd.
|
Puha, Lena. Det var noget af en historie.
Jeg håber virkelig at din kontakt til den lokale betjent bærer frugt. Desværre er der nogle personer som åbenbart hellere vil bruge al deres energi på at gøre livet surt for andre, i stedet for at gøre noget ved sit eget liv og komme videre.
Hold os endelig opdateret på forløbet.
Opret bruger