Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvem har erfaring med lagerhotel?

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 7. Jan 09
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 08:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi går fra at være engrosfirma til at servicere B2C kunder via vores kommende webshop og må i den forbindelse have en anden lagerløsning da vores eksisterende ikke kan klare denne opgave. Hvad har I af erfaring mht brug af lagerhotel? Hvad skal vi være opmærksomme på? Er der faldgruber man skal være opmærksom på? Vi er interesseret i at høre alt omkring lagerhotel og outsourcing af lager.

Da B2C er nyt for os starter vi langsomt og regner derfor ikke med det vælter ind med ordrer fra dag 1, er lagerhoteller gearet til at servicere små firmaer?

Med venlig hilsen

Trine

Fra Årslev
Tilmeldt 17. Jun 07
Indlæg ialt: 254
Fra  KH Finans Danmark ApS Skrevet kl. 14:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Trine.

Det lyder ellers som en spændende opgave. Jeg er uddannet speditør, men driver nu egen virksomhed indenfor rengøring. Jeg er dog ved at afvikle mine rengøringsaktiviteter, da jeg i stedet kun vil koncentrere mig om rådgivningsvirksomhed inden for transport og logistik til små og mellemstore virksomheder. Det er her jeg har de bedste kompetencer.

Men hvis du kunne tænke dig det, vil jeg meget gerne hjælpe dig med at finde den rette logistikleverandør. Du er meget velkommen til at sende mig en mail eller ringe til mig, så vi kan snakke lidt nærmere om tingene.

Fortsat god dag.

Med venlig hilsen

Kasper Høvsgaard - mail: kh@hoevsgaard.dk - Telefon: 21 92 28 65

Fra Silkeborg
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 239
Skrevet kl. 16:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Trine,

Spændende projekt du arbejder med.
Jeg vil dog anbefale dig, at du sætter dig ned og beskriver dine krav og forventninger.
Dette vil hjælpe dig i hele processen, så du ikke vælger den forkerte partner til opgaven.
Nogen af punkterne kunne være:
- forventet lagerbehov (størrelse - hvor meget forventer du løbende at have på lager)
- antal vare nr.
- forventede antal pakker pr. år
- pakningsdeadline (f.eks. forsendelse indenfor 24 timer)
- geografisk placering (skal lagret ligge indenfor en vis afstand af jeres kontor)
- sikring (er det værdi gods)
ect. ect. ect.

Jeg arbejder til dagligt med bl.a. denne type løsninger, og jeg synes det er en klar fordel hvis du som kunne har gjordt dig ovenstående tanker.
Du er velkommen til at kontakte undertegnede på tld. 24200585, eller evt. læse mere på http://www.alpi.dk/lagerhotel.asp

Vh. Jan
www.alpi.dk

Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 635
Skrevet kl. 21:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Trine

Hvis jeg svarer på dit første spørgsmål vedr. erfaringer med brug af lagerhotel og outsourcing af lager, vil mit svar nok blive en anelse "farvet" og kunne nemt takseres som skamløs reklame ;-)) Så jeg vil nøjes med at svare på dit sidste spørgsmål...

Trine Schøler-Eriksen:
Da B2C er nyt for os starter vi langsomt og regner derfor ikke med det vælter ind med ordrer fra dag 1, er lagerhoteller gearet til at servicere små firmaer?

Og til dét vil jeg blot nævne, at vi er gearet til at håndtere netop små og mellemstore virksomheder, lige fra et par hundrede ordrer årligt, til 40.000 ordrer årligt... Så bliver det relevant for Jer, skal du være mere end velkommen til at kontakte os for en dialog om Jeres lagerløsning.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig inden Jeres beslutning, da vi ofte kan hjælpe og vejlede i forbindelse med en sådan beslutning.

 

Tilmeldt 14. Jan 08
Indlæg ialt: 102
Skrevet kl. 21:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mads

Min interesse ligger på administrationssiden. Hvilket system bruger I til det?

Mvh Maria

 

Tilmeldt 19. Mar 07
Indlæg ialt: 467
Skrevet kl. 21:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Må jeg i den forbindelse spørge ind til konceptet.

Står et lagerhotel så 100% for den rigtige indpakning til forsendelserne? Og er de så ansvarlige for ting der går i stykker under transport, i stedet for webshop ejer?

MVH
Hans Pedersen

Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 635
Skrevet kl. 21:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans

Interessante spørgsmål, og i dén grad relevante.

1. Indpakning - Til dét har vi to muligheder.

- Vi modtager emballering (det kan være specialemballage, eller emballage med reklametryk mv.) og pakker efter udstukne foreskrifter i kundens egen emballage.

- Vi pakker og emballerer i neutral emballage (typisk brun eller hvid) med kassefyld og naturligvis så forsvarligt som overhovedet muligt.


2. Mht. ting der går i stykker under transport, er det naturligvis den ansvarlige transportør (Postdanmark, GLS, Danske Fragtmænd, DHL) eller hvem du har valgt som leverandør af dine ordrer, der hæfter for eventuelle skader på varen.

Èn ting er sikkert. Når den forlader vort lager, er forsendelsen pakket 110% efter bogen så forsvarligt og beskyttet som det er muligt.

 

Tilmeldt 7. Jan 09
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 06:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jan,

Vi har naturligvis tænkt meget over både de punkter du nævner og andre. Vi forventer som sagt ikke at det vælter ind med kunder i butikken fra første dag og derfor regner jeg med at vi kommer til at ligge på få ordrer i hvert fald i de første måneder, men hvad det konkret er i styktal er utrolig svært at spå om. Vi har jo en lagerløsning til vores engrosfirma og vi har derfor den mulighed langsomt at indfase forskellige varer på webshoppen alt efter hvad det koster at have tingene liggende på lagerhotellet.

Jeg vil klart kontakte dig per email for at diskutere det nærmere.

Trine

Tilmeldt 7. Jan 09
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 06:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans,

Kunne du uddybe konceptet lidt mere, jeg kunne godt tænke mig at vide:

1. Hvad hvis der sendes en forkert vare?,- fejl sker jo

2. Hvad med returvarer, hvis kunden for eksempel ombestemmer sig?

3. Har I specialaftaler med transportører og dermed gode priser?

Mvh.

Trine

Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 635
Skrevet kl. 09:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Trine

Jeg ved ikke om det er mit indlæg/koncept du spørger ind til, i så fald er navnet Mads og ikke Hans ;-))

1. Hvis fejlen ligger på vores side ved en fejlforsendelse (forkert plukning), dækker vi naturligvis omkostningerne forbundet hermed. Hvis fejlen ligger på kundens side (afsendelse af forkert bestilling til os) så er det naturligvis kunden der dækker omkostningerne.

2. Returvarer modtager vi retur til lageret på samme vis som almindelig varemodtagelse, dvs. det er inkluderet i pakkeprisen og der er således ikke nogle omkostninger forbundet med at modtage returvarer fra kunder der fortryder købet.

3. Vi har erhvervsaftale med PostDanmark og GLS, men som oftest trækker vi direkte på kudnens egen aftale med en transportør/distributør. Nogle benytter selvstændige vogmænd (typisk ved større produkter der sælges pallevise mv.) hvorimod de fleste ordrer via webshopsalg til private sendes med PostDanmark.

 

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)