Bliv gratis medlem
|
Hej alle i debatten. Jeg har et lille indlæg, der måske er lidt langt, men muligvis interessant at læse, da jeg kommer ind på typiske faldgruber og klare anbefalinger, der vil sikre succes som Iværksætter. Jeg har en sørgelig oplevelse som mange andre iværksættere også har haft igennem tiderne. En partner. Kender I typen, der har store armbevægelser, verdensmand og "mange millionær". Jo, jeg kender en og har kendt ham igennem nogle år via fælles fodboldklub. Jeg faldt for charmen, og da jeg havde en rigtig god idé, nemlig at importere sko, så ville det være oplagt at få ham med som partner. Han har været selvstændig i mange år, og har meget erfaring. Jeg lavede alt fodarbejdet med at få kontakt til en række sko producenter i Bangkok. Vi tog derned i december 2004 i 3 uger. En rigtig god og udbytterig tur. Men efter at vi var kommet hjem, så begyndte han lige pludselig at ændre sig. Nå, men vi fik skoenen i en 20" container i starten af April 2005 og fik dem transporteret over til hans butik, der ligger på Amagerbrogade i København. Her indrettede vi et "Skolagersalg", og startede med et par 1/4 sider annoncer i farver i Amagerbladet fordelt over 2 uger. Det gav en rigtig stor interesse og vi solgte rigtigt meget. Skoene er flotte, kvaliteten er i orden og prisen lave. Kan det blive bedre end det? Min partner har også et par andre små-interesser (firmaer) som han lige pludselig begyndte at bruge uendelig meget tid i. D.v.s. jeg fik lov til at passe butikken alene, indtil han kom dalrende forbi når det passede ham. Nogen dage 3 timer og andre dage 6 timer, men aldrig en dag hvor han var til stede hele dagen. I princippet har jeg ingen problemer med at vi ikke begge behøver at stå i forretningen hele dagen, da der er tider på dagen, hvor intet sker, Men så kunne man jo skift smutte nogle timer. Det havde han heller ingen problemer med, han oplyste bare, at så måtte vi lukke forretningen i den tidsperiode hvor vi begge skulle noget andet. Sådan kan man jo ikke drive en forretning, så jeg droppede mine egne ting og passede butikken. Jeg har nu også gennemskuet partneren, og uden at være psykolog, så er der mange psykopatiske træk ved hans person. løgn, løgn og forherligelse af sig selv på andres bekostning. Desuden er der mange andre ting, som jeg ikke kan komme ind på her i debatten. For et par lørdage informerede jeg min partner om, at jeg ikke gad at være partnere mere, da tingene og vores kemi ikke passede særligt godt sammen mere. Hans endeste svar var, nå, ok. Så måtte vi jo gøre boet op. Det skal understreges, at forretningen kører med overskud, så det er ikke økonomiske problemer der er tale om. Vi havde bare begge håbet på at afsætningen ville være større end den var. Vi havde jo købt ca. 5.500 par sko fordelt på 43 forskellige modeller i damesko, børnesko og herresandaler. Da vi har indkøbt skoene billigt, kan vi også sælge dem videre billig. Kunderne var glade for os og kom igen og ingen for at handle. Vi åbnede lørdag d. 9. april og havde sidste åbningsdag den 6. juli. Vi har nu ca. 4.600 flotte sko tilbage som vi skal have afsat. Så kommer problemet, selskabet er etableret som et ApS og vedtægterne siger, at vi skal være enig om alt. Jeg ønskede i alt beskedenhed at vi opdelte sko kollektionen og alt det andet op i 2 portioner og farvel og tak. Men partneren vil og kan ikke selv sælge hans andel af skoene. Derfor er der gået hårdknude i sagen. Vi indrykkede annoncer i Erhvervsbladet og i Børsen og annoncerede vores rest skolager til salg. Der er kommet nogle henvendelser, men jeg vil jo helst selv sælge skoene, da fortjenesten er større på denne måde. Så der står vi idag. Jeg har også givet partneren et tilbud på hans andel af selskabet, som han skal tygge på og give mig svar på i næste uge, så det bliver spændende at se hvad der sker
|
Pyha hvor jeg syntes jeg kan genkende din situation....
Det er dejligt at have en eller flere partnere at dele virksomhen med. Men jeg har selv prøvet, og kender mange som har prøvet, at have en virksomhed delt ligeligt imellem partnerne - og det er gået galt for størstedelen af dem på et eller andet tidspunkt (inklusiv mig selv).
Når man starter en virksomhed med en som deles fælles interesser, så vil det ofte også være meget naturligt at man har 50/50 af virksomhed. Men tendensen er desværre også den, at på et eller andet tidspunkt går det lidt op i hårdknuder - typisk fordi begge har lige så "stemmeret" og det derved kan være svært at opnå enighed i forskellige situationer.
I en del situationer deler man ansvaret op således at den ene står for f.eks. indkøb/lager og den anden for salg (hvis det nu f.eks. skulle være som i din situation) . Løsningen er god, men jeg har tit set, at man med tiden godt kan have svært ved at trække en streg i sandet imellem "dit og mit". Derved vil der kunne opstå situationer hvor den ene part føler den anden blander sig i vedkommendes område af virksomheden.
Jeg kender en del andre tilfælde, hvor man med vilje har lavet en lidt skæv fordeling, således at der f.eks. er en der af alle partnerne er udpeget til "administrerende direktør" og ejer f.eks. 40 %. De andre partnere ejer tilsammen de resterende 60%, men de er delt ud på f.eks. 3 mand. Derved er det en helt anden situation man står i, da ingen af personerne er 100% dominerende - kun hvis der kan samles et flertal. Problemet er så blot at det er svært at gøre dette hvis man nu f.eks. kun er to personer.
Et eksempel på en grim situation imellem to partnere er to brødre lidt længere ude i min familie. De startede for 25-30 år tilbage en vognmandsforretning, hvor de havde to lastbiler - én til hver. Regnskab og telefonpasning ansatte de en dame til at tage sig af. Det gik rigtigt godt med forretningen, men efter et stykke tid fandt de nærmest hver deres nice. Den ene havde fundet ud af at der var mange penge i at køre for kommunen imens den anden mere hældte til byggebranchen. Det kunne som sådan også fungere fint nok, men problemet opstod for alvor da de begyndte at få mere travlt, og ansatte nogle chauffører - For hvilke jobs skulle disse chauffører så tage sig af? Skulle de køre for kommunen eller for byggefolkene? Dette blev til en meget langtrukken kamp, som til sidst endte med at de neddroslede en ellers succesfuld forretning - fordi de ikke kunne blive enige om hvad de ansatte skulle lave. I dag eksisterer vognmandsforretningen stadig, men består kun af de to brødre og deres sekretær. Brødrene kan sagtens snakke sammen i "fritiden" men al kommunikation angår arbejde går via sekretæren. Der er ikke noget med at de hjælpe hinanden hvis den anden har mere at lave eller lignende. Det er stadig én virksomhed, men bliver nærmest kørt som to 100% selvstændige afdelinger...
Det blev så deres måde at løse problemet med samarbejdet på: Simpelthen at lade være med at samarbejde.
/Jesper
Opret bruger