Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til opstart af spiritus specialforretning i Storkøbenhavn

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Esbjerg
Tilmeldt 29. May 07
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 14:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle,

 

Jeg søger nogle gode råd og ideer til opstart af en lille spiritus specialforretning.

Ideen er stadig på begynderstadiet, så bær over med mig.

Min idé er at starte en lille butik, som kun sælger een slags spiritus. Det er en form for spiritus, som stadig ikke har nået masserne, den er billig i forhold til sine konkurrenter, den drikkes af målgruppen 28-40 vil jeg tro, og både mænd og kvinder kan NYDE denne for for spiritus.

Så langt så godt.

Jeg har en forestilling om at denne form for spiritus, vil begynde at blive mere og mere populær, når disse krisetider engang er overstået. Om en 3 års tid, føler jeg vil være et modent tidspunkt at starte forretningen på.

Jeg har et lille kendskab til produktet, men er blevet så forelsket i disse dråber, og mit mål er at få Københavnernes øjne på for dem, såvel historien bag dråberne.

Da jeg ikke er millionær, og da jeg er nærig, vil jeg gerne starte op så billigt som muligt, og med så få lånte penge som muligt. Min prioriteringsliste er:

1. billig opstart, få lånte penge

2. varekendskab, varekendskab, varekendskab

3. god betjening og service

4. billig men god og charmerende indretning

Jeg vil sandsynligvis profilere mig på lave priser, på produkter som ikke kan købes mange steder i danmark, den super gode service og selvfølgelig varekendskab og kendskab til historien bag hvert produkt (jeg har 2.5 - 3 år at læse i, og jeg er en historienørd, elsker de varme lande, så jeg får ingen problemer med varekendskab) Har i gættet hvad jeg snakker om? Haha

Nåh men jeg må jo hellere komme til sagen..

Udfra det kriterie, at jeg vil starte op billigst muligt:

1. skal jeg så tage til de varme lande, finde producenter, leje en container og sende hele molevitten hjem?, eller:

2. skal jeg hellere finde danske eksportører, og forhandle nogle gode priser?

3. hvor skal jeg så leje, købe, et butikslokale, kælder osv? jeg tænker at med sådan en type forretning skal jeg ikke nødvendigvis finde kunderne, men at de nok skal finde mig.

4. hvad tror i jeg skal ud at låne til sådan en type forretning? Jeg håber på at spare en smule op, men det bliver nok ikke det vilde.en 10-2000 måske.

 

Jeg er lidt i tvivl om overgangen fra almindeligt lønmodtagerarbejde til at drive en sådan lille butik. Jeg tænker at det mest sikre vil være at:

1. gå lidt ned i timer på mit normale arbejde

2. holde åbnet 2-3 dage i ugen til at starte med

3. bruge de næste par år på at opbygge en stor og solid viden indenfor denne type spiritus. En viden som jeg på et tidspunkt kan omsætte via smagninger, konsulentvirksomhed osv.

 

Jeg håber på en livlig debat og lægger op til diskussion om fremtidsudsigterne for vin og spiritus.

 

Med venlig hilsen

 

Tommy

 

 

 

 

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 16:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Jamen så lad mig starte den livlige debat og sige at din indgangsvinkel er en dødssejler.

Der bliver færre og færre specialbutikker med vin og spiritus i Danmark -  og endnu vanskeligere hvis man segmenterer sig ned til en type spiritus.  Se blot på mange af de københavnske vinbarer og vinhandlere og se hvor mange der er forsvundet i de sidstr år.

Der kan ske ufatteligt meget på 3 år. Der er ingen garanti for at en anden ikke tager ideen inden eller at trenden for netop "din" spiritus er væk igen.

Jeg vil i stedet foreslå dig at springe ud i det allerede i dag og bruge internettet som indgangsvinkel. Danmark er et af de lande hvor der virkelig er gang i internethandlen indenfor vin, spiritus og øl. Udgifterne er lave til "butikken", du kan skabe dig en profil som førende indenfor dit område ( jeg er sikker på at en del af Amino's skrivende journalister kan hjælpe dig med det).

Du kan evt. overveje at bruge et lagerhotel og lade dem stå for forsendelsen til dine kunder så du i stedet brugte tiden på opsøgende arbejde og få solgt din in spiritus til in-stederne.

 

Tommy:
skal jeg så tage til de varme lande, finde producenter, leje en container og sende hele molevitten hjem?, eller:

Registrer din virksomhed og brug internettet til at finde leverandører og få tilsendt/eller køb nogle prøveflasker. Om du skal leje en container er et spørgsmål om likviditet - for du skal huske på, at hvis du ikke bliver oplagshaver  skal spiritusafgiften betales inden du får solgt vinen og en container vil trække godt på likviditeten.

Tommy:
skal jeg hellere finde danske eksportører, og forhandle nogle gode priser?

Kunne være en mulighed i eb startsfase.

Tommy:
3. hvor skal jeg så leje, købe, et butikslokale, kælder osv? jeg tænker at med sådan en type forretning skal jeg ikke nødvendigvis finde kunderne, men at de nok skal finde mig.

Det er jeg ikke enig med dig i -  mange af de bedste og specialiserede vinhandlere i København er lukket for trods unikke sortimenter har de ikke kunne få det til at løbe rundt - omkostningerne til huslejen har kvalt dem. Dernæst hvis din spiritus bliver et hit så er der hurtigt 10 andre importører i Danmark, som sælger det via internettet.

Det er ikke for ingen ting at Danmark er det land i verden med flest importører af vin og spiritus i forhold til indbyggertal.

Tommy:
hvad tror i jeg skal ud at låne til sådan en type forretning? Jeg håber på at spare en smule op, men det bliver nok ikke det vilde.en 10-2000 måske

Dette beløb taler igen for at starte en internetbutik op!!

 

Spring ud i det - om 3 år er det for sent!

Henrik

Fra Esbjerg
Tilmeldt 29. May 07
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 18:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Nåh...det var sku ikke mange svar man fik.. men tak Klovn. Jeg må gå i tænkeboks or revurdere ideen. Danskernes internetforbrug ER steget kraftigt de sidste måneder, og jeg går ud fra at dit råd skal ses i lyset af denne stigning, som finanskrisen helt sikkert har været skyld i. Dog må jeg sige at jeg foretrækker den personlige betjening, men kan sagtens se muligheder i netsalg. Du har jret i at der er lukket en del specialbutikker i Danmark pga. finanskrisen. Var ikke klar over dette,men har fundet tallene og det ville helt sikkert være dumt at starte en sådanbutik nu.

Jeg tror bare at jeg går i tænkeboks og venter på at den helt rigtige idé kommer. Tak for hjælpen.

Fra Aarhus
Tilmeldt 15. May 06
Indlæg ialt: 228
Skrevet kl. 12:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tommy,

Jeg er jo så at sige i den branche idag, med online salg af spiritus. Jeg tror du får svært ved en fysisk butik, især hvis du kun satser på én kategori. Umiddelbart tror jeg den bedste løsning for dig ville være at lave en import af denne spiritus, sende en masse smagsprøver ud til diverse vin & spiritusforretninger og gå-i-byen steder, og satse på salg til dem. Evt opstarte noget nethandel og lave en informativ side om spiritussen, så folk kan se det er dig, der ved noget om denne ukendte spiritus. Altså satse på B2B frem for B2C.

 

Hvis du engang kommer så langt, så er du da velkommen til at kontakte mig, så kan vi se om den skal med i shoppen eller anmeldelse på DrinksMeister.

Mvh

Tranberg

Fang mig hvis du vil have god smag i munden - alt i spiritus og barudstyr hos MixMeister.dk

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)