Hej Amino’er J Den 15. februar fylder vores jobportal for unge, XYW.dk, ét år. I den forbindelse lancerer vi et nyt design (vi holder i store træk ved vores nuværende – dog gør vi siden bredere). Hertil bliver siden mere eller mindre bygget op fra bunden igen, hvilket vi også ser som et glimrende tidspunkt til at gøre mere ud af søgemaskineoptimeringen (vi ligger på nuværende tidspunkt øverst på adwords via søgninger på fritidsjob samt elevplads, men dette bliver for dyrt når vi indenfor et par måneder går landsdækkende). Jeg har brugt den sidste uges tid på at læse diverse blogs og guides omkring søgemaskineoptimering. Jeg vil nu gerne have jeres syn på om jeg er helt på herrens mark, eller om jeg godt nok er på rette spor J Følgende er planlagt: 1. På nuværende tidspunkt ligger hele vores side i en ”default-mappe”. Vi arbejder med 3 koncepter på vores side: home (forsiden), work (fritidsorienterede jobs) og education (uddannelsesorienterede jobs). Disse får hver deres ”under-domæne”, hvilket gør at vi kan adskille dem rent søgeordsmæssigt: xyw.dk/[relavant søgeord], work bliver til xyw.dk/fritidsjob og education bliver til xyw.dk/elevplads. Desuden kommer de relevante søgeord til at indgå så meget som muligt i domænet. 2. Har læst at cirka 5% af sidens ord skal være søgeord. Jeg er her i tvivl om, om det skal være 5% af hver enkelt undersides ord der skal være søgeord (Om siden, kontakt osv.)? Eller om det er nok at det bare er 5% af ordene på xyw.dk/[relavant søgeord], på xyw.dk/fritidsjob og på xyw.dk/elevplads? 3. Meta-tags: Denne bliver specifik for hver enkelt underside – titel der beskriver indholdet, 3 søgeord (keywords) der forekommer i sidens indhold med videre. Er der noget her man skal tage specielt højde for? 4. Alt-tags: alt tags på alle billeder. Skal de alle være forskellige, eller må ord gerne gå igen? Fx de tre søgeord fritidsjob, studiejob og elevplads? 5. Intern linkstruktur gennem sitemap: Er det hensigtsmæssigt at placere et forenklet sitemap i bunden af hver side? Eller skal dette blot forekomme på siden én gang? 6. Pagerank/indgående links: Jeg kan ikke helt finde ud af hvor meget sidens pagerank spiller ind? Vi har på nuværende tidspunkt en PR på 2. Dog har vi fået aftaler i hus med sider der har en PR på 5-6 om at vi leverer en jobsektion til dem, hvilket selvfølgelig også medfører et link til os. Ifølge hvad jeg har kunnet læse mig frem til så er ovenstående det vigtigste – der findes selvfølgelig ingen facitliste til denne ”videnskab”. Dog hører jeg meget gerne fra jer mere erfarne SEO’ere om dette er nok til at komme først på google. Ligger i ligeledes inde med svar på mine spørgsmål, vil disse blive modtaget med kyshånd. På forhånd tak! Mads Bundgaard, XYW.dk |
Hej Mads,
Jeg er igang med en eksamensopgave, så du får lige et par lynhurtige svar herfra:
2. Har læst at cirka 5% af sidens ord skal være søgeord. Jeg er her i tvivl om, om det skal være 5% af hver enkelt undersides ord der skal være søgeord (Om siden, kontakt osv.)? Eller om det er nok at det bare er 5% af ordene på xyw.dk/[relavant søgeord], på xyw.dk/fritidsjob og på xyw.dk/elevplads? Bare fokuser på selve indholdet, og brug de rigtige søgeord et narturligt antal gange på den enkelte side.
Og skal det også være for 5% af det indhold der kræver login? – bliver det også ”crawlet” af søgemaskinerne? Nej, loginsider crawles ikke.
3. Meta-tags: Denne bliver specifik for hver enkelt underside – titel der beskriver indholdet, 3 søgeord (keywords) der forekommer i sidens indhold med videre. Er der noget her man skal tage specielt højde for? Title: max 67 tegn, description ca. 150 tegn, keywords 3-5 unikke. Men det lyder ellers som om du har styr på det.
4. Alt-tags: alt tags på alle billeder. Skal de alle være forskellige, eller må ord gerne gå igen? Fx de tre søgeord fritidsjob, studiejob og elevplads? Ord må gerne gå igen, men tænkt nu først på brugeren. Beskriv et billede med en en helt unik og BRUGBAR alt-tekst - selvfølgelig incl søgeordet
5. Intern linkstruktur gennem sitemap: Er det hensigtsmæssigt at placere et forenklet sitemap i bunden af hver side? Eller skal dette blot forekomme på siden én gang? Er det et XML sitemap du tænker på? Eller et "tekstsitemap"?
6. Pagerank/indgående links: Jeg kan ikke helt finde ud af hvor meget sidens pagerank spiller ind? Vi har på nuværende tidspunkt en PR på 2. Dog har vi fået aftaler i hus med sider der har en PR på 5-6 om at vi leverer en jobsektion til dem, hvilket selvfølgelig også medfører et link til os. Fint med god PR ind til sitet, men fokuser alligevel mest på selve placeringerne i har osv. Jeg har set mange sider med PR 0 , med voldsomt gode placeringer. Pagerank giver dig ikke flere besøgende, så tænk ikke så meget på det. (brug dog de gode indgående links til optimeringen, ved evt at få jeres linkpartnere til at linke med diveres søgeord i ankerteksten.
Det gik lidt hurtigt, håber det kan bruges. God weekend!
Mvh. Rune Hansen