du "hæfter" ikke, hvis du bruger ordets betydning korrekt - hæfter for gælden, her hæfter selskabet...
Men du har et ansvar som direktør, og det er reguleret af anpartsselskabsloven, og det kan du ikke aftale dig ud af ... se følgende bestemmelse...
LBKG 2006-06-15 nr 650 Anpartsselskabsloven §80a Som senest ændret ved: L 2006 246 §2 stk. 1 nr. 52 Ikraft: 2006-04-01
§ 80a. |
|
398) Stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt 399) har tilføjet selskabet 400) skade, er pligtige at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet anpartshavere, selskabets kreditorer eller tredjemand ved overtrædelse af denne lov eller vedtægterne. 401) |
Noter til §80a
398) |
Svarer til aktieselskabslovens § 140 med noter, hvortil henvises. |
399) |
Ansvarsgrundlaget er culpa, og det er den erstatningssøgende, der skal bevise, at der er handlet culpøst. Det afgøres for hver enkelt direktør og bestyrelsesmedlem, om der er handlet culpøst. Det er ikke ledelsen under ét som pålægges erstatningspligt eller frifindes. En direktør kan på egen hånd have handlet ansvarspådragende, men han kan også have forholdt bestyrelsen oplysninger, jf. U 1997 1680 H. Man bedømmes ikke med en specielt lempelig culpamålestok, fordi man er blevet valgt i sin egenskab af ægtefælle, familiemedlem eller medarbejder, sml. afgørelserne U 1961 515 H, U 1977 246 SH, U 1979 777 V, U 1982 595 H og U 2001 873 H. De nævnte grupper kan dog efter omstændighederne lettere opnå en lempelse af deres erstatningspligt, jf. § 80 d. Særlige kvalifikationer - som advokat, revisor eller direktør - kan være ansvarsmæssigt belastende for vedkommende. Kravet om årsagssammenhæng gælder også her, jf. U 1985 1029 H, og det samme gælder kravet om adækvans. Egen skyld kan medføre nedsættelse eller bortfald eller nedsættelse af erstatningspligten, jf. U 1974 1005 H (dissensen). En bestyrelsesansvarsforsikring kan få betydning for fordelingen af erstatningsbyrden mellem flere ansvarlige. Se således den domfældende afgørelse U 1998 1137 H, hvor bestyrelsesformanden - en advokat - der var dækket af en bestyrelsesansvarsforsikring, blev dømt til i det indbyrdes forhold mellem bestyrelsesmedlemmerne at betale hele erstatningsbeløbet, jf. erstatningsansvarslovens § 25, stk. 2, 2. pkt. |
400) |
Ledelsesmedlemmer ifalder ikke automatisk erstatningsansvar over for selskabet, fordi de har truffet forretningsmæssige beslutninger, som afviger fra det optimale, jf. f.eks. den frifindende U 1999 707 H. Manglende kontrol kan være en sådan forsømmelighed, at der ifaldes erstatningsansvar, jf. den domfældende U 1979 777 V. Se også den domfældende U 2000 1013 H om en direktørs ansvar for tab ved fejl i opgørelsen af en mellemregningskonto. Se U 2001 873 H (om ansvar for salg af selskabets faste ejendom til væsentligt under handelsværdien). Om ansvar for tab, som skyldes fortsættelse af selskabets virksomhed i tilfælde, hvor dette er udsigtsløst kan henvises til U 1998 1137 H og U 1989 812 H. Om tilfælde, hvor ledelsens medlemmer illoyalt lader egne eller tredjemands interesser gå forud for selskabets kan henvises til U 1932 488 H, U 1981 973 H (forudsætningsvis) og U 1999 1080 V (forudsætningsvis). Et udtrædende ledelsesmedlem ifalder som udgangspunkt ikke erstatningsansvar for dispositioner efter sin udtræden. Se dog undtagelsesvis U 1997 283 H, hvor en bestyrelsesmand udtrådte og overlod ledelsen til en direktør, til trods for at der var en nærliggende risiko for, at direktøren ville misbruge sin dispositionsadgang. Dommen er omtalt af Lars Bo Langsted i Festskrift til Juridisk Klub, 1998, s. 83 ff. I tilfælde af selskabets konkurs overgår selskabets erstatningskrav til konkursboet, jf. f.eks. U 2001 873 H og U 1997 283 H. |
401) |
En meget almindelig sagskategori vedrører tilfælde, hvor ledelsesmedlemmer fortsætter kreditoptagelse på selskabets vegne i en situation, hvor dette er uforsvarligt. I U 1961 515 H, blev direktøren dømt, mens bestyrelsesmedlemmerne blev frifundet. Retten lagde bl.a. vægt på, at direktøren ved kreditoptagelsen »må have været klar over, at forholdene havde udviklet sig således, at muligheden for at fortsætte forretningsvirksomheden uden tab for kreditorerne måtte betragtes som udelukket«, og dette har siden været den afgørende målestok - dog med den tilføjelse, at det er tilstrækkeligt til at ifalde erstatningsansvar, at vedkommende ledelsesmedlem burde have været klar over, at man var uden realistisk mulighed for at fortsætte uden yderligere tab for kreditorerne. Med dette kriterium er der lagt op til en individuel bedømmelse af hvert enkelt ledelsesmedlem - regelmæssigt er direktøren den første til at indse, at »umulighedstidspunktet« er kommet. Fra retspraksis kan henvises til U 1961 515 H, U 1966 732 SH, U 1974 1005 H, U 1977 246 H, U 1977 274 H, U 1978 232 H, U 1982 595 H, U 1993 789 V, U 1995 43 H, U 1997 179 H, U 1998 1137 H, U 1999 591 H, U 2000 188 H, U 2006 2013/2 H. Får et selskab økonomiske problemer oparbejdes der let en gæld til skattevæsenet i form af ikke afregnede A-skatter mv. De seneste domme på området - U 1998 209 H, U 1985 377 H, U 1995 43 H samt U 1999 591 H (om et andelsselskab) og U 2002 2263 H - synes at vise, at ikke enhver oparbejdelse af skattegæld, som selskabet ikke kan betale, pådrager ledelsen erstatningsansvar, men at et sådant ansvar indtræder, hvis ledelsens adfærd antyder, at man har brugt det offentlige som likviditetskilde. Ledelsesansvar/hæftelse aktualiseres undertiden som følge af selskabets misligholdelse af aftaler med tredjemand eller som følge af andre selskabsdispositioner, som krænker tredjemands ret. Se U 1998 166 Ø (domfældelse), U 1999 326 Ø (domfældelse) og U 1999 1510 H (frifindelse). |
|