hejsa, jeg har netop solgt min virksomhed i lejede lokaler. Alt er så at sige i orden mellem køber og sælger. Køber ser tilfældigt i lejekontrakten, at udlejer kan opsige lejer med 6 måneders varsel pr 1. juli 2009. Det er naturligvis hverken i orden for sælger og aldeles ikke for køber. Vi kontakter så udlejers advokat, som fortæller at de sandsynligvis gerne vil forlænge kontrakten - men det koster. Han mente et beløb i omegnen af 12-18000 kroner, som i mine øjne lyder helt urimeligt for forlængelse af en lejekontrakt. Mit spørgsmål er om det juridisk er lovligt at fremsætte sådanne krav?.. Udlejer har os i saksen, men det bør jo ikke udnyttes på denne groteske måde På forhånd tak for svarene Mvh Okkels
|
Hej
Hvis jeg var dig, så ville jeg selv kontakte en advokat. Jeg ville i hvert fald ikke uden en nærmere undersøgelse betale kr. 12-18.000 for noget, som du måske kan kræve ganske "gratis" af udlejeren.
Det er kun lejer, der frit kan opsige et lejemål. Udlejer har derimod kun en meget begrænset adgang til at opsige et lejemål. Se mere nedenfor i erhvervslejelovens § 61, og denne regel kan IKKE fraviges til skade for lejer i selve lejekontrakten.
For at give dig et korrekt svar skal jeg læse hele din lejekontrakt igennem - men mit bedste umiddelbare gæt er, at udlejer har aftalt at lejemålet er uopsigeligt også i de § 61-nævnte tilfælde indtil den 1. juli 2009. Udlejer kan KUN opsige lejemålet med 6 måneders varsel pr. 1. juli 2009, hvis en af betingelserne i § 61 er opfyldt.
Betingelsen for, at du kan overdrage et erhvervslejemål til en ny køber af din forretning er derimod om du har AFSTÅELSESRET og i givet fald på hvilke betingelser. Afståelsesret betyder lidt forenklet sagt, hvorvidt du kan kræve, at udlejer SKAL acceptere køberen af din butik som ny lejer, hvis ellers køberen har en rimelig økonomi. Dette svar afhænger af indholdet af lejekontrakten.
Du ønskes held og lykke - og jeg håber, at din historie kan lære andre, at man altid skal få en lejekontrakt tjekket af en advokat eller en anden lejerets-sagkyndig FØR, at man underskriver den. Jeg har faktisk fornylig haft en forretningsoverdragelse, hvor handlen næsten var røget på gulvet på grund af nogle særlige afståelsesbetingelser for et lejemål.
L 1999-12-20 nr 934 Erhvervslejeloven §61