Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Adwords trafik bliver ikke vist i Google Analytics

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 1. Sep 06
Indlæg ialt: 202
Skrevet kl. 09:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle,

Jeg har en Google konto hvor jeg længe har kørt mine Adwords annoncer. Nu har jeg så netop, på samme konto, installeret Google Analytics i min shop men jeg får ikke vist den trafik som mine Adwords annoncer sender ind i shoppen.

Hvis jeg vælger "Adwords" >>> "Adwords Kampagner" har den godt nok registreret den kampagne jeg kører nu, men den viser ingen besøgende. Kigger jeg derimod i min kampagnestyring (Udenfor Analytics) er trafikken der godt nok.

Det er 1 1/2 døgn siden jeg startede kampagnen.

Mangler jeg at sammenkoble Adwords og Analytics eller hvad gør jeg galt?

Mvh

Claus

Tilmeldt 18. Sep 08
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 09:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Claus,

Fungerer det stadig ikke? Google kan nemlig godt opdatere Adwords data skævt i forhold til resten af data i Google Analytics.

Ellers tjek flg.:

  1. Først og fremmest: Har du linket din Adwords og Analytics konto sammen? Hvis du kan tilgå Analytics gennem Analytics fanebladet i din Adwords konto, er det på plads. Hvis ikke, vises en guide som guider igennem hvordan du linker dem sammen.
  2. I Adwords klikker du på: My Account > Account Preferences
    Under Tracking skal Auto-tagging være sat til Yes
  3. Prøv nu at foretage en søgning på et af dine søgeord og klik på din egen annonce.
    Kig så på den URL du lander på. Er der vedhæftet en gclid variabel på url'en?
    Den kan fx. se sådan ud: gclid=CNyFsLCMi5gCFU4e3godsh5pCg


Hvis der ikke er vedhæftet en kode der ligner ovenstående skyldes det sandsynligvis en af følgende 2 muligheder:


Linker din Adwords annonce direkte til den URL som man lander på? Eller er der en eller anden form for redirect imellem hvor Analytics koden er ikke indsat?
F.eks. har jeg tit oplevet problemer med Dandomains shopløsninger når man linker direkte til domæne.dk
Her sker nemlig et redirect fra www.domæne.dk til www.domæne.dk/shop/frontpage.html

Her skal du så bare sørge for at linke direkte til den eksakte URL som brugeren lander på ved et klik på din annonce.


Det andet problem kan være at dit website simpelthen fejler når Google vedhæfter denne gclid variabel på din URL. Prøv selv at lave en test ved sætte flg. bag på en tilfældig URL fra dit site: ?gclid=test (hvis der allerede indgår et ? i din URL skal du istedet vedhæftet &gclid=test)

Hvis din side fejler når denne gclid variabel vedhæftes, har Google registreret det første gang der blev klikket på din annonce og er derfor stoppet med sætte den på URL'en. Desværre bruges denne variabel til at spore hvert enkelt klik, og er derfor nødvendig hvis du vil se omkostingsdata osv. fra Adwords i dine Analytics rapporter.

Så hvis det var her det gik galt, er du nødt til at hive fat i teknikeren på dit website. så han kan sørge for at dit site ikke fejler ved brug af dynamiske URL'er.

 

Håber du får løst problemet :)

 

Mvh
Kasper

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)