Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er en ordre leveret når PostDanmark har udleveret pakken?

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)
Fra Ballerup
Tilmeldt 15. Aug 05
Indlæg ialt: 175
Fra  Survee ApS Skrevet kl. 14:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer,

Jeg har lige et spørgsmål til tolkningen af §73 i Købeloven: Vi har sendt en pakke til en kunde via Post Danmark. Ifølge Post Danmark's Track & Trace er pakken udleveret, men kunden påstår hun ikke har modtaget noget.

Hvornår har vi leveret varen til kunden? Når hun selv har modtaget den, eller når Post Danmark ifølge deres pakkepost har leveret den? I teorien kan enhver jo så bare påstå de ikke har modtaget en ordre, selvom Post Danmark siger noget andet?

Jeg er godt klar over at vi formentlig er nødt til at sende en ny levering til hende eller hæve købet. Jeg er mest af alt nysgerrig efter det rent juridiske i det; ikke så meget det service mæssige i hvorvidt man bør sende en ny levering eller ej :)

På forhånd tak,

Jesper

Fra Kastrup
Tilmeldt 19. Sep 06
Indlæg ialt: 954
Skrevet kl. 14:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Få da underskriften af postdanmark, dine pakker er jo forsikret for 5000,- (mener jeg det er)

 

Jimmy

Fra Køge
Tilmeldt 11. Aug 08
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 15:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper,

I forbrugerkøb gælder at varen ikke er leveret før end at forbrugeren har fået varen i hænderne.

Men har du har vel en kvittering fra Post Danmark samt et track & trace nummer, så du kan spore pakken.

 

/Kenneth

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 18:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Dimsedut:

Få da underskriften af postdanmark, dine pakker er jo forsikret for 5000,- (mener jeg det er)

 

Jimmy

Det er desværre ikke rigtigt, du får faktisk kun dækket varens indkøbspris og ikke varens salgspris.

Mvh

Ravn

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Ravn:

Det er desværre ikke rigtigt, du får faktisk kun dækket varens indkøbspris og ikke varens salgspris.

Alt andet ville da også være underligt - han har jo ikke mistet salget men varen.

 

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3337
Skrevet kl. 19:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tommy.

 

Hvor rimeligt det er kan nu diskuteres.

Du kan sagtens have en vare der har en større værdi end indkøbsprisen (en vare som ikke kan genindkøbes til samme pris). Denne vare har en større værdi på dit varelager end købsprisen og dit tab vil da være geninkøbsprisen - købspris.

Er genindkøbspris lig med købsprisen er der jo under normale omstændigheder ingen problemer. Spørgsmålet er om du er hurtig nok til at reagere på den forsvundne pakke og sende kunden en ny så han ikke når at handle et andet sted. I så fald taber du også avancen som postdanmark jo ikke betaler.

 

VH Jørgen Olsen

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jørgen,

Hvis det ikke kan lade sig gøre at erstatte varen, har man selvfølgelig et problem (eller hvis det skal gøres til væsentlig højere pris). Men kan vi ikke godt være enige om at vi så er ude i ekstremer. Der er ikke mange ting der svinger så meget i pris og de der gør sælges til dagspris - så er der max tale om de svingninger der er sket på de par dage som PostDanmark har været om at leverer pakken.

Hvis PostDanmark skulle hæfte for tabt fortjeneste på den kunde, skal de så også betale for de 5 kunder som han spreder rygtet til? Eller betale for 5x avance fordi at en gennemsnitskunde normalt køber 5 gange?

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3337
Skrevet kl. 21:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tommy.

 

Når man handler med brugte ting og sager kan man sagtens gå ud og gøre en god handel - og i så fald er det sjældent du kan genindkøbe til denne pris. Så om det er ude i ekstremerne ved jeg nu ikke.

 

Det er naturligvis ikke rimeligt hvis posten skal betale tabt fortjeneste, men jeg synes det ville være yderst rimeligt hvis postdanmark til fulde (inden for forsikringens størrelse som er 5.000kr som standard) erstatter varen (altså genanskaffelsesprisen).

 

Jeg købte engang et rigtig godt grafikkort til spotpris. Det blev sendt med posten og blev ødelagt undervejs. Skulle jeg ud og have et tilsvarende kort ville det koste mig 5.000kr, men jeg fik det for 2.000kr. Havde de givet mig 2.000kr som min købspris var havde jeg følt mig snydt for 3.000kr. De havde nok givet mig 2.000kr, men det fandt jeg ikke ud af for de dækkede slet ikke da jeg af utålmodighed havde åbnet pakken og begyndt at forsøge og reparere kortet selv.

 

Der er noget her i min logik der ikke stemmer - noget selvmodsigende - du må gerne lige hjælpe mig med at finde fejlen så jeg kan komme videre :)

 

VH Jørgen Olsen

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jørgen,

Jeg kan godt se logikken i det du skriver og opfatter dig ikke som værende selvmodsigende :)

Problemet er bare at alt andet end indkøbspris betyder at det pludselig bliver en vurderingssag. Postdanmark vil kunne argumenterer for at du kan få det samme grafikkort til mindre end 5.000 et andet sted eller måske endda udfra specifikationerne finde et der er "magen til" til lavere pris.

Nogle sælgere på DBA vil påstå at deres Nokia 3310 er mindst 2.000 kroner værd fordi de gav 4.000 for den i sin tid. Nogle sælgere vil mene at en Nokia 3310 maks. er 200 kroner værd. Hvis de bliver enige om en pris er det dog ligemeget hvem der føler sig snydt og hvem der føler de har gjort et kup - den aftalte pris repræsenterer markedsprisen og dermed også markedsværdien.

Juridisk set, ser jeg ikke muligheden for at udregne en erstatning ud fra noget mere fair end indkøbsprisen.

Fra Ballerup
Tilmeldt 15. Aug 05
Indlæg ialt: 175
Fra  Survee ApS Skrevet kl. 01:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hey med jer,

Rart at se et indlæg kan give gang i tankerne :)

Ifølge Post Danmark's Track & Trace på nettet, er pakken udleveret - så vi har Post Danmarks ord på at pakken er leveret. Men spørgsmålet er om dét er nok til at antage at kunden så også har fået varen i hånden. Eller om det stadigvæk er vores problem, så snart kunden siger at hun ikke har modtaget den?

Men måske ville det rigtige være at sende en erstatning til kunden og herefter følge efterlysningen til dørs hos Post Danmark. Hvis de ikke kan finde den, har vi erstatningen. Men spørgsmålet er, hvad vi gør, hvis nu Post Danmark finder frem til at de HAR udleveret pakken og de HAR en underskrift på det. I så fald skal vi jo på en eller anden måde opkræve pengene fra kunden alligevel, og dét kan jeg forestille mig bliver lidt kompliceret...

Men altså - rent juridisk, er en ordre så leveret, når Post Danmark bekræfter det, eller er den først leveret når kunden siger hun har modtaget den? :)

Hilsen

Jesper

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)