Hej amino-amigos Jeg har netop indgået en aftale med www.copyart.dk om at løfte forretningen fra en god fritidsforretning til en rigtig god forretning. Vi har selvfølgelig en masse ideer, men måske har I andre flere og bedre ideer? Hvilket salgsargument kunne få dig til at købe en god reproduktion? Hvilke barierrer ville der være for sådan et køb? Hvad er den rigtige pris? Hvilke aktiviteter kunne man iværksætte for at øge salget - som p.t. er OK, men som gerne skal dobles et par gange ret snart. mvh Hans |
Jeg er selv stor tilhænger af at have noget fornuftigt hængende på væggen og har derfor ikke reproduktioner eller plakater hængende. Og jeg forsøger af og til at præge mine omgivelser med at købe nogle malerier eller litografier m.m. i stedet for reproduktioner. Jeg hører som regel at det handler om prisen, så jeg tror at det er et væsentligt salgsargument (selvom malerier/litografier af og til kan anskaffes for priser, der kun er meget lidt dyrere end en reproduktion).
Jeg vil også foreslå at kikke på nogle genre og foretage en opdeling. Alle steder kan man købe de mere kendte motiver, og de er ikke så interessante, når alle andre også har dem hængende. Det er nok svært at trække en linie for opdeling, men jeg mener at det kan lade sig gøre.
Prisen afhænger jo af billedet. Men naturligvis også af popularitet. Som sagt sælges reproduktioner i hobetal, så jeg vil nok lægge mig i samme prisleje. Salget tror jeg også afhænger væsentligt at hvilke salgskanaler I vælger og jeg tror at det handler om at komme så bredt ud som muligt.
Hvis man kan få eneretten til reproduktion af nogle gode billeder og sælge dem både som engros og detail kunne være interesssant (hellere sælge som grossist end at kunden vælger et andet billede og dermed intet salg).
Håber at du kan bruge noget af det.
Hilsen Jakob