Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Markedsføring af ny webbutik

Side 2 ud af 3 (25 indlæg)
Fra Tranbjerg J
Tilmeldt 30. Sep 07
Indlæg ialt: 382
Fra  Kommunikationspartiet Skrevet kl. 21:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ellen.

Det er nytteløst at kaste penge efter markedsføring, så længe fundamentet ikke holder.

Der skal arbejdes med designet og shoppen skal gøres mere intuitiv og nem at navigere i. Har man fx lagt en vare i kurven, så får man ikke automatisk muligheden for at gå til kassen, faktisk skal man gætte sig til, hvordan man kommer til kassen. Kan du ikke sætte systemet op, så man ryger direkte til kassen, når man tilføjer en vare? Ved kassen kan du tilføje en "Shop-mere-knap".

Når du arbejder med designet, så er det en god idé er at lade sig inspirere af konkurrerende sites. 

Sørg endvidere for at oplyse om alle de nødvendige informationer, bl.a. fortrydelsesret, betalingsmuligheder etc. 

Arbejd rigtig meget med din forside, masser af billeder, tilbud, priser og direkte links, så man hurtigt kan købe produktet.

Først når dit fundament er i orden kan det betale sig at lave reklame.

God vind og god arbejdslyst Smile

Fra Næstved
Tilmeldt 19. Nov 07
Indlæg ialt: 1934
Fra  ShopNyt Skrevet kl. 22:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ellen.

Du skal først finde de GRATIS steder du kan smide dine varer ind.

Her er kopi af et indlæg jeg har lavet i "Diverse salgsfremmende":

  • Har du en webshop?
  • Er nogle af dine ting egnet som julegaver?
  • Måske ligefrem i gavepakker?
  • Vil du gerne sælge mere?

Så er her en god idé:

  • Opret en profil på www.DBM.dk (det er gratis)
  • Indryk et ubegrænset antal annoncer (det er gratis)
  • Tilvælg TOP-placering og GALLERI-visning (det er gratis)

Hvorfor skulle jeg det?

  • Jo flere der ser dine varer, des mere sælger du
  • Ved hver annonce kan brugerne (kunderne) se link til din butik
  • Din shop bliver mere synlig / kendt
  • Du hjælper ditbrugtmarked til at blive mere kendt

Hvad koster det?

  • Absolut ingenting, alt er gratis

Mvh.

ditbrugtmarked

Fra Odense M
Tilmeldt 21. Nov 05
Indlæg ialt: 1147
Fra  Skovhøj Ejendomme ApS Skrevet kl. 22:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Lingu:
Det er nytteløst at kaste penge efter markedsføring, så længe fundamentet ikke holder.

Lingu:
Vi er helt enige. Men vi ved altså ikke om konceptet holder før det er testet - og det lyder det jo ikke til, at Ellens koncept er. Så derfor,


Ellen: Prøv det. Virker det ikke, må der ændringer til. Du har allerede fået de første mange rigtig gode forslag til ændringer, som potentielt kan øge din konvertering. Kast jer ud i det - ellers kan i rende rundt og pudse kanter i evigheder, og så forsvinder gejsten før  I overhovedet er kommet igang.

Ejendomsinvestor i selskabet Bolio - Lejebolig i Odense

Fra København S
Tilmeldt 10. Aug 06
Indlæg ialt: 1825
Skrevet kl. 22:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Mattias Skovhøj:

Lingu:
Det er nytteløst at kaste penge efter markedsføring, så længe fundamentet ikke holder.

Lingu:
Vi er helt enige. Men vi ved altså ikke om konceptet holder før det er testet - og det lyder det jo ikke til, at Ellens koncept er. Så derfor,

Hej Mattias

Der er over 100 webshops der sælger den samme type produkter som Ellen og i webshops som minder meget om (dårligt design, manglende text ect.) Der er ingen af disse webshops som i dag er forholdsvis store virksomheder, og det er der skam en grund til. Folk der køber smykker osv. på nettet vil vide hvad de er lavet af, hvor store de er osv. Den type informationer er kritiske for at få en handel igennem. Ligeså er der mange andre elementer som bare ikke er der og som skal være der for at man får et salg. Det duer f.eks. ikke at når jeg klikker på smykker får jeg blot en grå side frem hvor der står smykker skrevet med sort. Ligeså er der problemer med check out processen osv osv. 

Hvis man skal gøre noget, så skal man gøre det ordenligt - selvfølgelig skal man ikke pusse og nusse på webshoppen til evig tid, men det elementære skal være iorden og det er det bare ikke her.

Fra Svenstrup J.
Tilmeldt 3. Nov 07
Indlæg ialt: 547
Fra  shopnord.dk Skrevet kl. 23:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Hej.

Det er en flot side, utrolig stilren og flotte billeder. Men mangler der ikke noget hist og her? Jo det gør der.

Der mangler bl.a. mere tekst ved produkterne. Fortæl om produktet allerede på præsentationssiden, og ikke først når man har trykket på billedet.  Og ret lige nogle skrivefejl, som fx: "Forsekellige perler"

Jeg blev helt forskrækket, da jeg købte en vare - der kom en helt hvid siden med en gul advarsels-trekant, og en tekst om at nu var varen lagt i kurven.

Da jeg så fandt frem til varekurven og gik videre, fik jeg en "checkout-side"! Hvad skete der lige her? Nå, men det eneste jeg kunne var at skrive min mailadresse. Hvorfor skulle jeg nu det, som det første? - Jeg tror godt jeg ved hvorfor, men havde jeg handlet før, så var det da ikke sikkert, jeg lige kunne huske, hvilken af mine adresser jeg brugte. Hvorfor kan jeg ikke komme til kundeoplysningssiden med det samme?

Jeg skrev min adresse, og fik en ny "checkout-side", hvor jeg selv skulle gætte mig til, hvilke felter jeg SKULLE udfylde, for at komme videre. Her synes jeg at der mangler en markering hvilke felter der kræves, for at handle.

Jeg skrev lidt i felterne og kom igen på en "checkuot-side" - Pludselig så jeg en fejl i min adresse, eller også ville jeg købe mere, men der manglede en tilbageknap. Den bør absolut være der.

Og hvordan lige med betalingen? Der står under betingelserne, at jeg kan se det på www.fashionteam.dk. Jamen det var jo på den side jeg var, og jeg kunne ikke se noget nogen steder.

Nå jeg turde godt gå videre. Jeg så nu, at jeg kunne vælge mellem Dankort og "indbetalingskort". Hvilket indbetalingskort? Her ville jeg gerne have haft en uddybende forklaring.

Her stoppede jeg min prøvebestilling. Have det været en rigtig bestilling, var jeg ikke nået længere end til den hvide side med den gule trekant og et par ord, fordi det virker svært og og meget anderledes end de andre e-shops jeg handler i, og jeg føler mig ikke tryg.

Og så det frække ord "Checkout-side". Helt ærlig..... 
Jeg  tror, at du taber kunder ved at have en shop, der arbejder så forskellig fra, hvad de fleste andre gør. Den mindste besværlighed, utryghed eller lign. får kunderne til at afbryde handlen.

Men ellers ser det ud til at være nogle lækre produkter du her, og det kan da godt være, at min kone kunne fristes.

Held og lykke med shoppen.

De bedste hilsner fra

Knud S.

 

 

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 23:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Hej Ellen

Din shop har mange kvaliteter der gør at den nok skal give dig salg. Designmæssigter der ikke noget der vil skræmme kunder væk (jeg ved det for jeg har selv shops hvor designet halter), så få nogle besøgende ind over shoppen og skaf dig nogle erfaringer.

Jeg vil dog pege på tre ting som du kraftigt bør overveje om du kan få ændret:

1) Oplys tydeligt hvad forsendelsesomkostningerne er. Sæt en fast pris på, fx. 29 eller 49 kroner og vis det tydeligt. Det er MEGET skræmmende ikke at kunne regne den endelige pris ud. 

2) Når man går til kassen skal man (meget usædvanligt) først indtaste sin email, og knappen hedder "Hent oplysninger". What the fuck!!! Jeg vil ikke "hente oplysninger", jeg vil KØBE. Om kunder der allerede har købt skal indtaste sine oplysninger igen er nok dit mindste problem af alle lige nu. Skip helle trinnet med hent oplysninger og lad folk indtaste email sammen med adressen. Drop feltet med telefonnummer. Hvad skal du med det?

3) Værst af alt: Du skilter meget respektløst med at jeg skal betale mere for varerne end andre kunder i din butik. Det er jeg for stolt tilm så jeg forlader din shop. Hvad er det der er så respektløst? - Det lille felt med "Evt. rabatkode". Få det væk.

Får du disse ting i orden bør du minimum kunne konvertere 0.5 til 1 % af de besøgende. Få installeret Google Analytics, og sæt en "Goal funnel" op, så du kan se hvor mange der falder fra i hver del af checkout forløbet.

Du siger du har haft flere tusind visninger af dine annoncer. Det er meget normalt hvis 4% af dem der ser din annonce klikker igennem. Det vil sige at ved 2000 visninger kan du forvente ca. 80 klik. Af dem der klikker på din annonce er det normalt hvis 1% af de besøgende køber en vare. Det vil sige at du pt. har haft besøgende nok til sammenlagt 0,8 ordrer. Det er ingenting. Du skal have mange flere visninger og dermed besøgende.

Mvh Jesper Jørgensen, konverteringsspecialist

Fra Køge
Tilmeldt 15. Aug 07
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 23:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ellen,

Tillykke med din nye webbutik, som jeg håber du får god succes med.

HVEM er din typiske kunde? HVOR kommer din typiske kunde? HVAD interesserer din kunde sig ellers for?

Hvor meget har du gjort for at gøre din hjemmeside synlig? Søgeordsoptimering osv.

Umiddelbart tænker jeg på, om du har prøvet:

  • Presse i de lokale medier (ny, lokal webshop med spændende produkter...)
  • Forbrugsforeningen. Det koster godt nok nogle procenter, men 90% (eller hvad du har til dig selv) af noget mere er vel bedre end 100 % af væsentligt mindre
  • Samarbejde med en lokal frisør om at have nogle af dine produkter hængende
  • Har du reklame på din bil for webshoppen?
  • Kan du sponsere et lilleputhold i Aabenraa Boldklub?

Du kan måske med fordel prøve at lave en negativ brainstorming: Du skal skrive alle de ting ned, som sikrer at din forretning bliver en dundrende fiasko. (Hvis du har et udendørs minigolfcenter vil åbningstider i Oktober-Februar nok ikke gøre noget godt for indtjeningen...) Jo mere du skal skrive jo bedre. Når du så har din liste, kan du se, hvad du skal tage fat på.

jeg håber, at ovenstående kan give dig en ide om, hvor du kan tage fat.

Venlig hilsen

Bjørn Johansen

Bjørn Johansen - www.bedrebusiness.dk

Vi skaffer vore kunder flere og gladere kunder

Tilmeldt 3. Aug 07
Indlæg ialt: 161
Skrevet kl. 09:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Hej Ellen.

Foruden en masse gode råd fra andre Aminoer har jeg en enkelt tilføjelse:

  • Fortæl en "historie" om dine varer

Jeg vil give dig et eksempel. Du har et sjovt og anderledes smykke, som jeg ikke har set andre steder. Nemlig en halskæde med vedhæng formet som en sko. Der står ikke ret meget om den.

Hvor lang er kæden, hvor stort er vedhænget, osv. Det er facts. Men derudover ville det vække interesse, hvis der stod lidt sjovt om smykket, som f.eks: "Er det Askepots sko, eller måske er det din?"

 

Held og lykke med din webshop.

Mange hilsener

Anne

Freelance tekstforfatter, artikelskribent, taleskriver, forfatter www.taler.mono.net

Tilmeldt 25. Oct 08
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 20:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej - og mange tak for alle de konstruktive forslag.

Nogle ting har vi allerede implementeret, herunder en forenkling af checkud-forløbet og en varekurv, som tager højde for forsendelsesomkostningerne. Nogen af de øvrige ting arbejder vi videre med i en positiv ånd.

Endnu en gang tak :-)

Med venlig hilsen

Ellen

Fashionteam.dk

Fra Give
Tilmeldt 29. Feb 08
Indlæg ialt: 34
Fra  cnh.dk Skrevet kl. 20:36
Hvor mange stjerner giver du? :

I jeres handelsbetingelser står der at private har 1 måneds reklamentationsret, det holderi kke.

Ifølge dansk lovgivning har man 24 måneders reklamentationsret på alle varer.

 

Side 2 ud af 3 (25 indlæg)